#RPGaDay – 15. august: Your Best Source of Inspiration for RPGs

RPG-a-Day-2016 (3)#RPGaDay har som dagens spørgsmål bragt et af de eviggrønne spørgsmål på banen, nemlig hvad der er ens inspiration til rollespil, og hvad er den bedste kilde.

Your Best Source of Inspiration for RPGs

Jeg henter naturligvis inspiration fra talrige steder. Der er rollespil, hvor jeg bliver inspireret af deres oplæg eller bliver provokeret til at gøre det bedre, der er film, som inspirerer, der er skønlitteratur, tegneserier og faglitteratur. Jeg bliver inspireret af kulturhistoriske værker til etnografisk rollespil, jeg bliver inspireret af humaniore til at overføre menneskelig interaktion til rollespil, jeg bliver inspireret af fantasy, science fiction, weird fiction til at skabe scener, situationer og mærkelige møder – ligesom tv-programmer kan inspirere til Call of Cthulhu/Delta Green. Bogen ‘Mysteriet om Rundetårn’ blev grundlaget for en hel Nephilim-kampagne, hvor antagelsen var, at alt i bogen var sandt og mere til (senere blev den pseudo-historiske roman ‘Femte sol brænder’ også flettet ind i kampagne som bilag, hvor den repræsenterede en række drømmevisioner, som forfatteren havde fået fra ‘dem, der er lænket til havbunden i Nordsøen’). Sidste sommer bragte jeg tegneseriers inspiration på banen, og da jeg sammen med Troels Ken skrev ‘Legenden om’-scenarierne hentede jeg inspiration fra Robert E. Howard, Clark Ashton Smith, Michael Moorcock, H.P. Lovecraft, Algernon Blackwood, Lord Dunsany og Fritz Leiber.

At udpege en bedste inspiration er omtrent umuligt. Jeg har ikke en måde at måle og opstille kilder til inspiration på, men hvis jeg skal pege på noget bliver det den brede kategori af historiebøger.

#RPGaDay vender tilbage her på bloggen den 18. august, hvor spørgsmålene er blevet mere fornuftige igen.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: