en blog om rollespil og historie

“Titus og snigmorderen” er dagens undertitel for episode 20 af Translatio Sancti kampagnen.

Handlingen fortsætter direkte fra dobbeltepisoden (episode 18, episode 19), hvor truppen kæmpede imod ubådspiraterne. Vores hovedpersoner er fætrene baronet Wolfgang Hawkwood og eskatonerklerken broder Florian, livvagten Georgi, en ur-ukar af Scravergildet, og ridder Qwian-Qwian, en adelig vorox.

Der er et kaos på færgen. Sårede strømmer til infirmeriet, mens man rydder op i ødelæggelserne efter piraternes angreb. Det akter kanontårn er sprunget i stykker, rejsefællen Antti Halme er forsvundet, skibslægen Greta Rislakki er i operationsstuen for vådeskudet, roret er lettere beskadiget efter piraternes angreb, og en mystisk fremmed påstår, at der var et anslag imod ham midt under angrebet, alt imens nogle pirater forsøgte at passere pilgrimsvagterne, der vogtede over relikvieskrinet.

Handlingen begynder midt i alt dette.

Georgi er hårdt såret, og hun skal opereres. Hun har lægekundskab nok til at diagnosticere sig selv og giver derfor praktiske oplysninger til kirurgen.

(det er sjældent at heling får lov til at fylde så meget i rollespil, men Fading Suns har umiddelbart nogle fine regler for det, og det udelukker ikke Georgi lang tid fra spillet. Det er en NPC, som kommer til at stå for kirurgtesten. Jeg oplyser lægens evne og sværhedsgraden, derefter lader jeg spilleren rulle – men først efter at spilleren har haft mulighed for at manipulere terningkastet. Med sin ekspertviden succesfuldt benyttet, giver det advantage på terningkastet, som efterfølgende er en succes).

Imens går Baronet Florian, ridder af Føniksordenen, til skibets bro for at søge nærmere oplysninger om forløbet, og han bliver tager imod af skibets kaptain Alain Maunier Mint III, som takker ridderen for at bidrage til sagen (baronet Wolfgang er ridder af Føniksordenen, som er omrejsende riddere agerende på Kejserens vegne – og det er en del af det mandat, som Wolfgang benytter, når han involverer sig i sager rundt omkring). Situationen bliver opridset for ridderen som følger

• Færgen har lidt skader qua kanontårnet, der eksploderede, og beskydningen af færgens ene side. Roret tog tilsyneladende minimal skade under angrebet, og man forventer at kunne fortsætte til næste havn, Skjöldung, uden nævneværdigt tab af tid, og her vil man få besigtiget skaderne. Færgen vil derefter fortsætte til kongeriget Isalys, mere bestemt havnebyen Ekatririen.
• Isalys er kontrolleret af huset Vasalayana, hvis øverste er kong Sasha, der overtog titlen fra sin fader Vaclav II. Huset er en gammel allieret af Høgeskov, selvom forholdet pt er anstrengt. Interessant nok har de rang af konge, selvom huset kun besidder kontinentet Isalys (i modsætning til Høgeskov, som besidder adskillige planeter, men hvis højeste rang er hertuger)
• Man har indsamlet både og vragrester af piraterne vandscootere, hvor det var muligt, og man har fortsat den yacht, som truppen ankom med, på slæb.
• Bag angrebet står den berygtede piratkapajn Glab Ormevender fra Kriel med sin rødmalede atomubåd dekoreret med påmalede gule slanger. Piratkaptajnen plejer ikke at være i disse vande. Kaptajnens ophav er uklart – måske er han vuldrok, men han og hans folk er mestendels veteraner fra Kejserkrigene, som efter freden har vendt sig mod pirateri.
• Det er sandsynligt, at nogen har betalt piraterne til at overfalde færgen.
• Hvis baronetten og hans entourage ønsker at skifte transport, når man ankommer til Skjöldung, skal kaptajnen hjertens gerne ligge et godt ord ind og hjælpe følget videre.

Kaptajnen præsenterer desuden Wolfgang for marineløjtnant Torstes, som er lillebror til den afdøde marinekommandant Almar, som omkom under kanontårnets eksplosion. Torstes har ansvaret for at forhøre og afhøre de tilfangetagne pirater.

Imens er broder Florian og ridder Qwian-Qwian af Adamantinordenen gået i gang med at ransage Antti Halmes kahyt. De konstaterer (efter en succesfuld test):

• Døren er brudt op med specialiseret udstyr designet til at tvinge en metaldør op.
• Værelset er gennemrodet, og der er tydelige tegn på kamp.
• Alle former for dokumenter mangler, men ikke alle værdigenstande, idet man finder et sæt værdifulde skrivepenne dekoreret med et guldlogo, og Antti Halmes iturevne sølvhalskæde med et Jumpgate Cross i sølv, hvor ringen er formet af hvaler i spring.
• Med en blodig finger er skrevet på gulvet “…Mali…”.
• Et duftspor fører ud på gangen og videre ud på dækket, hvor det går tabt – på den side af færgen, hvor ubåden lå.
• På færgedækket øjnes et af færgens få overvågningskamera – og et senere studie af båndet viser, hvordan ubåden dukkede op, mens alle var distraheret af angrebet på den modsatte side af færgen. Pirater border ubåden og begynder at plyndre den. Undervejs ses en lille gruppe, som kommer slæbende på en person viklet ind i et tæppe (som identificeres som et gulvtæppe manglende fra Anttis kahyt). Den kidnappede person kan ikke identificeres, men det er den eneste person, som bliver taget af piraterne.

Efter undersøgelsen af rummet har broder Florian og ridder Qwian-Qwian en personlig snak sammen om den måde, som han broder Florian omgås det okkulte, og hvordan han bruger sine kræfter på det gode, selvom det kan give et andet indtryk, når hans øjne bliver til blødende, afgrundsdybe, sorte huller.

Trætheden begynder at sætte sig ind, og sulten gør også. Med en knurrende mave sætter Qwian-Qwian retning mod et køkken, hvor han gør et indhug i kølerummets kødudskæringer. Det store rovdyr jager med sin tilstedeværelse køkkenpersonalet halvt på flugt.

Georgi kommer ud fra operationsstuen, og hendes venner tilser hende. Hun har det går, men er også lettere bims efter bedøvelsen.

Baronet Wolfgang har en sidste sag at følge op på, idet passageren Titus Andolphus, Genin af scravergildet, Reclaimer af familien Andolpho har sat ridderen af Føniksordenen stævne. Han sidder i en sygeseng nær den seng, hvor Greta Rislakki befinder sig. Han er forbrændt og har adskillige flænger fra eksplosionen i vinterhaven, som fandt sted midt under piraternes angreb. Han forklarer,

• at han kommer fra en Scraver familie af Reclaimers på planeten Shylkor (en af planeterne i Leminkainens solsystem, som i modsætning til Lemingkainen ikke er beboelig uden brug kuppelbyer etc). Familien Andolpho har et privilegiebrev, som Titus’ bedstefar fik af hertugindens fader, og brevet giver familien retten til at udgrave tabte relikvier, teknologiske skatte, piraters nedgravede skatte etc. Der er fra tiden med konflikt med Vuldrokkernes gemt mange vuldrok-piraters skatte på Shylkor. Skatte, som ingen ejere længere har, idet Høgeskovs rumflåde skød mange af piraterne i sænk. Et fund har ført til, at Titus har brug for at få bekræftet de juridiske rettigheder, som privilegiebrevet giver.
• Titus er overbevist om, at der er folk, som er ude efter ham. Det er rent held, at han overlevede, for eksplosionen ramte det bord, som han plejer at sidde ved, og som han rent undtagelsesvis ikke var blevet bænket ved trods hans klager. Han var i vinterhaven for at se violinisterne og deres dansetrup optræde, hvilket han gjorde dagligt.
• Titus skulle være mødtes med en reeve i færgehavnen Usimaa, som skulle hjælpe ham med juridisk rådgivning, men denne er ikke længere i live.
• Baronet Wolfgang spidser ører, og han spørger, om det ikke skulle være bogholderen Gask Raban? (som vi mødte i episode 3, som omkom i episode 4, og som blev kort refereret til igen i episode 6) Titus Andolphus overraskes over Wolfgangs gæt og bekræfter det, og sagen har nu af flere grunde Wolfgangs interesse.
• Baronet Wolfgang kan mærke, at der er noget, som Titus Andolphus er tilbageholdende med, men han kan ikke liste det ud af Titus (idet Wolfgang fejler sin test).

Med disse oplysninger rundes dagen af.

Den følgende morgen vågner broder Florian af bankelyde i sin drøm, men da han vågner indser han, at det er stewarder ude på gangen, som banker på folks døre for at vække dem, som har bestilt morgenvækning.

Gruppen fortsætter efterforskningen. Denne gang vendes opmærksomheden mod vinterhaven, hvor attentatet mod Titus Andolphus fandt sted. Salen er hærget af eksplosionen, som har været yderst voldsom. De store glaspartier er splintrede, og det flyder med glasslår overalt. Vinterhavens hvidmalede jernopsatser, som holdt de store glasvinduer er mange steder sammenkrøllede, og det hvidmalede plankegulv er slemt beskadiget. Eksplosionens udgangspunkt er nemt at øjne. Gennem grundige, timelange undersøgelser (og en succesfuld test) kommer truppen frem til følgende:

• Eksplosionen skyldes plastisk sprængstof anbragt under plankegulvet under bord 17. Plankerne er en beklædning lagt over på færgens metalgulv, og det er relativt let at løfte plankerne op.
• Sprængstoffet identificeres til at have haft et digitalur som timer (tech level 4) og være det ekstremt sprængkraftige, plastiske sprængstof Zankyl00 (tech level 5) fra våbenfabrikanten Peshunas fra Aylon (et andet solsystem). Fader Rowski og hans pilgrimme kommer fra Aylon.
• Ifølge booking-oversigten fik Titus tildelt bord 17 på sit første besøg i restauranten, og han har haft det de efterfølgende dage – men ved et tilfælde blev han tildelt bord 8 den dag bomben sprang, og den sprang ved et tilfælde, imens piraterne angreb.
• Ved bordet sad Oled Maharad (tehandler på vej hjem til Ekatririen), Simo Eläka (arkitekt på vej til Cortran; sad på Titus’ plads), Taina Kunitz (muster lejesoldat på vej til Cortran) og Sirpa Wolsung (skibsreder på vej til baronet Wilhelm Robert Cortran Hawkwood af de sydlige Fugleøer). Ingen overlevede, og deres lig er forkullede og maltrakterede.
• Overtjener Yassin omkom under eksplosionen, men tjeneren Rahben overlevede, og han deler en del oplysninger med Georgi. Han beretter blandt andet, at der var en meget utilfreds gæst ved et af de andre borde, som forlangte at blive flyttet til bord 17, men inden man nåede at følge op på det, angreb piraterne, og efterfølgende fandt eksplosionen sted.

Undervejs opsøger broder Florian Titus Andolphus for at give ham en mulighed for at bekende sine synder. Han indvilliger, og han har flere synder at bekende, men broder Florian kan ikke få ham til at afsløre flere detaljer om hans hemmelighedsfulde sag (fejlet ‘bekendelses’-test). Samtalen slutter, da sygeplejersken kommer for at give Titus en beroligende indsprøjtning.

Næste del af efterforskningen fører gruppen til bunden af skibet, hvor de fattige passagerer er at finde, og her befinder Fader Rowski og hans disciple sig. Truppen vil gerne vide, om de med deres ankomst fra Aylon, har bemærket noget. Efter noget snak frem og tilbage, kommer gruppen frem til følgende:

• En discipel har ikke været set siden Usimaa. Det er den unge bondepige Datty, der som de fleste andre flokkedes til Fader Rowski på Aylon, og hun holdt sig mest til sig selv. Hun beskrives som værende af almindelig bygning iført voluminøse bondeklæder og et tørklæde.

Truppen sender desuden en besked via færgens radio til William Dallisk Høgeskov (som vi mødte i episode 4), om denne har indhentet oplysninger om eksplosionen, som hærgede truppens rumskib, og den mystiske ingeniør, som stod bag attentatet, som dræbe Gask Raban.

Imens der ventes på svar fra Dallisk Høgeskov, sætter broder Florian sig til at rydde op i hans tænkemaskine, som blev nulstillet i sidste episode, og imens opsøger baronet Wolfgang skibslægen, som stadig er indlagt i infirmeriet. Undervejs hilser han kortvarigt på Titus Andolphus. Wolfgang og Greta udtrykker deres følelser for hinanden, og der er en gryende romance, hvor Greta giver udtryk for, at hun kunne være interesseret i at ligge livet som skibslæge bag sig og følge Wolfgang på hans færd.

Pludselig går alarmen, og alle i infirmeriet ser sig forskrækkede om. Det er hverken en brandalarm eller en piratalarm, men det er en sikkerhedsalarm, som ingen umiddelbart genkender. Wolfgang og Georgi iler straks af sted mod broen for at finde ud af, hvad der foregår, og andetsteds iler Qwian-Qwian og Florian ned mod infirmeriet – men først retter broder Florian sine bønder mod Skt. Horats for at få en okkult indsigt, men han er nødt til at trække på dunkle kræfter, og det får Florians øjne til at blive uhyggeligt sorte (en fejlet test på en bøn, får Florian til at benytte en perk, der giver reroll, men også fra resten af scenen giver Florian Condition: Haunted, som foruroliger folk omkring ham). For Qwian-Qwian er det nærmest som at en skygge falder over færgen.

Imens lykkes det Wolfgang og Georgi at finde marineløjtnant Torstes, der kan forklare, hvad der foregår: Alarmen kommer nede fra færgens fangeceller!

Wolfgang og Georgi haster ned mod cellerne, og efter kort at have konfereret med Qwian-Qwian om det, skal Qwian-Qwian og broder Florian netop til at sætte i retning mod fangecellerne, da Florian har på fornemmelsen, at der er noget på færde i infirmeriet!

Sammen med marinere ankommer Wolfgang og Georgi til fangecellerne. Vagterne ligger sovende. Der er en bakke med frisk anretning, og der ligger en knust glasampul med bedøvende duft. Alle piraterne er stukket af, og marinerne sætter i hælene på dem. Imens bemærker Wolfgang og Georgi, at nogen må have aktiveret alarmen, men det kan ikke have været en af de bedøvede vagter. Flugten er en distraktion!

Nede i infirmeriet er en ung, kvindelig sygeplejerske af almindelig af bygning og med et tørklæde om håret ved at give Titus Andolphus en indsprøjtning. Straks stormer voroxen frem for at standse hende.

Vi skifter til initiativ, da spillerne øjner sygeplejersken og ikke er spor i tvivl om, hvad der foregår. Vi udspiller en halvlang kamp på omkring fem kamprunder, men en kamp, hvor vi har flere nye manøvrer i spil, og hvor jeg har en kompliceret NPC designet til at kunne levere noget mere modstand end de gennemsnitlige håndlangere, og som i en 1-til-1 kamp kan gå op imod gruppens bedste krigere. Imidlertid har Qwian-Qwian åndelig support fra broder Florian som et par gange undervejs i kampen giver ridderen ekstra ressourcer, og det er med til at holde kampen i spillernes favør – selvom et uheldigt terningkast kunne have skubbet kampen enten ene eller den anden vej.

Qwian-Qwian kaster sig ind mellem sygeplejersken og Titus, og hun forsøger til gengæld at stikke ham med sin giftsprøjte. Luften omkring hende knitrer elektrisk fra hendes kraftskjold (dette er et af de få tilfælde, hvor vi ser en ikke-adelig med et kraftskjold). De to brydes frem og tilbage. Ridderen forsøger at gribe hende i en lås benyttende sine fire arme til at have en fordel, og hun bliver ved med at presse på med sin giftsprøjte – for blot et enkelt stik kan vende hele kampen (gift fungerer anderledes i Fading Suns end i f.eks. D&D. Man bliver automatisk ramt af dele af giftens effekt, som man derefter kan forsøge at ryste af sig, men det vil koste Qwian-Qwian dyrebare actions at komme sig over giften, mens man i D&D rammes af en effekt, som man straks laver et saving throw imod, og derved kan være heldig at ignorere med det samme).

Imens lader snigmorderen en røg- og støjgranat falde, som udsender en skinger hylen og en fed, tung røg, som blænder alle. Det gør det svært for broder Florian at følge kampen, da Qwian-Qwian og snigmorderen er i granatens epicenter. De brydes stadig, og den enorme vorox forsøger at klemme bevidstheden ud af hende, og det lykkes næsten (hans grapple attack er succesfuldt, og det næste grapple attack, hvor han forsøger at gøre hende bevidstløs, er også succesfuldt. I første omgang er hun stunned), men pludselig er det som om, der bliver trykket på en knap i hende, og hun bliver pludselig voldsomt energisk. Et sug af adrenalin skyller igennem hende, da hendes cyberware aktiveres. Hun rives ud af sin Condition: Stun, og den ekstra styrke fra hendes cybernetisk forstærkede arme bruger hun til at rive sig fri af voroxen.

Hun ruller under den næste sygeseng og kommer op på den modsatte side af den. Det er skibslægen Gretas seng, og i næste nu truer snigmorderen med at stikke sin giftsprøjte i Greta.

Imens Qwian-Qwian og snigmorderen brydes, er det lykkedes broder Florian at finde granaten og fjerne den fra infirmeriet, så slørende røg forsvinder og den voldsomme, skingre hylelyd dæmpes. Efterfølgende forsøger han at redde Titus Andolphus ud af sygesengen og væk – men Titus er forvirret og genstridig, skræmt af Florians uhyggelige øjne. Imidlertid er han ingen slagsbror, og han formår ikke at ramme præsten, selvom han sparker alt, hvad han kan. Således bliver Titus trukket væk fra kampens centrum.

Imens slynger snigmorderen sin giftsprøjte af sted mod voroxen (et GM weird point gør giftsprøjten funktionel som et kastevåben), men ridder Qwian-Qwian formår at kaste sig i dækning. Snigmorderen benytter dette til at flygte ind i et tilstødende rum. Netop som Qwian-Qwian kommer på benene og forfølger hende ind i det næste rum, indser han, at han er for sent på den. Snigmorderen er borte. I loftet hænger en rist, som svinger formålsløst frem og tilbage (et GM weird point bruges til at erklærer snigmorderen forsvundet).

Snart ankommer Wolfgang og Georgi til infirmeriet, hvor de får et referat af begivenhederne. Baronet Wolfgang benytter situationen til at aftvinge en nærmere forklaring fra Titus, og med sine skræmmende øjne gør broder Florian det nemmere for adelsmanden at få gildemanden til at tale (og denne gang er spillerne succesfulde i deres test med at få Titus til at afsløre mere af sin baggrund). Denne beretter følgende

• Titus frygter at sammensværgelsen, som benytter betydelige ressourcer på snigmordere, og som ikke er bange for at sagesløse kommer af dage undervejs, er anført af Huset Justinian!
• (Huset Justinian er et faldent adelshus, der har kendt til bedre tider, men som nu har mistet det meste af sine indflydelse. Huset er generelt på venlig fod med Huset Høgeskov, og i modsætning til f.eks. Huset Vasalayana, har Justinian len rundt om på forskellige verdener. For at komplicere ting yderligere er baronet Wolfgang Justinianer på sin mødrene side, men det er ikke noget han bærer synligt, og Titus er f.eks. ikke vidende om det)
• Titus forklarer, at man på Shylkor har fundet dokumenter, der kan pege mod en sikker rute til en tabt forskningsstation på planeten Mord, som er den yderstbeliggende planet i Leminkainens solsystem, og den er omgærdet af et asteroidebælte, som er svært at navigere.
• Forskningsstationen stammer tilbage fra Diasporaens æra. Diasporaen er den tusindårige periode fra 2500 til 3500, som begynder ved Den første republiks kollaps og slutter med stiftelsen af Den anden republik. Vi er nu i året 5023. Det er en periode med avanceret teknologi, hvor meget nu er tabt, og selvom diasporaens æra teknologisk overgås af Den anden republik er der stadig potentiale for betydelige teknologiske værdier. Diasporaens æra er også den periode, hvor Profeten var aktiv (fra han ser Den Hellige Flamme i 2723 på den nu tabte verden Yathrib til han omkommer i en Jumpgate-ulykke i 2849).
• Titus forklarer, at familiens privilegiebrev giver rettigheder til fund på Shylkor, og fundet på Shylkor peger i retning af dokumenter på Leminkainen, og den juridiske diskussion går på, om det potentielle fund på Leminkainen er omfattet af privilegiebrevet idet fundet kun er muligt qua fundet på Shylkor.
• Forskningsstationen på Mord har tilhørt megakorporationen Agricorp, som også havde en forskningsstation på det nuværende Valdalla-kontinent. Efter Leminkainen blev lyst i band og bombet sønder og sammen af kirken for ikke at ville give slip på sin avancerede teknologi (som der stadig er levn af jævnfør de mange golems og cyborgs på planeten) mistede Agricorp sit greb om Leminkainen. Blandt andet resulterede det i, at Huset Justinian, som havde etableret et len på Valdalla, skænkede et område til kirken, som de bebyggede med et kloster. Klostret blev anlagt på eller ved forskningscentret, og der er derfor en chance for at fundet på Shylkor stadig leder til et fund på Valdalla.
• (Vi har tidligere hørt om klostret på Valdalla – det var i episode 5. Her kom det frem, at klostret var siden blevet plyndret af vuldrokker, og efterfølgende lå det øde hen. Kirkens ret til lenet er formeldt ophørt, og det er derfor faldet tilbage til Justinian, men odds er at klostrets eksistens og betingelserne for overdragelsen af lenet til kirken er blevet glemt, og derfor er der hverken kirke eller justinianere til at gøre krav på det)
• Titus frygter for, at Huset Justinian vil hindre ham i at få fat i det, som han søger, og at det er derfor, de har sendt snigmorder eller snigmordere efter ham.

Baronet Wolfgang konstaterer, at det nu er anden gang, at hans Hus’ intriger har været ved at koste ham livet, og han er temmelig utilfreds med det. Han planlægger at skrive og sende en rapport til hans mor og bede om en afklaring. Imens må han tage stilling til, hvordan han selv vil forholde sig til den mulige eksistens af et ledigt Justinian len.

Imens, off-stage har færgens marinere fået gjort en ende på piraternes fangeflugt.

Netop da kommer en budbringer ilende med bud om, at der er kommet en besked over radioen fra Dallisk Høgeskov til baronet Wolfgang, og her holder vi for denne gang.

Bemærkninger

Dette var en informationstung omgang. Bunker af navne og steder kom i spil, og vi er endelig tilbage ved nogle af de mysterier, som har ligget og ventet i omkring 15 spilgange. Gruppen har flere overvejelser forude, omkring hvordan de vil gribe kidnapningen af Antti Halme an, hvordan de skal forholde sig til Titus’ sag, og hvordan de skal finde og standse snigmorderen alt imens de stadig skal bringe helgenskrinet frem til sit mål. I det mindste ligger Valdalla og Cortran baroniet ret forude.

Vi fik foldet flere af Fading Suns’ kampregler ud, og vi fik set en kamp mellem to aktører, som begge havde store stakke af Victory Point i spil imod hinanden. Jeg gruer lidt for større kampe, hvor en magtfuld NPC ankommer med en flok håndlangere og går op imod hele spilgruppen på en gang. Der er stadig ting i kampene, som tager tid, men dele handler mere om hvilke actions, der skal vælges, end om at slå op i reglerne. Småkampe mod navnløse håndlangere går generelt stærkt, mens kampe imod betydelige modstandere kræver mere overvejelser af brug af særlige evner, og det tager tid. Dertil havde vi Grapple-reglerne i brug, og dem har vi ikke haft i brug før.

Persongalleri

• Antti Halme, arving til hvalfangerforbundet
• Skibslæge Greta Rislakki
• Kaptain Alain Maunier Mint III
• Piratkapajn Glab Ormevender fra Kriel
• Kong Sasha Vasalayana af Isalys, nulevende
• Kong Vaclav II Vasalayana af Isalys, afdød
• Marinekommandant Almar, afdød (storebror til Torstes)
• Marineløjtnant Torstes, nulevende (lillebror til Almar)
• Titus Andolphus, Genin af scravergildet, Reclaimer af familien Andolpho
• Reeve Gask Raban, bogholder og juridisk rådgiver
• Baronet Wilhelm Robert Cortran Hawkwood af de sydlige Fugleøer
• Fader Rowski
• Datty, den forsvundne bondepige fra Aylon

Lokationer

• Skjöldung havn, Mazor
• Isalys kongeriget
• Ekatririen havn, Isalys
• Kriel
• Shylkor (planet i Leminkainen-systemet)
• Mord (planet i Leminkainen-systemet)
• Aylon (andet solsystem)