[anmeldelse] De dødes nat – en ny ‘Du er helten’-bog

Er du fan af Sværd & trolddom og andre game books, hvor du kan vælge vejen gennem bogen? Så har der ikke været mange udgivelser på det danske marked de sidste mange år, men for nyligt er forlaget DreamLitt i deres Tværveje-afdeling begyndt at udgive bøger, hvor man selv vælger veje. I min julekalender nævnte jeg, at jeg ville komme ind på DreamLitts bøger og igår anmeldte jeg Ankors amulet, og i dag er turen kommet til De dødes nat.

De dødes nat

Forfattet af Charlie Schneider og udgivet af DreamLitt i 2016, og bogen er første bind fra DreamLitts Tværveje-serie. Bogen er på 610 opslag (i modsætning til Sværd & trolddoms traditionelle 400), og der skal anvendes en 20-sidet terning undervejs til at håndtere kampe med de levende døde og andre udfordringer, som måtte opstå undervejs.

Du vågner op i en lejlighed dagen derpå, og da du begynder at se dig omkring, opdager du at de døde er vendt tilbage, og en mystisk smitte breder sig blandt de levende, som forvandler dem til monstre. Vi har med andre ord med en zombie apokalypse-historie at gøre, hvor det gælder for vores helt om at undslippe den by, som han befinder sig i, inden militæret sønderbomber byen for at standse smitten.

Som en ‘Du er helten’-bog er De dødes nat virkelig fascinerende, fordi der er mange områder at udforske, og et af de største benspænd er tidsfaktoren, da man kun har så og så megen tid til at besøge byens forskellige lokationer (en model, som minder lidt om ‘Du er helten’-scenariet The Vampire of Havena baseret på The Dark Eye-rollespillet), finde udstyr, andre overlevende og en vej ud af byen. Heldigvis er der flere forskellige ruter ud, og man kan derfor have stor fornøjelse med at finde forskellige veje gennem bogen og undslippe zombier og sønderbombningen af byen.

Det gør det sjovt at genlæse bogen og prøve alternative ruter.

Imidlertid er bogen sprogligt og genremæssigt frustrerende. Sprogligt bliver historien noget rod, når forfatteren forsøger sig med maleriske skildringer, der nogle steder roder rundt i billedsproget og andre steder lider under en mangel på ‘show, dont’ tell’. Den sprogligt ikke stærke side af bogen trækker lange spor ind selve genredelen af bogen. På den ene side vil bogen gerne dyrke splattersiden af zombie-genren, og nogle steder formår den også at tegne nogle sjove, groteske billeder, men andre steder løfter sproget sig ikke op til det beskrivende men holder sig på det fortællende, hvilket ikke er videre spændende, og koblet med at bogen hellere vil snakke om genren end at dyrke den, har vi med en zombie-bog at gøre, som ikke kan blive enig med sig selv om, hvad man skal kalde de levende døde, men i stedet bruger et væld af termer, mens den bogstaveligt talt fletter Romero-film og Monty Python referencer ind i handlingen foruden en hovedperson, som mere eller mindre er bevidst om, at han eller hun er med i en zombie apokalypse. En ofte anvendt spilleregel om ikke at bruge ‘Z-ordet’ bliver således konsekvent brudt. Det er zombie-historie, som ikke er interesseret i at kritisere det moderne forbrugersamfund, som en Romero-film gør det, eller beskæftiger sig med menneskelighed under pres, som i The Walking Dead, og hvor man ikke er videre bange for zombiesmitten, men for at blive revet i småstykker. For forfatteren er det vigtigste at opstille sjove, groteske tableauer, og livet i den by, som historien udspiller sig i, er således gået uendeligt meget amok på ganske få timer, fordi ønsket om at opstille groteske billeder vejer tungere end den interne logik.

(Samtidig med har bogen samme sære fodfejl som Ankors amulet, at den ønsker at udspille sig allesteds-intetsteds, og vi er derfor i generiskby med generiskhavn, med generisk museum, med generiskbutik, med generiskligegyldighed, som tager brodden af historien, fordi den bliver så meget mere uvirkelig).

Afsluttende bemærkninger

De dødes nat er ingen god zombiehistorie, men det er en god spilbog, for det er en, man kan spille flere gange for at prøve de forskellige veje gennem historien. Undervejs vil der være nogle fine, groteske zombie-tableauer, hvor forfatteren ruller sig ud og er fantasifuld.

Anmeldereksemplar venligst doneret af foreningen Fantastisk og deres magasin Himmelskibet. En anden version af denne anmeldelse vil være at finde i foreningens magasin.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

One thought on “[anmeldelse] De dødes nat – en ny ‘Du er helten’-bog

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: