en blog om rollespil og historie

Drager og dæmoner er det ærkeklassiske svenske rollespil, og fra Free League kommer en ny opdateret udgave sommeren 2023 (allerede ude digitalt) illustreret af Johan Egerkrans (kendt fra Vaesen). Efter at have afrundet første kvartet i Night’s Black Agents kampagnen skifter vi nu over til DragonBane, som spillet hedder på engelsk.

I første omgang laver vi karakterer og derefter er planen at spille kampagnen, som følger med grundsættet.

Systemet

Podcasten Lænestolsrollespil har dedikeret en episode til Drager og dæmoner, som fokuserede på den danske oversættelse fra 1988. Da episoden blev optaget i 2020 var DragonBane ikke blevet annonceret.

Der er nogle mindre forskelle mellem de to systemer, blandt andet en anvendelse af ‘reroll’ – mekanismen, som er gængs i Free Leagues Year 0 Engine rollespil, og umiddelbart synes den nye udgave ikke at udspille sig i helt samme univers eller område som den ældre udgave. I forhold til Y0E spillene er der en langt større pulje af skills, hvilket er med til at ramme ånden fra den ældre udgave, og samtidig trækker det spillet længere væk fra Forbidden Lands fra samme forlag.

Grundlæggende er det et task resolution system, hvor man ruller under evne + færdighed med en d20 for at opnå succes.

Karakterer begynder med art (menneske, and, elver, ulvefolk mfl) og profession. Det fastsætter hvilke færdigheder, man kan begynde spillet med, og i lighed med Warhammer Fantasy RPG kan man rulle hele karakteren frem fra evner til art og profession.

Karaktererne

Det er terninger hele vejen.

I karakterskabelsen kan man rulle for hverv og art, for navn og udstyr, for evner og tilnavn. Vi implementerede en regel her, at spillerne kunne bytte resultater med hinanden, og det betød at den ene kriger endte med alderen ung i stedet for gammel, som så endte hos den lærde elver.

Spillerne vælger færdigheder ud fra deres profession, og de har efterfølgende frit valg på et antal færdigheder dikteret af deres alder. Spillerne udvælger også en særlig evne, men ifølge regelbogen har mange kun en særlig evne at vælge (feks kan krigere kun vælge Veteran). Her implementerede vi en anden regel, og det er at spillerne havde frit valg, så længe de opfyldt kriterierne for den særlige evne. Skiftet blev implementeret på baggrund af en tidligere udgave af reglerne, hvor systemet anbefalede at vælge en evne mellem tre forskellige. For nybegyndere kan det være overvældende at skulle sidde og vælge mellem evner men helt at fjerne valget synes en tand drastisk.

Vi endte med følgende karakterer

• Joruna Coldsteel, faint-hearted menneskekriger
• Verolun the Weathered, monster slayer menneskejæger
• Illyriana, The plump and learned, reckless elverlærd
• Tinderrock the Butcher, gluttonous dværgekriger

Karaktererne er betegnet ved navn, tilnavn, svaghed, slægt og profession.

Det sjove ved terningkastene er, at de giver god inspiration til at skabe karaktererne. De mange tilfældigheder fungerer som kreative benspænd og skaber en gruppe, vi ikke kunne have forudset. Lignende oplevede vi det med Cyberpunk RED, som også har en masse tabeller for karakterskabelse, men her gælder det i stedet karakterernes baggrund.

Kampagnens begyndelse

Vi spiller den kampagne som følger med grundsættet, men jeg laver mindre justeringer undervejs. Selve universet er sparsomt beskrevet i spillet, men udgangspunktet er en tåget dal, som spillet en rolle i fordums konflikter mellem dæmoner og deres menneskelige håndlangere og så dragerne og deres menneskelige allierede. Deraf spillets navn.

I landsbyen Lyderslev ikke langt fra Kummerbjergene lever man langt fra alfarvej. Dog er forandringer på vej. Ifølge dværgene i Kummerbjergene er orkerne ved at udvandre fra Tågernes dal, som ligger hinsides bjergene via Drakkarpasset. Vejen til dalen er evigt hyldet i tåge eller lavthængende skyer, og i Lyderslev ser man meget lidt til rejsende.

En tåget og kedsommelig aften på landsbyens kro fordriver noget af byens ungdom tiden med øl og narrestreger. Selvom krofatter ikke kan bevise det, er han sikker på, at det er dem, som lister sig ud og maler skiltet til kroen, Det våde vildsvin, om, og hvis han får fat i dem, så vanker der. Det er ikke mere end 14 dage siden, han sidst måtte få renset skiltet.

Her begynder selve handlingen, som karaktererne beslutter sig for at der skal males på skiltet, og de rafler om, hvem der får opgaven. Den ender hos Verolun, som dog ikke kan nå skiltet, og Joruna sniger sig med ud for at hjælpe. Terninger kommer på bordet – vil det lykkes dem at snige sig ubemærket ud? – og det lykkes næsten, men krofatter fatter mistanke, men på vej mod døren, træder Illyriana frem for med højlydt snak at distrahere ham og advare de andre.

Bedst som de udenfor løber i skjul, støder Verolun på noget, som han snubler over i mørket. Det viser sig snart at være gamle Alvis, som ligger døende med et blodigt stiksår i maven.

Han når at hviske sine sidste ord, inden han går bort: “Jeg har begravet ham under det gamle træ oppe i Brøndslugten ved Drakkarpasset. Hans sidste ord var ‘bud fra Vejrmester … Leanara vil forstå … Dragekejserens hemmelighed … Find alle fire …’“.

Imens der tilkaldes hjælp, og der hentes lys, høres lyden af skridt i grus i den fjerne ende af gyden, som Gamle Alvis blev fundet ved. Da lys er hentet, anes spor i gruset, som fører gennem haverne på bagsiden af landsbyen ud til et sted, hvor tre heste med ryttere har ventet. Sporene er friske, så de må tilhøre Gamle Alvis’ morder.

Tidligt ved solopgang, mens de første hyrder er ved at genne husdyr på engene, lister de fire ud af byen, og de begiver sig ud af landevejen mod det tågede Drakkarpas. Efter nogle timers gang af tomme landeveje, står de ved de knejsende tinder og ved vejen op til det tågede pas.

Det var slutningen på episode 1.

Afsluttende bemærkninger

Jeg har ikke tidligere spillet Drager og dæmoner, selvom jeg læste reglerne for mere end 30 år siden, men nu er der endelig en chance, og det ser jeg frem til.

På fantasy området er afveksling fra D&D 5th edition kærkomment, og skal det blandt de traditionelle systemer ikke være RuneQuest, DCC eller Forbidden Lands, så er DragonBane oplagt.

En kærkommen afveksling er døende budbringere og mørke endelig er en ting igen. Healing reglerne i D&D (og for lidt senere levels den nemme adgang til genoplivningsmagi) gør at budbringere altid skal dræbes under omstændelige måder (eller at GM skal skabe en videotime sekvens, hvor spillerne ikke kan interagere) for at forblive død. Mørke er i D&D kun et problem for et lille udvalg af racer, mens resten nærmest per refleks kan se i mørke eller dunkel belysning, samtidig med at magikere kan skabe kunstigt lys uendeligt. I D&D afmystificerer magi spillet, og det er rart at være i fantasy rollespil, hvor evner bruges til at løse udfordringer frem for at omgå udfordringerne.