Velkommen til episode 30 i Fading Suns kampagnen Translatio Sancti om overførelsen af den hellige Sankt Marinas knogler til missionsmarken på planeten Leminkainen, som er et len under huset Hawkwood, og halvt har været invaderet af hedenske vuldrokker, som endnu kontrollerer væsentlige dele af planeten.
Senest er vore helte ankommet til baron Cortrans len, hvor de er blevet fejret i stor stil, og hvor man benytter ankomsten til at overdrage kontrollen med lenet til baronens datter. Imens håber vore helte på at kunne slippe uden om byens rænkespil og fortsætte deres færd nordpå.
Vi spiller Fading Suns 4th edition, og her følger dagens episode, som omhandler den tredje af tre festdage til fejringen af udnævnelsen af den ny baronesse.
Forløb
Det hele begynder med at en entusiastisk Wilhelmine Hawkwood banker på døren til suiten og lukker sig ind for at præsentere gruppen for dagens program, mens tjenestefolk kommer ind med rulleborde med morgenmaden.
Programmet er en gudstjeneste i slottets kirke, men inden da ønsker baronen et møde med baronet Wolfgang. Timerne efter gudstjenesten er programfri, men Wilhelmine kan fremskaffe jonglører til at underholde gruppen. Om eftermiddagen er ceremonien, hvor Antonius Cortran abdicerer, og hvor Antonia Cortran får titlen baronesse. Efter magtskiftet vil der være massekonverteringen af de hedenske krigsfanger. Dagen afrundes med festspil på byens pladser og en bespisning af byens beboere, mens der er middag og bal på slottet.
Baronen mødes med baronetten, og baronen vil forsikre sig, at helgenskrinet vil være til stede under ceremonien og under den efterfølgende masseomvendelse af hedninge. Det bekræfter Wolfgang, og efterfølgende viser baronen Wolfgang rundt i sin samling af våben. Han ønsker at forære baronetten en gave, da han har bemærket, at baronetten ikke bærer et standsmæssigt passende våben (for det gik tabt i kampen mod en golem – episode 11). Mens de går gennem våbenkamneret, bemærker Wolfgang et kyrads med Huset Justinians mærke, og det har til tilhørt Valor Justinian, hvilket Wolfgang benytter til at nævne, at han selv på mødrene side er af Huset Justinian (et ‘faldent’ adelshus i den betydning, at de ikke længere har nævneværdig magt sammenlignet med de fem store huse). Baron Antonius nævner, at baronetten er det første medlem af Huset Justinian, han har mødt, og at huset forsvandt fra Leminkainen, da vuldrokkerne invaderede, og store dele af Valdalla kontinentet faldt under deres besiddelser, og mange familier, herunder også Hawkwoods, blev jordløse, og er det den dag i dag.
Fra et skab udvælger baronen en klinge til baronetten som gave, og jeg lader spilleren næsten frit vælge et avanceret våben fra regelbogen (dog ingen relikvievåben). Imens skifter handlingen over til de andre spillere.
De andre karakterer koordinerer planer, og på vej til gudstjeneste, overhører de rygter: Gilderne i Barbex er oprørte over eskatonermunks opildnen til overfald på gilderne (se episode 26), og de har sendt en repræsentant (Anna Linesdatter som blev set sidste gang) med en skrivelse fra byens magister. Gilderne har erklæret en boykot mod eskatoner-sekten og de, som omgås den, og der er rygter om at gilderne i Cortran vil slutte sig til boykotten (Det er betydelige tjenester, man mister adgang til, hvis boykotten træder i kraft, så truslen er ikke uden betydning).
Biskoppen prædiker under tjenesten om at være en god regent og om at ihukomme det ansvar som følger forvarslende magtskiftet senere på dagen. Alle keder sig. Fra sin plads i baronens loge kigger Wolfgang rundt på de adelsdamer, han har haft bemærket ved ballene de to foregående aftener.
Efter tjenesten har gruppen tre timer, som de beslutter sig for at få det bedste ud af. Det er deres første fritid efter ankomsten til Cortran, og de har ting, som skal nås. Wolfgang og Georgi opsøger Wolfgangs advokat, han netop har fået i sin tjeneste (karakteren har brugt en perk på Reeve Retainer), mens Broder Florian og Qwian-Qwian tager til katedralen for at høre, om der er kommet post til dem. Efterfølgende har Qwian-Qwian desuden en invitation til et møde med Gon Wappaleinen (fra sidste episode).
Vi bliver introduceret for advokat Chin May Karensdatter, som er i baronettens tjeneste (hendes navn bliver skabt i en fælles idéudveksling, da vi går i gang med at skabe hende. Hun er advokat af Li Halan ophav, og hun er ikke hjemmehørende på Leminkainen, men er endt her, da der er brug for hendes tjenester).
Wolfgang afhenter sin post hos advokaten. Løbende har vores karakterer haft sendt breve og rapporter tilbage til huse, sekter, gilder og ordener med forespørgsler og rapporter. Værende omrejsende har de ikke fast postadresse, og de må derfor indhente post i katedraler eller hos repræsentanter for gilder. Brevene tager nogle gange også flere uger om at nå frem og tilbage, da de skal sendes mellem forskellige solsystemer. Senere afhenter Georgi post i Rådhuset, mens Florian og Qwian-Qwian henter deres i katedralen.
(Svaret i brevene er en blanding af, hvad jeg finder på, og hvad spillerne gerne vil have, at deres karakterer hører. Typisk føjer jeg ekstra detaljer til og kommer med benspændene)
Brevet fra mor ved Huset Justinian til Wolfgang. Man afviser på det kraftigste på nogen måde at være involveret i aktiviteter på Leminkainen (med reference til Titus Andolphus’ påstand om at lejemorderne i hælene på ham var sendt af huset Justinian – se episode 20 – men hvem har så sendt dem, hvorfor, og hvor er Titus?), og det nævnes, at Wolfgang er husets eneste repræsentant på Leminkainen lige nu, og det pålægger ham at gøre krav på Justinians len. Han bedes dog fare med lempe, så han ikke kommer af dage, og mor har stadig en forventning om at blive bedstemor, og hun vil foretrække at han er far til børnene frem for at hun får nedfrosset sædprøver til at få videreført slægten.
Fru advokat Karensdatter er en frygtindgydende advokat, som bistår baronetten i hans ønsker. Fra småting som at indhente midler fra hans miner på Ravenna til at få indgået de nødvendige kontrakter til at have ekspeditionsgrej og heste til den videre rejse fra Cortran til missionsmarken. Hun vil forsøge at forhale processen med boykotten af eskatonerne, så gruppen kan nå ud af Cortran, og måske modarbejde den, da Wolfgang stadig er olm på Musters gildet og Anna Linesdatter i Barbex, også selvom boykotten er mod Broder Florian (som han på Karensdatters forespørgsel ikke blot vil fjerne fra ekspeditionen). Sidst men ikke mindst vil han gerne have hende til at grave materiale frem på, at Huset Justinian har ret til deres gamle len oppe nordpå. Hun spørger, om hun skal finde finde dokumenter i arkiverne, eller om hun skal ‘finde’ dokumenter, der beviser hans ret til lenet? Baronetten ønsker i første omgang det første.
I Georgis skrivelse afhentet på rådhuset er der mest en påmindelse om at stå fast på gildets interesser med øje på hun skal sikre eneret og privilegier til udvinding af fortidens artefakter og teknologi, hvor hendes rejsefæller etablerer sig, særligt som modydelse til opgaver som falder uden for hendes portefølje. Hun skriver tilbage og spørger efter materialer til udvikling af hendes psykiske potentiale (i forblommede vendinger).
Broder Florian og ridder Qwian-Qwian mødes med præsten Döhrer, der netop er blevet udpeget tidligere på dagen som inkvisitør i sagen om de dæmoniske anslag i Cortran mod Sankt Marina. Han fortæller om de tegn, man tidligere har fundet på dæmonbesatte folk og om familien Stokhart Hawkwood (det kom frem i episode 12), og om anslagene mod gruppen i Cortran, hvilket giver inkvisitøren et sted at begynde sin efterforskning.
Efterfølgende afhentes breve. Der er brev fra Fader Rowski, som fortæller at han og hans pilgrimme samt Greta Rislakki ankommer om tre dage (gruppen tog afsked med dem i episode 23), hvilket får gruppen til at sikre sig at deres planer om at være ude af Cortran senest sker om to dage, da de gerne vil undgå at have to store følger af pilgrimme med sig.
En anden skrivelse er fra Sade Zilliacus (sidst set i episode 13) der har sendt en provisorisk forfremmelse til rang af Illuminatus gældende i lenet for halvandet år siden, og der er samlet en pose penge ind i via brødrene Hakkonnen til at føre en kampagne for. Kvitteringer bedes gemt og regnskab ført. Dertil tildeles også assistancen fra en kirketjener fra den ortodokse katedral, og Broder Florian og ridder Qwian-Qwian introduceres for den unge kirketjener Wynke.
Fra Adamantium Ordenen er der en skrivelse, som giver Qwian-Qwian ret til at få en flammekaster (‘et styks kupon på flammekaster’, som det så spøgefuldt bliver benævnt mellem spillerne), ret til at pålægge den første eskatoner, han møder, at undervise sig i teologi, og blikket falder kort efter på Broder Florian, og en ordensudmærkelse som gør Qwian-Qwian til et mere prominent medlem af sin ridderorden (spilmekanisk udtrykt via en perk). Sidst er der pålæggelsen af en opgave, nemlig at finde lenets eskatonere og hjælpe dem i denne svære tid, hvor der huserer dæmoniske kræfter. Påbudet overrasker både Qwian-Qwian og Florian, da de havde det indtryk, at der ikke er andre eskatonere i Cortran len end dem selv. Broder Florian beder Wynke sammen en liste over eskatonere sammen.
Efterfølgende går turen forbi hos Gon Wappaleinen for at kigge på de våben, som våbenfabrikanten gerne ser Qwian-Qwian benytte sig mod et sponsorat. Ridderen får præsenteret tre nye våben, hvoraf han vælger Mauler, en ny variant af en blaster med et par ekstra features. Det aftales, at den vil være klar og blive leveret til slottet inden afgang om to dage.
Derefter går turen tilbage til paladset. Gruppen kommer i sidste øjeblik, og der er kun ringe tid til at klæde sig standsmæssigt om, og Wilhelmine klager sin nød over, at Broder Florian først i sidste øjeblik får meldt sin nye, provisoriske titel, da en masse ting skal rettes netop som ceremonien skal til at begynde (hun refererer tilbage jonglørerne: hvis gruppen havde manglet noget at bruge tiden på, kunne hun have skaffet underholdning, så de ikke rendte ud i sidste øjeblik for at få en ny titel).
Ude på pladsen foran paladset er anrettet med scener, tribuner og siddepladser. Voldgarden er opstillet, helgenskrinet stillet frem, en vældig parade finder sted for de jublende folkemængder, baronen og baronessen in spe sidder på tronstolene, biskoppen er til stede, gæsterne har særlige ærespladser, stemningen er elektrisk, og for sit særlige blik synes Broder Florian at se mørke skyer samle sig over Cortran, selvom det for alle andre er en solrig dag, hvor Leminkainens sol hænger rød og mægtig på himlen.
Spillerne ved, at noget skal ske. De har ladet deres karakterer pakke våben og aktivere særlige evner og så videre. Ceremonien har været genstand for en implicit nedtælling, da det er højdepunktet for de tre dages festivitas, og begyndelsen for visse varslers dystre udsagn. Derfor er der selvfølgelig en leg med at lade den store forventede hændelse finde sted men ikke, hvor spillerne forventer det.
Magtoverdragelsen finder sted efter en prædiken om at være en god regent, og mens Broder Florian for sit åndelige blik ser dystre tegn. Han har en vision om eksplosioner, flammer og fed, sort røg, og midt i dette kaos en åndelig ø af fred centreret om en lysende skikkelse med en gylden hånd stående på frisk, grønt græs. Et sted mellem røgsøjlerne blafrer et justiniansk banner.
Snart er ceremonien gennemført, og der er en vældig jubel. Baronen har overdraget sin titel og gjort lovning på, at han ikke vil forsøge at genvinde den, og baronessen har lovet at føre det gode ved forgængerens styre videre. Nu begynder den sidste store festdag, hvor byen bespises på torve og pladser, mens der opføres teaterstykker. Som den sidste del er der konverteringen af hedenske vuldrokkrigsfanger. Tidligere blev 200 lænkede fanger ført forbi, som en del af optoget. Nogle af dem har siddet fængslet siden krigens slutning for tyve år siden, andre længere eller kortere tid. De gives nu chancen for at lade sig konvertere, eller at forblive hedninge og blive ført over foran Voldgarden og henrettet ved skydning.
Vore karakterer er sammen med biskoppen, to hjælpepræster, baronen, baronessen og nogle livvagter samlet foran Skt Marinas kiste. Baronessen byder dem velkommen og udstrækker samme invitation, som hendes far før hende udstrakte til karaktererne. Herefter går man i gang med at prædike for krigsfangerne, og Broder Florian kommer med en kort tale, som indholdsmæssigt er speciel, da den fremhæver, at der er en trussel mod Leminkainen uanset om man er vuldrok eller Hawkwood, hedning eller ortodoks, da han leder efter potentielle guider blandt fangerne til turen mod nord.
Fangerne kommer i grupper ti, så taler, prædiken og konvertering skal gøres igen og igen. Man har ikke erfaring med denne type praksis, og man har forregnet sig med, hvor lang tid det tager, når man skal gennem tohundrede hedninge i grupper af ti. Efter de første tredive er enten konverteret eller sendt hen for at blive henrettet – for ikke alle ønsker at opgive deres hedenske væren – falder snakken på, om man kan skrue op for tempoet. Det er ikke nemt, og som man fortsætter med den næste gruppe, river en af fangerne sine lænker over og stormer frem mod gruppen. Yderligere en håndfuld fanger river deres lænker over, og Georgi kan med sin psionisk forstærkede hørelse følge lyden af cyberware lemmer. De stormer op mod baronessen, mod skrinet og mod gruppen generelt.
Vi skifter til kampmodus. Georgi kaster sig ind mellem gruppen og en af de fremstormende kybernetisk forstærkede krigsfanger og takler denne. Uheldigvis tabes kontrollen med det psykisk forstærkede sanseapparat, og hun bliver hypersensitiv. Hvis hun bliver ramt i kampens hede, vil hun blive slået helt ud.
Qwian-Qwian skyder løs på fjenderne, broder Florian prøver at bede for gruppen mens han forsøger at undgå fjenden, og baronet Wolfgang gør brug af sin nye elektriske klinge til at lamme sine fjender, og han tilkæmper sig en plads mellem fjenderne og helgenskrinet.
Pludselig eksploderer den første af fjenderne i en kraftfuld eksplosion. Øjeblikket efter eksploderer de andre i en kædereaktion uanset om de er faldet i kamp eller ej. Georgi kaster sig instinktivt ind under et podie, men bliver nærmest slået ud af bragene grundet sin ekstreme følsomhed. Qwian-Qwian slipper nogenlunde fra eksplosionen grundet sit tykke panser og passende afstand fra fjenderne. Wolfgang hindrer en i at eksplodere ved at ramme cyberwaren med sin elektriske klinge (baronens gave fra tidligere), og ellers skærmer han med sin krop for helgenskrinet, mens en anden eksplosion overvælder hans kraftskjold, som brænder ud. Broder Florian skærmer helgenskrinet med sin krop, og helgenindens velsignelse synes at hindre ham i at komme til skade.
Alt i alt slipper gruppen relativt uskadt gennem kampen. Deres fjender er kybernetisk forstærkede, når det gælder slagstyrke, men prisen for at infiltrere fangerne har været at opgive våben og rustninger. Eksplosionerne er en anden snak, men gruppen er højniveau nok til at have puljer af Victory Points og surges nok til at undgå skade. Muligvis har jeg haft sat skaden fra eksplosionerne lidt lavt, men det er et område af reglerne med meget lidt support (eksplosioners styrke og balancering af kampe for grupper over niveau 5).
Da først larmen, den skingre tinnitus, forvirringen, tumulten, har lagt sig, ser gruppen at baronen er faldet. Da kampen brød ud, kastede en af af angriberne sig over baronessen og forsøgte at kvæle hende. Baronen og livvagter fik trukket ham af hende, men da angriberen øjeblikket efter eksploderede, kostede det baronen livet. Hans datter sidder nu på knæ ved hans afsjælede lig. Imens er det lykkedes at hindre den ene angriber i at eksplodere, og han bliver båret væk af Voldgarden til forhør.
Her stopper dagens spil.
Bemærkninger
Atter en infotung episode, men mange ting er i spil, og en del plottråde er ved at konvergere.
Gruppen er desuden ved at være klar til at forlade byen. Det meste er klart, men der er en smule research som mangler at blive afsluttet, og nogle enkelte detaljer. Planen er at sikre et exit inden for de næste to dage, så gruppen kan rejse mod nord uden at skulle lede et pilgrimstog på flere hundrede fattige, halvfanatiske folk med alle de logistiske problemer og langsommeligt rejsetempo det medfører. Spørgsmålet er blot, hvad der sker nu, når baronessen reagerer på sin fars, baronens, død.
Vi så kampreglerne i brug igen, og Georgi havde et fumble ikke på aktiveringen af sine psykiske kræfter (så ingen mørk tvilling vågnede), men derimod på brugen af en sansefærdighed, som medførte introduktionen af det benspænd, at blot et point skade ville forvolde et lamslående sanseindtryk. Vi så dertil Wolfgangs nye våben i brug, gruppen gjorde brug af flere af deres højteknologiske gaver (se episode 23) (så hele kampen set gennem Georgis øjne er blevet filmet, og Broder Florian forvirrede sin fjende gennem holografiske spejlbilleder – da tingene er blevet brugt, kan der introduceres nye. Mere om det i næste episode).
Næste gang: Cortran i sorg (og vrede)
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv