Drabelige dueller, dræberrobotter med flammekastere, dæmoner fra det ydre rum og et mirakuløst helgenskrin er alle bestanddele i dagens episode af Fading Suns.
Fading Suns er en rendyrket kitchen sink setting, og noget af fornøjelsen ved Fading Suns er, at man kan have det hele med i en enkelt spilgang. Her begynder episode 11.
Dagens forløb
Dagens forløb begynder ved Sanctuary Aeons (Evighedens asyl?) kapel ved Hakkonnen hospital, hvor Broder Florian og ridder Qwian-Qwian mødes med De grå søstre (klædt i bløde grå klæder og slør), hvor de to får en audiens med søster Vispera, som er akkompagneret af fire andre gråklædte, slørede søstre. Broder Florian spørger efter Søster Amalfi af den Haptiske Orden, men får at vide at der ikke er noget at sige til til Søster Amalfi, som ikke kan siges her. Broder Florian får den mistanke, at ‘Søster Amalfi’ muligvis er en titel eller anden betegnelse, som dækker over mere end en person, og han muligvis er i selskab med den person, som han tidligere traf, som den maskerede Søster Amalfi.
De tog snakker sammen om vigtigheden af, at Evighedens asyl lader sin stemme i kirkerådet blive hørt for baronet Wolfgangs videre fortsættelse af missionen. Søster Vispera indvilliger i at høre sektens biskop på øen Tesla og sende en repræsentant til morgendagens rådsmøde. Amaltheaneren er noget mistænksom over for eskatonerbroderens agenda, og hun stiller en forventning om, at det ikke blot er for at styrke Den eskatonske orden. Hun forklarer yderligere, at De grå søstre allerede er trænet i den hellige kunst Pysktri, som de benytter til at hele Leminkainens globale traume efter årtiers uforløste krig med vuldrokkerne. De vil involvere sig, hvis det hjælper dem til at helbrede planetens indbyggere. Det ender med at Broder Florian sværger en dyr ed om at ville kæmpe for etableringen af et Evighedens asyl kapel, hvor helgenens knogler kan opbevares det sted, hvor helgenen er tilfreds med at få sin hvile.
På vej ud fra hospitalet ser Qwian-Qwian en ung hofmand, som han husker at have set før, men inden Qwian-Qwian og Florian kan konfrontere ham, stikker han af på en elektrisk speederbike.
I mellemtiden er Georgi gået med et paladsvagter ned i paladsets gård for at mødes med de folk, som sat hende stævne. Hun har en forventning om, at det er gildefolk, men det viser sig at være byens udvaskede masser, en flok på omkring 50 stykker, som har hørt om Georgis mirakler udført på vegne af Skt Marina. Hun øjner i flokken nogle af pilgrimmene fra pakhuset i flokken; de må have berettet om, hvordan hun på mystisk vis ankom til pilgrimmenes pakhus med helgenskrinet.
Da vagterne hører, om de skal jage flokken væk, afviser Georgi dette, og de mange fattige folk sværmer om hende for velsignelser og hjælp, for at røre ved hendes hellige (per stedfortræder for Skt Marina) skikkelse og sværge troskab mod at blive fløjet på gyldne vinger til et bedre sted. Georgi prøver at tale sig fra forpligtelser og løfter, men flokken er vedholdende (og der bliver fejlet en test i at snakke folk fra opgaven), og hun ender med at dele mønter ud og følge flokken ned til pilgrimmenes pakhus, hvor de tager vel imod hende og den nye flok af pilgrimme. Hun opfordres til at holde en tale, og kort efter dukker Fader Rowski op. Han overtager flokken for hende, og da han efterfølgende har tid at tale med hende, gør han opmærksom på, at de mangler midler til de mange nye pilgrimme – og Georgi punger ud en gang mere. Efterfølgende bliver Georgi fulgt tilbage til slottet akkompagneret bredskuldrede pilgrimme med trækøller
Tilbage på paladset samles gruppen og deler deres erfaringer med hinanden. Med slet skjulte smil forsøger de at udvise sympati for Georgis genvordigheder.
Klokken tre om natten står Georgi og Florian op for at køre deres højteknologiske lægelige seng op til det lille kammer ved parken, som de har fået indrettet som bedekammer (med rejsealter og minibar). Imens sætter Qwian-Qwian sig for at vogte, mens Wolfgang får sin søvn.
På vej med lægesengen beder jeg om ‘Detect’ tests (Observe + Intuition for Florian og Georgi, Observe + Faith for Wolfgang og Qwian-Qwian). Georgi bemærker ikke noget i sin iver med at føre den tunge lægeseng sikkert frem (fumble på test), men Broder Florian hører støj: en flok fulde Hawkwood riddere er på vej med et parti vinflasker under armene. Georgi har ikke opdaget dem og kører derfor sengen ligefrem foran dem, mens Florian kan nå at agere og derfor får skabt et skue af, at det er ren rutine, som ridderne blot skal ignorere, mens de to suser forbi dem (succes på bluff test). Nu er det blot at komme op med fragtelevatoren til etagen med parken. Her mærker Broder Florian sin sjette sans slå ud – det dæmoniske er tilbage (hans detect test er nemlig også succesfuld som en Observe + Faith), og han advarer Georgi, som straks iler tilbage mod suiten med Wolfgang. Til sin ærgrelse konstaterer Florian, at han er nødt til at lade lægesengen stå ubevogtet tilbage, og han render nu efter Georgi.
Tilbage i suiten vågner Wolfgang pludselig af sin søvn, da han mærker en forstyrrende kraft i sin søvn (hans succes med Observe + Faith). Han springer ud af sengen gribende sin klinge og sin jumpgate cross og haster hen til døren ud til den store stue, hvor Qwian-Qwian sidder og vogter uopmærksom på den dæmoniske trussel, som er på vej.
Spejlet i suitens fællesstue er forseglet med et Jump Gate Cross, men det er spejlet i badeværelset ikke. Her er spejlet blevet til nærmest en åben port uden til mørket mellem stjernerne, og den frossen tåge af tungt mørke kommer rullende ud gennem spejlet, men en diffus skikkelse gemt inde i tågen kommer kravlende ud. Inde fra mørket gløder øjne, og som skikkelsen kravler ud og klikkende lader sine hænder tage afsæt på håndvask og kakler krakelerer de under de sorte håndaftryk, som skikkelsen efterlader. Luften bliver isnende kold, og et lag af frost spreder sig gennem lokalet og breder sig ind i stuerne. Frost sætter sig i Qwian-Qwians pels.
Mørket angriber de to adelsfolk. En bølge af urrædsel sænker sig over Qwian-Qwian da tusinde stemmer i hans ører skriger på at flå hans sjæl fra ham og trække den ud i det evige mørke mellem stjernerne, og han trækker sig tilbage, længst væk fra suiten. Wolfgang slynger en flaske sprut og en tændt cigar fra humidoren ud på badeværelset. Flasken splintrer og spreder alkoholen, og cigaren lander i væsken, men med den enorme kulde er der ingen alkoholdampe at antænde. I stedet ligger cigaren og ulmer, langsomt varmende væsken op. Larmen får vagterne ved døren til at trænge ind i suiten, men de flygter efter hjælp, da de ser det dæmoniske væsen spreder sig i suiten.
Næsten usynlige skyggekløer flår ud efter Wolfgang, der holder dem tilbage med sin klinge, der får sorte askemærker, hvor kløerne rammer. Qwian-Qwian har rystet rædslen af sig, og han vender tilbage fra broder Florians gemak med hænderne fyldte med duftlys klar til at skabe mere ild til at fordrive ondskaben. I næste nu kommer Georgi rendende, og hun har en forpustet broder Florian i hælene. Hun drager sin laserpistol, og som hun retter den mod mørkets rod ude i badeværelset former en gylden, metallisk næve sig om hendes hånd, da Skt. Marina guider hendes hånd, og fra laserpistolen farer en stråle af guddommeligt, gyldent lys direkte mod mørket, som opløses i en sort røg, som forsvinder op gennem loftet.
I første omgang er ondskaben fordrevet, og Georgi og broder Florian, som netop er nået frem, vender om for at nå tilbage til den højteknologiske lægeseng, som de efterlod ved elevatoren. Det er et kapløb for at nå frem, inden de fulde Hawkwood riddere bliver alt for nysgerrige. De når tilbage, inden situationen er kritisk, og nærmest skubber lægesengen ud af hænderne på ridderne og ind i elevatoren, som sætter i gang. Lægesengen er sikret, og den køres op i det lille kammer.
Imens kommer paladsvagter, major domus og præsterne fra paladsets kapel ilende til suiten. Major domus Jökult får flyttet gruppen til en ny suite, mens præster og paladsvagter inspicerer den gamle. De bevæger sig rundt med deres røgelseskar svingende i kæder for enden af stokke, som var de slagvåben. Alle blanke flader og spejle bliver mærket med Jump Gate Cross, og man fortsætter øvelsen i suiten ovenover.
Da roen begynder at falde over slottet, samles vore fire helte ved det lille kammer ud til parken. Her tilbringer Wolfgang resten af natten i meditation og bøn, mens Qwian-Qwian, Florian og Georgi vogter udenfor (efter at Georgi har fået sat lægesengen op).
Det lille kammer med det transportable alter og barskabet og lægesengen og Wolfgang har en udgang til parken, som er på 10. etage med et fantastisk blik ud over byen og ud over Blodørkenen, rød af sit oxiderede, metalliske sand. Parken er en stor oval, hvis ene side er afgrænset af resten af paladset, som fortsætter 10-20 etager yderligere, og hvis anden side er åben ud mod byen og ørkenen. I tilfælde af sandstorm eller pollenstorm kører et kæmpe ravfarvet glas op og lukker parken af. I parken er grusstier, som fører rundt langs blomsterbede og rundt om træer, som danner mange små lunde med hvidmalede træmøbler og springvand. Et infinitybassin strækker sig ud mod parkens afgrund.
Omkring kl. 06 begynder det at myldre med tjenestefolk, som er i gang med at rive sandet og slå græsset. De planter blomster, som vil folde deres blade ud, når solens stråler rammer dem, og sprayer med duftevand, så parken er behagelig. Spraglede fugle i bure bliver bragt ud og sluppet løs i parken, og der bliver sat en prædikepult og bænke op til prædikenen, som skal finde sted inden duellen.
I takt med at hoffolk dukker op, kommer tjenerne også med mad og drikke, både varm kaffe og kølige vine. Snart dukker den ene prominente person op efter den anden, som baron Eski, kaptajn Constance, overinkvisitør Gneiss, biskop Soran, teolog Sade Ziliacus, major domus Jökult, alle med hver deres følge foruden hoffolk og bagstive hawkwood riddere, samt gesandt Harðar Króka og hans folk foruden heksen Hrafntroll Ukrosh og hendes følge, og naturligvis ridder Ani Virtunnen. Til sidst indfinder baronet Wolfgang sig i Føniksordenens prægtige klæder, og bag ham kommer Georgi bærende på helgenskrinet i fulde glorværdighed med vinger og mast monteret. Solens morgenstråler rammer det gyldne skrin og får det til at funkle.
Efter en times prædiken ved biskop Soran, der blandt andet taler om det legitime i dueller, bliver pladsen ryddet, bænke og prædikestol sat til side, og folk træder ud på græsset, så de to duellanter kan konfrontere hinanden. Ridder Ani og baronet Wolfgang er i hver deres ende af det afmærkede område. Luften synes helt elektrisk af forventningsfuld spænding fra publikum, hawkwoods, kirkefolk og vuldrokker, og de to duellanter tænder deres kraftskjolde, hilser på hinanden og gør klar til kamp.
Da flyver en vinflaske gennem luften. Den smadrer mod ridder Anis kraftskjold, smadres og vin flyder ud over det hele. I næste nu er alt kaos, da folk på stormer ind over pisten og indleder et masseslagsmål. Rasende over vore at være hindret sin retmæssige duel kæmper Wolfgang sig ned gennem slagmarken, fejer folk til side med hårde slag med sin klinge, mens han leder efter ridder Ani, som er forsvundet af syne.
Jökult kalder til formaning. Teolog Sade Ziliacus vælter omkuld på jorden, overfaldet af to unge hoffolk, som stikker ham med knuste vinflasker. Broder Florian forsøger at studere slagmarkens skæbnetråde, og konstaterer at Hrafntroll tilsvarende vogter over tilfældighedernes spil, der hvor hun befinder sig, og han mærker tilstedeværelsen af noget mere. Georgi kaster sig ind mellem de kæmpende for at standse de to hoffolk, som er ude efter at få ram på teologen, og Qwian-Qwian vogter over helgenskrinet.
Kaos hersker over parken. Overalt tumler folk ind i hinanden. Baronet Wolfgang får kæmpet sig frem til ridder Ani, og sammen kæmper de side om side for at holde folk væk. Imens får Georgi jaget de to hoffolk med deres blodige, skårede flasker væk fra en hårdt såret Sade Ziliacus, og det er tydeligt, at der er usynlige, dæmoniske kræfter på spil, som blandt andet rammer Georgi, og gør det umuligt for hende at skelne folk fra hinanden. Broder Florian genkender den mumlende indflydelse, som skaber blodtørst og forvirring. Det er dæmonen, ‘Mørket hinsides porten‘, fra i nat, her i sit aspekt ‘Mumleren i Skovbrynet‘, og han aner en dunkel skikkelse under træerne.
Midt i alt dette rejser sig to droner over mængden, og de er bevæbnet med skydevåben og åbner ild mod Qwian-Qwian, der bliver såret. Den pelsede kæmpe bliver ved med at holde fast i relikvieskrinet, som han har løftet over sit hoved. Broder Florian springer op på en blomsterkumme, og med klar stemme bortmaner han dele af den dæmoniske indflydelse, og han begynder at prædike forsamlingen, og med nærmest hypnotisk stemmeføring får han gradvist fanget deres opmærksomhed. Imidlertid påvirker det ikke droneføreren, som igen angriber Qwian-Qwian, som gør sit bedste for at undgå kuglerne uden at tabe skrinet, men bliver såret en gang for meget og synker omkuld. I næste nu ud af mængden kommer en formummet skikkelse, som hastigt og med foruroligende styrke samlet helgenskrinet op, og dækket af de to droner render ud mod parkens kant.
Imidlertid gør helgenskrinet modstand. Det er trægt, og nægter at flytte på sig. Broder Florian opildner skaren til at forfølge tyven, og massen af folk render efter. Da Ani og Wolfgang ikke længere er fanget i tumulten, springer baronet Wolfgang op på prædikepulten, og med det kraftkast af legendarisk natur slynger han sin klinge gennem parken og nærmest spidder den formummede tyv. Elektriske udladninger og gnister flyver omkring skikkelsen, hvis dragt går i stykker, og det afsløres, at det er golemen, som forleden angreb gruppen, der nu er tilbage. Golemen sekundære arme kommer nu frem, og med sin flammekaster holder den folk på afstand, mens den må efterlade det tunge, genstridige helgenskrin. Den fortsætter sit løb mod parkens kant og kaster sig ud over afgrunden med Wolfgangs klinge fanget i sin krop, og med sine to droner i hælene.
En fortumlet ro begynder at falde over slagmarken, som paladsgarden ankommer, og folk kommer til sig selv. Georgi tilser i al hast Sade Ziliacus’ sår og gør klar til at få ham ind i lægesengen, mens den bevidstløse Qwian-Qwian heldigvis får stabiliseret sig selv. Kort efter bliver hans sår tilset, og han begynder at komme sig. Imens er alle forvirrede over, hvad der gik for sig. Snart kommer tjenere med forsyninger og beroligende drikkevarer, mens overinkvisitøren erklærer, at han vil indstifte en undersøgelse til at komme dæmonien i hertugindens palads (og han vil højst sandsynligt udpege avestitten Ragun til opgaven, hvilket er et kontroversielt valg, men meget populært blandt de menige avestitter, hvis favorable indstilling er vigtigt for overinkvisitøren).
Tilbage er blot at få forløst duellen mellem Ani og Wolfgang – men det bliver næste spilgang.
Bemærkninger
Spillerne er blevet godt til at bruge deres skills og perks til at lave massive power moves. Der er noget interessant i den måde, som Victory Point System i Fading Suns lader spillerne manipulere resultaterne af deres terningkast, og ved hjælp af spillets meta currency, Wyrd Points, også kan inddrage det overnaturlige i fiktionen. Helgenes hjælp til Georgi med at affyre sin laserpistol mod det dæmoniske mørke var en critical succes boostet med et Wyrd Point til at påkalde sig helgenen, mens helgenskrinets modstand mod at blive flyttet var en effekt købt via et Wyrd Point. Baronet Wolfgang formåede at kaste sit sværd mange meter og gennembore sit mål, som ville have dræbt de fleste mennesker, men som kun skadede golemen hårdt (og nok til at den er ude af spillet det næste stykke tid), hvilket også var følgen af adelsmanden passion og god brug af reglerne. Tilsvarende formåede Georgi at holde hovedet koldt til at kunne pleje teologens sår midt under kampen (også en Perk), mens broder Florian nærmest kunne tryllebinde sit publikum gennem tale (igen en kombination af evner og perks). Det er tydeligt, at karaktererne selvom de kun er level 2½ er meget kompetente under rette forhold, men også at man stadig kan gå relativt nemt ned via et par uheldige terningkast eller en modstanders lumpne brug af skydevåben.
Duellen er vi næsten fremme ved, og den tager vi næste gang, når roen er faldet over parken, og vuldrokkerne, som duellen kæmpes på vegne af, har haft lejlighed til at tage bestik af situationen.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv