en blog om rollespil og historie

På flugt fra pesten på vej ud på havet for at sikre sig den hellige Marinas knogler befinder vore helte sig dybt inde i familien Otontin al-Maliks gods for at finde Svoldmiles sidste båd, en luksus-yacht gemt under et privat kunstgalleri i en ombygget fæstning med levn af forsvarsværker fra Kejserkrigene, da cyborg-krigsveteraner konfronterer dem. Velkommen til Fading Suns.

Indledende benspænd

Sidste gang blev det tydeligt for os, at ferm brug af systemet gør det nærmest umuligt for spillerne at fejle skill tests mod passive udfordringer, særligt når gruppen er oppe på level 4 (ud af en level 10 skala). Vi indledte spillet med en husregel, som ændrede dynamikken og gav en bedre oplevelse. Kort fortalt, overføres VP fra den aktive pulje i forholdet 2:1 i stedet for 1:1, hvilket giver karakterne færre point over længere sigt. Kender man ikke systemet, er det sikkert sort snak.

In medias res

Sidste gang satte kunstmaler Kamnaskires alarmen i gang, da han nysgerrig kiggede på en buste stående på en sokkel, og pludselig endte med at stå med den uvurderlige buste i hænderne.

En skinger, overdøvende alarm gennemsyrer salen og æder al støj fra gruppen. Det er en intens skinger alarm designet til ikke kun at advare men også til at overvælde tyve og gøre dem handlingslammede (effekten på alle karakterer er ‘Tormented‘, som giver dem -2 på skill tests og alle handlinger koster 1VP at indlede).

Georgi har sidste gang åbnet døren til kældertrappen, og denne gang begynder vi spillet med, at spillerne gerne vil have deres karakterer væk fra larmen. Jeg skifter handlingen til at være rundebaseret, da der er fare på færde.

Ingen kan høre noget over den skingre larm, som æder sig gennem alt og alle, og med håndtegn peger Georgi de andre ned ad trappen. Eneste lyskilder, gruppen har til rådighed er Georgis pen light, skæret fra skærmen på Broder Florians adjunkt, og indirekte lys fra salens ovenlysvinduer.

Ridder Qwian-Qwian lister ned ad trappen i det tætte mørke omhyllet af den intense alarm. Han ser skyggerne i mørket for foden af trappen ændre sig, og først sent indser han, at det er en kæmpe metaldør, som er på vej ned. Med sine fire arme griber han fat og hæmmer pladens fald.

Imens åbner soniske kanoner ild på resten af gruppen oppe i salen. Broder Florian og baronet Wolfgang kaster sig i dækning, da de mærker den soniske bølge rulle hen over sig, som truer med at forvandle deres indvolde til pulp. Lettere beskadigede kaster de sig i dækning inde ved trappen, og i hælene på dem kommer grevinden og hendes to hoffolk, som på hendes ordre trækker de to fætre, Wolfgang og Florian, med sig under metaldøren. Oppe i salen løber ridder Humban den modsatte vej skubbede Kamnaskires, der stadig har busten i sin favn, foran sig væk fra salen. Bekender Amled søger tilflugt på toppen af trappen ved siden af Georgi.

I næste nu glider den enorme metalplade ud af hænderne på ridder Qwian-Qwian, og den falder i med et ikkehørligt brag, da alarmens skingre støjen stadig overdøver alt. Gruppen er nu splittet i to.

Jeg havde en bevidst agenda om at splitte gruppen i to, men jeg havde ingen ide om, hvem der ville ende hvor.

Droner

Georgi, Qwian-Qwian og Amled beslutter sig for at krydse hallen og slutte sig til Humban og Kamnaskires, og som de i mørket krydser salen med kunstværkerne og de soniske kanoner bemærker de godt røde lysstråler, som scanner dem. Øjeblikket efter bliver de forfulgt af fire droner med lasere, som forfølger dem ned af den mørklagte hall, som røde lysglimt i mørket. Alt gennemtrænges fortsat af den intense alarm, som får alt til at synes at foregå i en ulidelig tavshed.

Da dronerne åbner ild, men ikke formår at ramme deres mål, vender Georgi og ridder Qwian-Qwian sig om og skyder igen. Med en serie af præcise skud, får de blæst dronerne væk, inden de forårsager yderligere skade. En efter en eksploderer de, men uden at eksplosionerne høres, da alarmhylet fortærer al anden støj.

Spilmekanisk spiller jeg her med åbne kort, så spillerne ved, hvilke sværhedsgrader, de er oppe imod, og hvad der skal til for at overvinde dem. Det gøres, da det karaktererne allerede er presset ved deres ‘Tormented’ status (som løbende blev påmindet gennem referencer til alarmens intense hylen), og fordi vi for første gang skal implementere konsekvenserne af den nye husregel, hvorfor der helst ikke skal foretages beslutninger på et misvisende grundlag. Nærmest som en fælles øvelse, snakker vi om, hvordan Qwian-Qwian og Georgi kan optimere deres grej, færdigheder og talenter til bedst muligt at eliminere truslen (som til deres fordel fejlede sine angreb). Georgi har via Marksmanship ‘gun storm’ evnen, som lader hende meget effektivt dobbelttappe sine mål, og ridder Qwian-Qwian spenderer Surge til at få VP nok til at opnå kill shots foruden at voroxens ekstra arme bringes i spil for at affyre en ekstra gøb.

Et godt stykke nede af hallen, har ridder Humban identificeret en elevatordør, og med fagter får han bedt Georgi om at dirke den op. Hun er stadig mester i låse og sikkerhedssystemer, og øjeblikket efter myldrer gruppen ind i en luksuriøs elevator med blankpolerede bronzepaneler og et digitalt display, som blandt andet henviser til medicinsk facilitet, til sikkerheds- og kommunikationsfacilitet og til kælderen. Netop som Amled træder ind i elevatoren, bliver han gennemhaglet af et automatvåben. Hans døende legeme flås ind i elevatoren og med en  hånd våd af Amleds blod trykker Georgi på knappen til medicinsk facilitet.

Rustkammeret

Andetsteds er der en velsignet tavshed og kun lyden af en tinnitus induceret af alarmen på den anden side af metaldøren. Der er kun lyset fra skærmen på Broder Florians adjunkt. Hurtigt konstateres det, at døren ikke er til at åbne igen, og at Wolfgang, Florian, grevinden og hendes to hoffolk er nødt til at finde vej til båden og håbe på, at de andre kan finde en anden rute dertil. I stilheden hører de tunge skridt fra en sidekorridor et sted i mørket, og frygtende for at det er en vagtgolem, beslutter de sig for at haste ned ad en gang, som forhåbentlig er i retning af den underjordiske havn og Svoldmiles sidste båd.

Baronet Wolfgang leder dem ned ad en korridor, som deler sig. Den ene retning er bådeanlæg og værksted. Den er skiltet med rustkammer.

Vi benytter ikke noget kort over sommerresidensen. Det er alt sammen Theater of the Mind. Ikke desto mindre ville jeg gerne have, at spillerne skulle kunne træffe nogle valg på deres færd gennem palæet. Derfor udpensler jeg nogle relativt klare valg (feks båd eller rustkammer), for at give nogle overvejelser. Den sikre rute eller en omvej, som kan lede til gevinst men også ekstra risici. Jeg benytter ikke Kvante-trolde, så der er en reel forskel på at vælge A eller B. I elevatoren prioriteres Amleds helbred over den sikre rute til kælderen og båden, og i kælderen vælges rustkammeret for sine potentielle ressourcer frem for at finde båden først.

Et stykke nede af gangen kommer de til en metaldør med en elektronisk lås. Over døren er et blankpoleret træskilt, hvor der er graveret ‘Rustkammer’.

Bedst som de overvejer at vejen gennem døren, indhentes gruppen af vagtgolemen, som melder sin ankomst ved at affyre sin laser.

Baronet Wolfgang flår døren op til et nærliggende kosteskab, og assisteret af de hoffolk kaster han rengøringsmidler og klude ud på gulvet, som grevinden straks antænder med et velplaceret skud fra hendes lille laserpistol. Røg og flammer fylder gangen (og røgen gør det sværere at ramme med laservåben).

Vagtgolemen fortsætter beskydningen. Med sin laser trods røgen sårer den Broder Florian, imens dens blaster rammer forbi. Florian kaster sig ud i at forsøge at ‘hacke’ golemen ved verbalt at messe programsprog af den i håbet om at få maskinen til at indse, at den beskyder en adelsdame af huset al-Malik, og at den netop har til formål at værne huset al-Malik (herunder familien Otontin al-Maliks kunstskatte). Det lykkes at få trængt igennem dens logiske værn, og maskinen indstiller sine angreb længe nok til at grevinden kan tale dem fra at angribe gruppen yderligere.

Efterfølgende får baronet Wolfgang inspireret af Georgis arbejder med sikkerhedssystemer åbnet døren til rustkammeret. Her er et utal af våben og grej. Wolfgang får sikret sig en kraftig lommelygte, brandslukningsgrej og nogle skudsikre veste.

Der er meget udstyr til rådighed, men hvad kan der vælges imellem? Løsningen bliver at foretage en observe test for at se, hvor mange spændende ting, Wolfgang øjner. Det bliver til fire ting foruden skudsikre veste, lommelygte og brandslukker. Jeg klipper i handlingen, mens der kigges på udstyrslister.

Oppe i det medicinske facilitet bliver bekender Amleds sår tilset, og han bliver stabiliseret og vækket. Efterfølgende diskuteres det, hvad næste træk skal være. Konklusionen ender med at være kælderen.

Imens har baronet Wolfgang hevet udvalgte stykker udstyr ned og turen går nu til bådanlægget. Det er en underjordisk grotte med en naturhavn og betonmoler. En lukket port forbinder havnen med havet. Her ligger en yacht fortøjret. Anført af Wolfgang, der fra sin barndom husker, hvordan denne slags både skal håndteres, klargøres fartøjet.

Imens er Georgi og Qwian-Qwian sammen med ridder Humban, Kamnaskires og en fortsat stærkt såret Amled på vej ned med elevatoren. Pludselig lyder et brag og loftet buler nedad, da noget tungt lander på elevatorens loft. Øjeblikket efter ødelægges kablerne og for nogle frygtelige sekunder er kabinen i frit fald. Derefter slår klamper til og bremser faldet. Momentumet kaster alle omkring, og det får vagtgolemen på kabinens tag til at falde ned igennem. Den åbner straks ild med sin laser, dog uden det store held. Den kombinerede ild fra Georgi, Qwian-Qwian og Humban får dog bugt med den, og den overophedede maskine kløves af voroxen, som med sine ekstra arme både skyder og hugger. I næste nu brænder golemskroget sig ned gennem bunden af elevatoren og tager Qwian-Qwian og Georgi med sig. Deres rustninger tager imidlertid det meste af faldet. Snart samles alle fem i bunden af skakten.

Maleriet

Yachten er ved at blive sat i stand, og Broder Florian begynder at se sig omkring. Under dækket finder han et maleri, som er hængt op bag en montre af panserglas.

Det er maleriet “Fyrsten af Dogen venter ved Porten” (år 4764) af Talassa Breve (knyttet til huset Li Halan).

Billedet gengiver et klassisk motiv med ridder Lextius i sin rolle som herremand.

Ridder Lextius var en af Profeten Zebulons tolv disciple. En adelsmand, som afsvor sin rang og jord for at følge Profeten, og først efter dennes død vendte han hjem og tog sin titel og jord til sig på verdenen Dogen. Ifølge traditionen spærrede han stjerneporten for at beskytte sin verden imod synd og dæmonisk indflydelse indtil Zebulons genkomst.

På billedet ser man en stjerneport på en sort baggrund. I mørket omkring stjerneporten kryber og krabler det med dæmonisk yngel. Selve stjerneporten er halvt lukket, og gennem den aner man en paradisisk verden. Billedet af den paradisiske verden fortsætter til højre i maleriet, hvor man ser Skt Lextius stå som en aldrende adelsmand i en højteknologisk paraderustning beskyttende sin verden. Til venstre i maleriet ses en skikkelse i lysende hvide gevandter strækkende sin hånd frem mod Lextius. Det er Profeten Zebulon.

Maleriet har en stærk indvirkning på Broder Florian.

Spilteknisk har maleriet en pulje på 10 VP til at påvirke med, men det kræver at målet har Capability: Religion Lore eller House Lore: Li Halan. Broder Florian har Religion Lore, og han bliver derfor tvunget til en Muse Action. Den er succesfuld, maleriet med sin pulje overvinder Broder Florians Will. Han bliver derved ramt af maleriets Awe effekt (hvilket er her en god ting, da den lader ham komme til en erkendelse og giver en fordel ved næste restorative action).

Det er sjældent at kunst og i særdeleshed religiøs kunst får lov til at spille en rolle i rollespil. Fading Suns er her anderledes end andre spil. Det var derfor med stor fornøjelse at jeg kunne bringe kunst ind i spillet, og maleriets anslag var heller ikke noget, som der blev forsøgt modstået.

Flugten fra Svoldmile

Ud af elevatorskakten kommer de andre kravlende. Døren tvinges op, og de kommer ud i grotten med yachten. Snart er hele gruppen samlet, og Georgi får hacket sig gennem låsen til havporten, som snart glider op. Netop som Wolfgang fører båden ned ad den underjordiske kanal, brydes en dør op, og det vælter ud med folk. Det er forfølgerne fra tidligere, dem som skød Amled. Dækket af vagtgolemen fra tidligere, som Broder Florian og grevinden fik holdt i ave, stikker gruppen til søs. Imens åbnes der ild og kæmpes mellem forfølgerne og golemen. Fra den smule gruppen kan se, så er det krigsveteraner med cyberware og frafaldne Vuldrok-krigere, som alle bærer tegn på, at de er pirater fra øen Kriel. Ifølge ridder Humban er de sandsynligvis spejdere, der har haft spioneret på Svoldmile i forbindelse med et plyndringstogt, men som under pestudbrudet blev fanget i byen og har haft forsøgt at undslippe den på samme maner som vore protagonister.

Snart er båden ude på havet under Leminkainens tre måner. Det er en rolig nat. Broder Florian benytter lejligheden til at dele sin erkendelse fra maleriet med resten af gruppen. Han fortæller, hvordan deres sideeventyr udsprunget af kedsomhed har ledt dem på afveje og har bragt deres mission unødigt i fare. En mission, som gælder hele Leminkainens fremtid og eksistens, og de fremover ikke kan tillade sig en sådan luksus. Bekender Amled og grevinden billiger munkens pointer.

Senere har Kamnaskires lejlighed til at beundre maleriet og fortælle, hvor værdifuldt og sjældent et værk, det er. Baronet Wolfgang benytter lejligheden til at se nærmere på billedet.

Wolfgang har ikke den fornødne Capability til at forstå billedets dybder, men han har en perk, som lader ham midlertidigt have den krævede Capability. Vi bringer derfor terninger på banen for at se, om maleriet har nogen indflydelse på ham.

Grebet af maleriets underfulde indflydelse ser Wolfgang, hvordan maleriet er en parabel på huset Justinians søgen efter deres tabte hjemverden Paradis, og Wolfgangs søgen efter det tabte stålsættes: han skal have gennemført sit hverv, så han atter kan genoptage eftersøgningen af Paradis.

Snart kommer båden langt nok ud på havet til, at man kan komme i radiokontakt med færgen og undgå at blive beskudt, når man kommer tættere på. En lang snak kort: Skibslægen konkluderer, at hvis ingen er syge eller døde efter en uges isolation på yachten, er der ingen risiko for yderligere smitte, og de kan komme ombord på færgen. Imens sørger man for, at der fires via tovværk forsyninger til båden, som er på slæb efter færgen. De første to dage ombord i yachten går fint, taget den begrænsede plads i betragtning. Stille og roligt begynder folk at komme sig over strabadserne i Otontins sommerresidens.

Her stopper dagens spil.

Næste gang: Som blikket bevæger sig hen over færgen, der sejler langs Mazors kyster, ser man de vilde Kriel-pirater jagte færgen på deres ombyggede vandscootere udstyret med små kanoner, som de beskyder færgen med.

Afsluttende bemærkninger

Vi fik med vores lille fix rettet spillet til, og hvad der sidste gang ikke var så spændende, fordi der var meget lidt risiko for at noget gik galt, blev langt mere intenst og farligt. En ting, man skal vænne sig til er, at karaktererne ikke nødvendigvis behøver blive sprede for at være i fare. Når man kommer fra D&D, hvor gruppen ofte skal presses hårdt for at være i en egentlig fare, så er det anderledes her. Tab af hit points er mere flygtigt i D&D end tab af Vitality er i Fading Suns, og spillernes brug Revivals og Surges og Weird point foruden halvtomme Victory Point banker bliver tegn på, at ressourcerne er ved at svinde ind, og at gruppen er potentielt i fare. Konsekvensen er at de taktiske valg i kampene overvejes i større grad, og det er så meget mere interessant at se spillerne træffe valg. Dertil har vi den ekstra bonus, at løsninger ofte vendes i plenum, så selvom det blot er en spillers terningkast, kan det involvere hele gruppen.

Trods den meget action fik vi også nogle gode kulturelle øjeblikke i spil og mulighed for at udforske Fading Suns universet noget mere, og det var fedt. Næste gang venter mere action, når piraterne fra Kriel slår til.

Galleri

• Ridder Humban al-Jabr al-Malik
• Kunstmaler Kamnaskires al-Ibr al-Malik
• Grevinde Adira Aafreen Kankani al-Malik
• Hoffolk Esme og David
• Bekender Amled
• Piraterne fra Kriel