en blog om rollespil og historie

Her følger hændelserne omkring fire gamle damers opklaring af mord i hyggelige Brindlewood Bay.

Episode 2: All Hallow’s Scream

I denne episode er de fire gamle damer på festlig færd, da Halloween er kommet til byen, og udklædte ankommer de til en gyselig fest hos filmskaberen Abner Vidal, og vi får introduceret konturerne af et større mysterium – og vi lærer mere om regelsystemet.

Dagens episode er desuden delvist baseret på pilot dobbeltepisoden (sag #1) og muligvis med noget inspiration fra episode 3 (sag #4) fra Hun så et mord (Murder, she wrote).

Dagens forløb

Vi begynder med et vue over Brindlewood Bay, som det er blevet oktober, og spillerne skiftes til at præsentere hyggelige scener fra hverdagen i efteråret. Efterfølgende begynder selve dagens episode, som begynder med, at de fire gamle damer ankommer til Abner og Coco Vidals palæ i den mondæne del af Brindlewood Bay.

Abner er pensioneret filmskaber fra Hollywood kendt for sine mange gonzo B-film, herunder Barracuda I – VIII med det velkendte ‘cuda-monster men også for Invasion of the Devil Women from Planet X filmene. Hans kone gennem et langt liv er den pensionerede skuespiller Coco. Sammen falder de noget ved siden af i velhaverkvarteret, som ikke er vant til en park-lignende have fyldt med props fra gyserfilm.

Damerne er inviteret til kostumefest på All Hallow’s Eve, og de bliver taget imod ved døren af Abner klædt ud som Kong Tut. På skift får spillerne beskrevet, hvorledes deres gamle damer er udklædt.

Inde ved festen, hvor gæster danser til The Monster Mash, og hvor props fra diverse film såsom en animatronic varulv er placeret rundt om, møder de fire karakterer diverse udvalgte gæster. Fra bankmanden Sam ‘Sammy’ Turlington klædt som en Boris Karloff Frankensteins monster til den ikke-udklædte Marcus Greaves, der til hverdag håndterer Abners økonomi, til den aldrende skuespiller Elena Visage klædt som en Elvira-style vampet vampyr.

Bedst som alt dette udspiller sig, og de fire damer har en fornøjelig fest, lyder der et skinger kvindeskrig af den slags, som indikerer, at en kvinde er faldet over et lig. Det er stuepigen Fru Hvid, der har fundet liget af Abner druknet i en balje med æbler om på palæets bagterrasse.

(I praksis har vi rollespillet en stribe scener, hvor spillerne er blevet introduceret for en række potentielle mistænkte, som hver især har delt historier om deres relationer til Abner, som efter hans død, bliver til deres potentielle motiver. Handlingen ændrer sig, idet jeg introducerer dagens mord)

Snart er de fire gamle damer på gerningsstedet og i gang med at iagttage afdøde og omgivelserne. Inden længe dukker også de lokale myndigheder op. Sherif Wyman Dalrymble er ikke til rådighed, og i stedet er strandbetjent deputy Brett Anderson dukket op hastigt skiftet fra et tætsiddende superman-kostume til politiuniform. Han mener, der er sket en ulykke, men vores hovedpersoner har fundet en række indicier, der indikerer noget andet.

(handlingen skifter fra, at jeg har haft sat scener og introduceret biroller til at jeg spørger spillerne, hvad de vil, og det bliver ofte udtrykt i form af Meddle Moves, som ved delvise succeser bliver omsat til en ledetråd og en Condition. I et tilfælde en ledetråd, som går tabt, og derved ikke kan undersøges nærmere).

Blandt ledetrådene er det æble, som afdøde har siddende i munden. Han er druknet i baljen efter at have dykket efter æbler, og han haft bidt fast i et æble – og Maggie undersøger det, sprækker det, og pludselig myldrer det ud med insekter!

(Vores første Meddle Move er at undersøge liget, og det munder ud i et Void Clue! Vores allerførste, og dermed er den større story arc sat i spil!)

Imens efterforskningen pågår sker det på et tidspunkt, at Pearl åbner døren ind til et mørkt lokale kun oplyst af månens skær udefra. Ved et bord sidder tre kvindeskikkelser med hver deres udtryksløse marmormaske. I kor siger de “Omfavn tomrummet” – og inden Pearl kan nå at følge op på det, bliver hun distraheret af Boris Karloffs Frankensteins monster, som kommer væltende ind i lokalet, hvor hun er. Da hun atter kigger ind i det mørklagte værelse, er der intet at se.

(Void Clue nummer 2! Der sker mystiske ting hos parret Vidal, og måske er der mere på spil end blot et mord over penge og investeringer?)

Efter en rum tid får damerne afsløret, at morderne er Elena Visage og Sam Turlington, som var ude efter Abners penge. Hun fordi hendes filmkarriere var ved en ende, og han fordi han ville bruge midlerne til at investere mere i billige hoteller ved Brindlewood Bays havnefront.

(spillerne indsamlet en række ledetråde, som jeg ikke kommer til at opsummere her, og de har en vellykket Theorize Move, som leder til, at deres antagelse er korrekt, og de kan anklage de to mordere, og politiet fører morderne bort).

Under episodens rulletekster kommer pludselig en indskudt scene, hvor skikkelser iført kapper med hætter og iført hvide, ansigtsløse marmormasker er samlet omkring en ung kvinde. På skift fjerner de kendetegn fra hende, som at tørre læbestift bort, fjerne piercings, barbere håret af hende, og til sidst, da hun er uden kendetegn iføres hun kappe og maske, mens de fletter deres arme i et virvar over hende. Så fortsætter rulleteksterne.

(Når første void clue kommer i spil, kommer der en scene under rulleteksterne, der giver et hint omkring den større story arc).

Efter rulletekster er der en kort præsentation af næste episode, og derefter går vi til XP.

Bemærkninger

En sjov ting og i lighed med tv-serien Murder, she wrote begynder episoden ikke med et mord, men derimod med en social situation, hvor mordofret og de mistænkte introduceres, men uden at vi ved, hvem der er hvem.

Vi fik endelig bragt Void Clues i spil, og det er interessant at have to sæt ledetråde side om side, dagens episode og kampagnens. Jeg er spændt på at se, hvordan vi får det til at udvikle sig, nu hvor episoderne i større grad skal balancere mellem de to lag.

Vi fik Conditions i spil igen, men da der var nok succeser med Meddle Moves til at generere ledetråde, fik vi ikke benyttet Cozy Moves til at komme af med Conditions og indhente ledetråde ad denne vej. En ting var nok også, at der var mange ting i spil, og vi spillede efter at få gennemført sagen på en spilgang – blandt andet fordi vi var havnet på et punkt, hvor vi enten skulle stoppe 10-20 minutter før episoden ville slutte og så fortsætte næste gang, eller presse på og få afsluttet episoden. Noget af det, som tog tid denne gang var de mange sociale scener, hvor biroller og deres interesser blev introduceret.

Meget investigation rollespil er bygget op over ‘passive’ ledetråde – sagsakter, dokumenter, levn – som karaktererne samler op, og som spillerne diskuterer, men i denne sag var halvdelen af ledetrådene ‘aktive’ – samtaler med biroller – som spillerne skulle nå at danne sig et indtryk af og derefter tage stilling til. Det er sjovt, men det er sværere at beregne tiden.

Vi har ikke spillet helt på plads endnu. Der er lidt tilvænning om at spille mere filmisk i scener, end i det kontinuerlige flow, som er almindeligt for meget rollespil, og der er stadig nogle ting omkring delvise succeser og komplikationer, som jeg ikke helt synes er faldet tilfredsstillende på plads.

Næste gang: The Great Brindlewood Bake-Off