M5 Talons of Night – Edderkoppernes by Aran

I episode 10 af Talons of Night drager vore helte ud for at samle skovens folk mod de onde edderkopper, og vi ser, hvad magtfuld trolddom kan udrette, og vi lærer en side af enterne at kende, som Tolkien har gjort sit bedste for at skjule.

Sidste gang påbegyndte vi en hex crawl ud over højsletten på Daggryets ø, et mindre kontinent delt mellem imperierne Alphatia og Thyatis, som er på randen til krig, og modulet vi spiller er et eventyr på speed, så hvad der i andre kampagner kan tage hele spilgange bliver snildt håndteret på kort tid her.

Dagens forløb

Vi begyndte spillet med at opsummere sidste gangs begivenheder og finde bilagene frem, som inkluderede diverse kort, som spillerne havde til rådighed, herunder det kort, vi bruger til vores hex crawl.

Selskabet tog den følgende morgen afsked med ewokerne phanatonsne for at drage til elverne og til enterne treantsne for at erhverve yderligere oplysninger om deres fjender og for at inddrage dem i en alliance med phanatonsne mod det fæle edderkoppefolk.

Hvert felt på vores hex crawl kort er 3 mil, og rejsetempoet er ifølge scenariet sat til seks felter om dagen (så vi får indtegnet væsentligt mere her end i Tomb of Annihilation, hvor der nås to felter om dagen). Selskabet marcherer af sted, og da de har tid nok, bruger de ikke et sortiment af spells for at nå hurtigt frem. Phanatonsne er først klar om en uge, og der er 1½ dag til elverne og derfra 1 dag til treantsne. Der er ingen wandering monster encounters her (hvilket er fint, da vores level 20+ gruppe ikke besværes af de fleste ting, de måtte rende på), og hex crawlen i dette scenarie er mere målrettet at finde frem til edderkoppefolkets skjulte byer og bekrige dem.

Fremme ved elverne bliver eventyrerne mødt af en gruppe Trueflower elvere (trueflower elverklanen er en af de obskure elverklaner i Mystara-settingen (kun Belcadiz elverne overgår alle i obskuritet), som måske er relateret til Shiye Lawr elverne bosat i Alphatia. Elverklanen er isolationistisk klan, der udnytter at det centrale Daggryets ø er i imperielle termer et ingenmandsland mellem Thyatis og Alphatia, som kun nominelt er kontrolleret af det hensygnende Thothia). Elverne fører vore eventyrere for elvernes klanmester og hans råd af elvere, og her får de fremlagt deres sag. Efter at have lyttet til gruppen og adspurgt dem om nogle detaljer, erklærer elverne, at de vil drøfte sagen og vende tilbage den følgende dag. Den næste dag indkaldes gruppen igen for elvernes klanmester, som spørger mere ind til gruppens ærinde, og hvad det er, at gruppen ønsker. Elverne har udvist skepsis, da de ikke kender til Alphatia, Thyatis eller Norworld og ikke kerer sig om deres intriger, og elverne oplever, at gruppen bruger phanatonsne til deres egne mål. Efter yderligere snak, erklærer elverne, at de atter vil drøfte sagen og vende tilbage den næste dag med en beslutning.

Gruppens tålmodighed er ved at være ved vejs ende, og der er snak om at rejse videre til enterne, og så høre elvernes svar, når man er tilbage (men det vil muligvis blot støde elverne bort), og gruppen ender derfor med at blive og afvente elvernes svar. Den følgende dag indkaldes eventyrerne igen, og elverne erklærer, at de godt vil slutte op om alliancen og stille folk til rådighed, men de vil først kunne stille med deres folk om tre dage. Imens vil gruppen rejse videre til enterne og forhøre sig hos dem.

En dags tid senere ankommer selskabet til en lund, og her er enten, eller det vil sige en treant, som bærer navnet Elmbeard Longleavesrustlinginthewindatdusk, og for shizzle han er street med vore eventyrere, bro’, og ligger gerne et beat for bådes homies og woodies. Imidlertid taler han stadig langsomt og dybt, men blot på måde, som de færreste nok havde ventet. Gruppen fremlægger igen deres sag, og treantsne erklærer, at de skal bruge en dags tid på at drøfte sagen. Den følgende dag vender de tilbage, og tilbyder at slutte sig til alliancen. De skal dog bruge tre dage til at mobilisere.

Diplomati fungerer ved at man foretager et Monster Reaction Roll modificeret af karisma og situationelle bonusser (som f.eks. at være druide ved enterne, hvilket giver en +1 bonus). Tabellen er bygget op over 2d6, og det giver udfald fra fjendtlig til venlig. Normalt bruges tabellen til spontane møder mellem små grupper af væsner (f.eks. i en dungeon), hvor det er åbent, om væsnerne er venlige, fjendtlige eller neutrale. Ved mellem-resultater i en dungeon, bliver væsnerne hængende en runde mere for at forhandle med eventyrerne, og de er nu enten mere fjendtligt, neutralt eller venligt stemt. Ved diplomati-sekvenserne er det i scenariet modificeret til, at væsnerne ikke venter en runde, men i stedet venter en dag. For gruppen er målet at opnå en 12’er på 2d6 for at opnå venskab og i dette tilfælde en alliance. Heldigvis opnår gruppen over middel resultater på deres første kast, vil stiller væsnerne positivt, og det giver en +4 bonus på efterfølgende kast (og inklusiv bonus fra karisma og situationelle bonusser er det pludselig markant nemmere at ramme 12).

Imens selskabet har haft besøgt elverne og siden treantsne, har de fået flere oplysninger indtegnet på deres kort, og gruppen beslutter for at undersøge området nærmere. De har fået udpeget edderkoppefolkets landsbyer, og Trylletina bruger derfor sin Invisibility og sin Fly til at suse af sted. På level 20+ varer formularerne nogle timer, og flyvetempoet er tre gange så højt som gangtempoet. Trylletina kan derfor nå langt blot på en dag, og hun kan teleporte hjem.

Edderkoppefolkets landsbyer ligger skjult i skovene under trætoppe og i trækroner. Det er hytter vævet af edderkoppespind, og det er landsbyer uden veje, huse eller andre centrale bebyggelser. Hun når at undersøge to landsbyer, inden dagen er omme, og hun teleporter tilbage til druiden, som har spenderet dagen i treantsnes lund. Den følgende morgen bruger druiden sin Find the Path, og derefter spenderer Trylletina et par fly og et par invisibility spells, så de kan flyve i den retning, som Find the Path-formularen angiver. Snart er de to på vej til en tredje by på deres kort, og sent på dagen ankommer de. Her finder de endnu en edderkoppeby, men denne rummer en besynderlig kuppel af edderkoppespind, og rundt i den er otte tårne tildækket med mosgroet spindelvæv. Gruppen har fundet deres mål. Trylletina teleporter hjem, mens druiden rejser hjem via Pass through Plants.

Egentlig var planen at marcherer ind i edderkoppefolkets lande for at lede efter den forsvundne by Aran, og at benytte hæren af elvere, treants og phanatons til at skabe afledninger, som tillader gruppen at undersøge landsbyerne uden at rende ind i overvældende mængder af edderkoppefolk. Imidlertid har gruppen lokaliseret deres mål via spells, og de planlægger nu, hvordan de kan teleporte direkte tilbage til deres mål og udforske det nærmere. De undgår på den måde at føre hære i krig, og de sparer en masse tid på ikke at skulle vente på marcherende styrker.

Næste gang: Udforskningen af edderkoppefolkets forsvundne by Aran.

Afsluttende bemærkninger

Scenariet har egentlig en fin ide med, at man mobiliserer phanatons og andre skovfolk til at marchere mod edderkoppefolket for til dels at ændre magtbalancen i området væk fra de onde væsner, og til dels for at trække deres styrker væk fra deres byer, så eventyrerne kan marchere ind i dem. Spillerne kommer til at styre deres egen lille ekspeditionsstyrke, som de styrer hen over kortet i en semi-hex crawl stil, og undervejs kommer der encounters med edderkoppefolket, som blandt afspejler, at der udkæmpes kampe mellem de to fjender.

Ideen er god, og den er stemningsfyldt til et episk eventyr, som igen synes at afspejle Ringenes herre, hvor Aragorn og hans styrker marcherer mod Mordor for at distrahere Sauron fra at lede efter Frodo og Sam, som de sniger sig gennem Saurons land mod Mount Doom.

Det tager imidlertid ikke højde for det repertoire af spells, som spillerne råder over, og selvom edderkoppebyen nu vrimler med edderkoppefolk, så kan gruppen nu teleporte sig ind i byen og bruge deres trolddom til at undgå fjender og lede efter nedgangen. Så ingen krigsførsel og ingen Warmachine regler denne gang (men nu får jeg lyst til at spille Desert Master trilogien X4, X5 og X10, som også rummer muligheden for krigsførsel).

Monster Reaction tabellen har altid fascineret mig. Det er en mekanik, som er let at overse, men ændrer måden, som D&D becmi og AD&D fungerer på. Tabellen former monstrenes reaktion over for eventyrerne, og eventyrerne har mulighed for at tale, bestikke, forhandle med monstrene. Det hænger fint sammen med, at i disse versioner af D&D er hovedkilden til XP fra skatte og ikke fra at slå monstre ihjel (en ork giver 10 XP, et guldstykke giver 1 XP, og en kriger skal bruge 2000XP for at gå fra level 1 til 2; det er enten at dræbe 200 orker eller at finde 2000 guldstykker – og det sidste er nemmere end det første). Med Reaction tabellen har spillerne fine muligheder for at forhandle og tale sig forbi monstrene, og derfor nemmere ved at få adgang til skatte, som giver hovedkilden af XP.

Scenariets brug af tabellen er ret fin, og det er en enkel mekanik til at skabe et rum for forhandlinger, hvor spillernes talskarakters karisma giver en bonus, og hvor situationelle argumenter yderligere påvirker resultatet.

Vi er nu gennem side 32 af scenariet, og næste gang fortsætter vi på side 33. Eventyrerne har nu 1 måned og 18 dage tilbage.