
Rollespil foregår hjemme i stuen hos private, i foreninger eller på spiltræfs (ofte kaldet ‘conner’) og nogle gange i fritidshjem eller ungdomsskolen, men hvor går man hen, hvis man gerne vil finde nogen at spille med?
Indlægget her fokuserer på klassisk rollespil, bordrollespil, rollespil ved bordet, pen and paper rollespil, pnp rollespil eller lignende. Det er rollespil som Dungeons & Dragons, Pathfinder, Hinterlandet, Ulvevinter, Shadowrun, Call of Cthulhu, Shadowrun, Vampire, Savage Worlds, GURPS, FATE, Drager og Dæmoner, Warhammer Fantasy Roleplaying Game og talrige andre rollespil.
Tidligere var der fora, hvor man kunne efterlyse andre spillere, men de synes alle at være blevet erstattet af de flygtige sociale medier. Det er her, du kan finde andre rollespillere. I Danmark synes det meste at ske på facebook.
Rollespilsgrupper på facebook
- Pen n Paper Danmark – stor, aktiv gruppe velegnet til at finde rollespillere og snakke rollespil
- RPGforum.dk – mellemstor gruppe velegnet til at snakke con-rollespil og rollespil
- Danske rollespillere – stor gruppe for både rollespil og live-rollespil. Er også platform for landsforeningen for live-rollespil.
- rollespill.info – en stor, norsk rollespilsgruppe, meget aktiv og indholdsrig.
- Copenhagen Role-Playing Games – gruppe til at finde rollespillere i KBH
- Find rollespillere i København – lille gruppe til at finde rollespillere til oneshots
- Dungeons & Dragons Copenhagen – Lille gruppe for D&D entusiaster i KBH
Det er ikke mit indtryk, at der er nogen væsentlig præsens af rollespil på dansk på twitter, instagram eller google+, hvor jeg ikke har inddraget dem i forlængelse af facebook.
Rollespil på Reddit:
Rollespil via nettet
Mange rollespillere mødes fysisk, men det er der ikke altid mulighed for, og nogle rollespillere spiller derfor over nettet via Skype, roll20, twitch og youtube. Du kan se et par kanaler/playlists her, hvor der spilles online:
Kanalerne er generelt samlet under Extraliv.com
Rollespil i foreninger
Rollespillere har siden en gang i 1980’erne oprettet foreninger til at få lokaler, hvor de kunne mødes og spille. Foreninger kommer og går, men der er nogle af de større, som i talrige år har haft skabt rum for at mødes og spille rollespil. Jeg kender ikke så mange foreninger, men nogle af dem, jeg lige kan navnene på, er følgende:
Rollespil på kongresser
Du kan også tage på en rollespilskongres for at spille rollespil og møde andre rollespillere. Nogle foreninger og ungdomsskolehold arrangerer små lokale ‘conner’, hvor man samles en weekend for at spille brætspil og rollespil, men der er også de store, landsdækkende conner, hvor folk fra hele landet flokkes for at spille sammen. De tre store og gamle er
- Viking-Con (København i oktober)
- Con2 (Sjælland i jan/feb)
- Fastaval (Jylland i påsken)
Ved siden af connerne er der blackbox-rollespil, som leger med grænselandet mellem teater og rollespil.
- Black Box CPH (der findes også Blackbox rollespil i andre egne af landet)
Rollespil i skolen og fritidsordningen
Nogle skoler, ungdomsskoler og fritidshjem har pædagoger ansat, som er rollespillere, eller de udbyder rollespil som aktivitet. Det synes lidt vilkårligt hvilke fritidshjem, som giver børnene mulighed for at spille rollespil, eller hvilke ungdomsskoler, som har rollespil på programmet – men kontakt din lokale ungdomsskole og hør, om de ikke har et hold med rollespil, eller om de kunne tænke sig at sætte et hold op.
Der er også to efterskoler, som er bygget op over rollespil som læring. Det er Østerskov og Epos.
Organiseret rollespil
Nogle rollespilsudgivere arbejder på at styrke deres rollespil og gøre det nemmere at komme til at spille dem via organiseret rollespil, hvor man mødes på offentlige steder (biblioteker, kulturhuse, spilcafeer, spilbutikker) for at spille sammen.
Nogle brætspilsforeninger tilbyder desuden rollespil i samarbejde med det organiserede spil. Således f.eks. Slagelse figur- og hobbyforening.
Andre forlag har nogle tiltag til at få lignende arrangementer op at køre for deres rollespil (Studio 2 Press for Savage Worlds, Modiphius for bla. Star Trek Adventures), men her i landet er det vist ret sporadisk, om der er noget, som er sat i system.
Er det alt?
Grupper, foreninger, hjemmesider kommer og går. Forhåbentlig kommer der mere til.
Skriv til mig, hvis du synes, noget mangler, eller hvis noget er så uddødt, at det bør pilles af listen. Du kan smide en kommentar under indlægget, twitte, instagramme eller kommentere andre steder, hvor du er stødt på indlægget, og så vil jeg tilstræbe at holde indlægget opdateret.
PS. Kan man spille rollespil på dansk? De fleste regelbøger og rollespil er på engelsk, men der er nogle danske produkter. Dem har jeg blandt andet omtalt her.
Jeg vil lige navndroppe min egen forening i Odense, Føniks. Der bliver også spillet bordsrollespil mange af ugens dag. Hjemmesiden er: http://www.foeniks.org/
Awesome oversigt derudover, superfed ide! 🙂
LikeLiked by 1 person
Jeg vil lige namedroppe at i har glemt Online Forum Rollespil (tekstbaseret) heriblandt fx. http://www.vielamort.net/ som er mere fantasy inspireret og WOP -https://worldofpotter.dk et harry potter rollespil 😀
LikeLiked by 1 person
Tak for tilføjelsen. Det er godt med flere indlæg til oversigten.
LikeLike