Vi åbner sjette låge i julekalenderen for rollespillere: Terningcember.
Om du spiller Dungeons & Dragons, Call of Cthulhu, Shadowrun, Drager og dæmoner, Vaesen eller et af de talrige andre rollespil, så vil du finde et sæt rollespilsterninger og deres historie. Tag med på en fortælling, der dykker dybt ned i dansk rollespilshistorie og rollespilskultur.
Dødemandsrumlerne
Var jeg ikke GM, ville jeg måske påstå at dette sæt er forbandet. De forsvandt fra mig et år på Fastaval efter at have spillet Hinterlandet. Jeg fandt dem tre dage senere i et forladt klasselokale i kælderen. De lå i en cirkel tegnet med kunstigt blod, og over dem var drysset asken af brændte karakterark (de brænder ikke særligt godt, og det var tydeligvis ark fra flere forskellige spil fra GURPS til Shadowrun til Amazing Engine). Nogle havde lavet en exorcisme over dem. Jeg skal undlade at sige hvilket år, det var, så de involverede kan forblive anonyme.





Skriv, skriv, skriv