Hinsides Måneporten ligger et land med vidtstrakte skove i skyggen af de mægtige Torlagashtinder. Ikke langt fra Sildenmarsk og Groldhede, hvor Svikkelflod flyder dovent ligger finder vi skovlandsbyerne, og blandt dem ligger Vættetorp/Vættelev, som er idyllisk lille landsby plaget af talrige overnaturlige farer. Velkommen til sæson 4, hvor Frida, Carl og Anton kaster sig ud på eventyr.

Du finder episoderne til HuliGennems rollespilspodcast Dragens hvisken her.

Du kan læse mere om de foregående sæsoner her:

I fjerde sæson begynder det ude i skoven, hvor nogen eller noget er begyndt at stjæle landsbyens får.

Meget mere af handlingen skal ikke afsløres her, men for dem, der gerne vil kende til inspirationen, så er det blot at fortsætte, men det kan implicit rumme spoilers.

Inspiration til sæson 4

Tegneserier spiller en vigtig rolle til inspirationen. Jeg trækker på motiver, temaer og halvt glemte historier fra album, jeg nogle gange ikke har læst i årtier. Du kan finde dem på dit lokale bibliotek, og du kan læse mere om dem på Comicwiki.

Gammelpot har fået været en inspiration, og denne gang trækkes der nok en af de mest klassiske og stærke Gammelpot historier: Gammelpot og porten til østen.

En anden inspiration kommer fra Marvels Star Wars tegneserier, som udkom i årene omkring den oprindelige trilogi og tiden efter (1977-1986). Historierne er interessante, da der var nogle mærkbare begrænsninger i brugen af Jedis, som kun gør historierne bedre.

En tredje inspiration er Henrik og Hagbart, som var med til at udpege selve lokationen for fjerde sæson, og det er albummet Balladen om de syv kilder.

Film spiller også en rolle, og denne gang kommer inspirationen fra to 80’er film, den ene mere overset end den anden. Den første er den anden Conan spillefilm med Arnold Schwarzenegger, og desværre også en afstikker fra retning, som 1’eren ellers lagde stærkt ud med. Det er Conan the Destroyer (1984).

Den anden film, hvis vibe var inspiration, er Return to Oz (1985), som er en fascinerende og eventyrlig og lidt uhyggelig, som en god eventyrfilm bør være.

5 svar til “HuliGennem rollespilspodcast: Dragens hvisken, sæson 4”

  1. Som en af dem der havde barn med kan jeg kun sige det var en fornøjelse, også at lytte til her bagefter.

    Min kone (som normalt lytter med når vi spiller herhjemme, og en sjælden gang selv griber terningerne) har også fået en del ekstra spørgsmål til forskellen på de WARP og Year Zero regler vi kører herhjemme og dem I bruger 🙂

    Liked by 1 person

  2. Det er en fornøjelse at høre. Det var i alle fald sjovt at spille sammen. 😊
    Sig til, hvis der er nogle spørgsmål om system, som jeg kan hjælpe med at afklare.

    Liked by 1 person

  3. Jamen der er to hovedspørgsmål som jeg har forsøgt at forklare efter bedste evne. Den ene handler om modifiers (+3 på styrke eller hvad det nu er), og jeg kan ikke helt komme det nærmere end at det er D&D mekanik.

    Det andet handler om at hun spurgte hvorfor de slår mere med terninger end vi gør derhjemme, og det tænke jeg både er system, men måske også fordi børnene der lytter synes det er fedt 🙂

    Like

  4. Til det første spørgsmål: evnetal

    Vi spiller D&Dish og benytter D&Ds grundlæggende terningmekanik, som har båret spillet siden 3rd edition i 2000, som har været med til skabe termen ‘d20 system’.
    Grundlæggende ruller man d20 + evne bonus + færdighedsbonus + diverse bonus mod en given sværhedsgrad.
    Evnebonus kommer fra karakterens seks evnetal (styrke, behændighed, stamina, intelligens, visdom, karisma – de seks evner er et af D&Ds arketypiske træk, og alle spil med evnetal sat på denne måde eller afledt deraf, skylder sit ophav til D&D). Har man X i styrke, har man +Y i styrkebonus.
    I podcasten er evnetallet erstattet med en evnebonus (så i stedet for at have Styrke 15, som giver en +2 bonus, noterer man blot +2; det er et generelt skifte i mange D&D kloner). Vi benytter ikke færdigheder i podcasten, så man ruller feks ikke stealth tests med d20 + behændighed + snige færdighed.

    I podcasten har alle karakterer seks evner, og de har bonusser fra +0 til +3. Der er ingen regel for, hvor mange plusser der er fordelt mellem de seks evner, men de er fordelt jævnt for alle karaktererne.

    Til det andet spørgsmål: antal terningkast

    Mængden af terningkast veksler fra system til system så vel som det er påvirket af spilstil.

    Year 0 Engine ligger op til at man ruller relativt lidt. Systemet er ikke gearet til mange terningkast, og det sigter imod at et terningkast kan udrette flere ting (ved de forskellige typer af terninger samt effekter tilkøbt ved ekstra succeser).
    D20 systemer har typisk en simpel pass/fail model, hvor der ofte er meget lidt effekt af det enkelte terningkast, og man derfor ruller det mere. Hver lille handling kan bekræftes af et terningkast.
    Kamp er derfor rig på terningkast – initiativ, angreb, skade – og der kommer ofte mange terningkast ind, da hver spiller ruller flere gange i runden (initiativ, angreb, skade, modstå fjendes magiske angreb), og da effekten af terningkast er forholdsvis lille, varer kampe flere runder, og der kommer således endnu flere kast til.
    Year 0 Engine bruger noget færre terningkast, når der trækkes initiativkort, rulles for ens action versus monstret/fjenden, og det kan runde hele kampen af.

    Uden for kamp bruger jeg terningkast efter et ‘play to find out’ princip. Når der er usikkerhed om, hvorhen handlingen går, er det spændende at lade terningerne udpege retningen. Det gør at jeg som GM heller ikke ved med sikkerhed, hvor handlingen går henad. Uden for kamp tilstræber jeg dog også, at de enkelte terningkast har større rækkevidde, så der ikke skal rulles så ofte. D20 systemet er dog stadig ikke gearet til andet end pass/fail, og man kan derfor ikke opnå ekstra effekter som i Year 0 Engine, hvorved terningkast har en lidt anden effekt i d20 (lidt mindre spændende).

    Jeg håber, det afklarer det. Sig til, hvis noget skal uddybes eller på anden vis vendes.

    Like

  5. Det afklarede meget – specielt det med succes/ikke succes i forhold til andre systemer giver god mening når det er skrevet ud. Når jeg hører diverse optagede spil bliver der jo lagt et narrativt lag ind over, hvor det kun lige glipper når man slår 1 under, og glipper meget mere hvis det er 10 under. Men det er nok, som du skriver, mere spilstil end regler.

    Jeg læser Call of Cthulhu reglerne i disse dage, og som jeg husker jeres spil i Han Duo rollespiller var det mere mekanisk med gradueringen der. I Wanton Action Role Play reglerne bruger jeg også selv en trappe, hvor et “normalt rul” skal over 7 for at gå godt, et let over 4, og et svært over 11, men de samme værdier giver så “mere succes”.

    Tak for et godt og uddybende svar 🙂

    Liked by 1 person

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending