Dreams and Machines – episode 4

‘This is Boss Battle‘ erklærer regelbogen, da fortidens krigsmaskine hærger New Mossgrove og sender en regn af missiler ned over de flygtende byboere, mens den brænder bygninger ned med sin plasmakanon. Enhver, der kommer for tæt på den, bliver trampet ned i mudderet, eller stegt i det elektriske felt, der værner den.

Vi spiller med andre ord Dreams and Machines, et 2d20 system, og det er fjerde episode med Dreams and Machines Starter Set.

Dagens forløb

Sidste gang gennemførte gruppen den ene af deres sidemissioner, og deres tilbagevenden til New Mossgrove udløste scenen, hvor den tidligere varslede Waker – føromtalte Battle Mech – nu angriber byen.

Da vi spiller med starter sættet er der en masse hjælpemidler til at opstille situationen. Regelsystemet 2d20 kører med afstande i form af ‘zoner’, og vi kunne lægge kort ud for de forskellige zoner i byen, og der kunne placeres markører for NPC’ere, for fjenden og for karaktererne. Dertil er der på hvert kort forslag til actions, man kan foretage sig (selvom det er lidt sært at kortene både skal bruges til kampsekvensen og til hverdagsscener, medførende at kortet har både forslag til at sætte fælde og søge job).

Der er statkort for maskinen, og der er statkort for dens særlige manøvrer (fem forskellige manøvrer – tre angreb, et forsvar og et selvreparation). Med maskinen følger også fem Threat Tokens (puljen var siden sidste kamp tom, da der ikke var nogle terningkast i mellemtiden, der måske kunne have føjet lidt til).

Kampen begynder med at den første karakter har initiativet, og jeg giver det derfor til gruppens Spear (specialist i at kæmpe mod Wakers). Denne løber frem – skifter zone for at være i nærkamp – og der foretages et angreb. Spear-karakteren vælger at bruge sit spyds overopladning med det samme, og der leveres et dødbringende stød til maskinen (skaden vil rydde det meste af Threat Pool, hvis den skal købes væk; jeg vælger derfor at lade maskinen tage skaden). Elektriske udladninger står gennem luften, og der er en tung lugt af ozon i området. Maskinen er brudt sammen.

Initiativet gives videre til NPC’erne for bedre at vurdere, hvad der sker nu. Flokken af paniske indbyggere fortsætter med at løbe forvildet rundt. Jeg giver derefter initiativet til krigsmaskinen. Den vågner op igen, og den fortsætter sin hærgende færd (dette er dens evne til at blive skadet mere end en gang – og rigtig fint som stemningsfuld mekanik). Den begynder sin tur med at tildele sig selv 1 Threat Point (en af dens evner), og derefter angriber den sin modstander ved at trampe på ham. Angrebet er succesfuldt og genererer 2 Momentum, som konverteres til Threat Point. Spear karakteren har nok Spirit point til at overleve angrebet, men der er nu ædt godt ind i Spirit puljen.

Krigsmaskinen bruger 2 threat til at købe sig til et angreb mere – og baseret på scenarietekstens anbefaling om også at angribe Lokationer og Biroller, affyrer maskinen sine missiler mod de flygtende byboere (her rulles ikke forsvar og angreb som normalt. I stedet brændes Threat Point af for at købe succeser. Et point spenderes på at give flokken af byfolk et sår (ved den tredje træffer er de udryddet)).

Herefter gives initiativet videre til den næste spiller, hvis karakterer træder frem og skyder krigsmaskinen med sin armbrøst. Angrebet er en succes, og det aftvinger et Threat Point at overleve skaden. Initiativet går videre til den næste karakter, som tegner en glyph, som tvinger maskinen til at affyre sine våben og ladninger, når den ser glyphen.

Her voldte det os et problem, at teksten refererer til at effekten sker, når fjenden ser glyphen – men sker det automatisk, eller skal der rulles terninger for om glyphen får set? Da glyphen er tegnet successfuldt, bruges det som momentum for at maskinen har set glyphen, og den affyrer sine våben mod det – men vi kan ikke lure om det er nok til at maskinen ser glyphen, eller om der skal mere til? Ligeledes er det heller ikke til at lure, hvad konsekvensen af handlingen egentligt er? Muligvis blot fordi der ikke er ‘Powered’ effekter på maskinen. Forsøget skaber desuden nogle momentum point til den fælles pulje. Derefter gives initiativet videre til gruppens sidste karakter, som vælger at angribe.

Det er et snigangreb fra en uset position, som giver karakteren bonus til f.eks. skade. Der angribes succesfuldt, og derefter laves et skadesforvoldende angreb, som langt overstiger puljen af Threat Point. Angrebet forvolder derfor skade på maskinen, som bryder sammen. New Mossgrove er reddet!

Efter kampen undersøges maskinen, branden bekæmpes og sårende tilses.

Gruppen får flere Supply Tokens (og de har en pæn sjat, da vi er elendige til bruge dem i kamp eller til at booste tests). Dertil kan de også bruge krigsmaskinens plasmakanon som en one-shot item (som der ikke er noget referencekort til i modsætning til så meget andet grej,hvilket igen synes at pege på at begyndersættet er ujævnt udført).

Undersøgelser viser, at krigsmaskinen var udstyret med noget, der ligner Dark Thrall teknologi, og som har været brugt til at styre den og angribe menneskers bebyggelser. Sporene leder mod ruinerne af en mega-city.

Her ender dagens spil. Her ender også vores Dreams and Machines kampagne.

Bemærkninger

Det lignede ellers den store boss battle med en kæmpe krigsmaskine, som skulle vralte hærgende gennem byen med sit batteri af missiler og sin plasmakanon, imens gruppen lagde fælder for den og gennede sagesløse i sikkerhed – og måske kunne det spilles sådan, hvis spillerne ikke havde angrebet den direkte.

I stedet blev det til en kamp, som lige præcis varede en runde. Lige op til det sidste succesfulde angreb, var der et indtryk af, at vi stod med en drabelig modstander, og i bagklogskabens klare lys, skulle jeg nok have haft udstyret den med ekstra hit point, så kampen ville have været den eller de runder længere, der ville have udstillet truslen tydeligere.

Der er stadig noget om Threat Point økonomien, som mystificerer, eller som startersættet ikke har fået forklaret tydeligt. I denne kamp var der 5 point til rådighed +1 for at have tur og +2 for at generere momentum. Imidlertid koster hvert succesfuldt angreb fra spillerne minimum 1 Threat Point, og alt udover at foretage et enkelt angreb i runden koster threat point (en ekstra action: 1 point, tage initiativet: 2 point, affyre missiler 1-3 threat point). For at lave effektive angreb skal der også spenderes threat point, som køber ekstra d20’ere, som benyttes til at opnå nok succeser til at angrebet er succesfuldt.

Kun ved momentum for krigsmaskinen voksede dens threat pool, idet ingen af spillerne fandt sig nødsaget til at bruge de mekanismer, som udløser Threat Point til fjenden. På den måden brændte puljen af Threat Point hurtigt ud, og der var ikke nok tilbage til at holde krigsmaskinen kørende. Muligvis er det en konsekvens af startersættets forenklede regler, af startersættets sjuskede opsætning eller noget omkring spillets mekanismer, som ikke er forklaret tydeligt. Noget mangler i alle fald.

Efter at have brugt nærmest mere tid på at sætte scenen op end på at udspille den, kan jeg også konstatere, at min interesse for at spille Dreams and Machines Starter Set er kommet til vejs ende. Der er flere kapitler tilbage i intro-kampagnen, men frem for at få et halvbagt sæt regler og et sjusket skrevet scenarie til at virke, stopper vi spillet her. Det er ikke ensbetydende med, at vi helt har droppet Dreams and Machines eller 2d20 systemet. Modiphius har en kampagnebog på vej til Dreams and Machines, og det kan være, at den sammen med de komplette grundbøger fungerer (men der skal så lige læses et par tykke bøger), og 2d20 systemet inkluderer andre spændende settings som Conan og Dune, som dog begge synes at være temmelig tunge udgaver af 2d20 systemet. Kortvarigt kom jeg også til at overveje det kommende starter set til Achtung! Cthulhu 2d20, men så kom jeg på bedre tanker.

I stedet er planen at eksperimentere med en kombination af Daggerheart og Teenage Mutant Ninja Turtles and Other Strangeness. Førstnævnte fordi det er i beta spiltest lige nu men har en kedelig generisk D&D-lignende fantasyverden, og sidstnævnte fordi det har en underholdende setting, men et middelmådigt, klodset regelsystem – så eksperimentet bliver at reskinne Daggerheart til at spille Young Adult Mutated Martial Artist Animals.