Natten før de sidste forberedelser til afrejsen spidser situationen pludselig til, da dæmoner konfronterer Florian og Qwian-Qwian, imens Wolfgang undersøger et indbrud, og Georgi jager spøgelser i den afdøde barons gemakker. Velkommen til episode 33 af Fading Suns kampagnen Translatio Sancti.
Dagens episode handler om tre kamprunder.
Dagens forløb
Vi begynder med levelstigning fra sidste spilgang. Spillerne er at begyndt at kigge på at skifte ‘calling‘ for bedre at afspejle, hvor deres karakterer er i deres karrierer. En ‘calling’ minder lidt om ‘profession’ i Warhammer Fantasy eller ‘Background’ eller ‘Kit’ i D&D (alt efter om ens reference er 5th edition eller 2nd edition). Hver stand i samfundet har et udvalg af Callings, og de fortæller noget om karakterens hverv, hverdag eller kald, mens de spilmekanisk giver adgang til forskellige perks.
Efterfølgende opsummerer jeg kort, hvor vi sluttede spillet sidste gang, og efter at have opsummeret, flytter jeg opmærksomheden over på Georgi. Hun er ude for at samle sladder og oplysninger, og hun befinder sig i en vagtstue for paladsvagten. Egentlig ville hun gerne snakke med kaptajn Regi Marvell, men denne er ikke til rådighed. Det er til gengæld vagterne Hemd og Rørvik, som hun ‘befriender’ (succesfuld test), og de fortæller lidt om deres bekymringer, blandt andet det rygte, at afdøde barons suite er hjemsøgt. Således rygtes det blandt rengøringsfolk på paladset, og sådan har det været siden baronessen lod suiten forsegle, som en del af sørgeperioden, mens baronen ligger lit de parade. Hun beslutter sig for at ville undersøge sagen nærmere og lokker de to vagter med sig op til suiten (blandt andet for at sikre sig vidner, skulle hun blive mistænkt for unoder ved afdøde barons suite).
Oppe ved gangen til suiten, som er en gallerigang vekslende mellem slægtsportrætter og buster af prominente aner, er døren til suiten, som er ‘forseglet’ med sorte sørgebånd. Georgi aktiverer sine psykiske kræfter og skærper sin hørelse. Hun ligger sin fintfølende hånd på væggen (hvilket er et Ur-ukar træk), og hun kan nu høre/mærke lydbølgerne af to personer inde i suiten, og hun kan mærke, at der manipuleres med elektriske kraftfelter, som hendes faglige ekspertise fortæller hende er problematisk. Hun mistænker, at nogen er ved at placere en bombe eller tilsvarende, og hun sender derfor vagten Rørvik op til dronefører Anton Remots kvarter, hvor hun ved at både Anton og Wolfgang befinder sig. Hun sender kort efter vagten Hemd rundt om suiten for at finde tjenestefolkenes indgang (primært for at skjule det grej, hun tager i brug kort efter). Efterfølgende bevæger hun sig op til døren, og med sin højteknologiske dirk, åbner hun døren tavst (udstyret åbner døren uden besvær, men en test kommer i spil for at gøre det ubemærket. Testen er en succes). Inden for står en person ved døren til naboværelset, og i naboværelset er en anden person ved at lave noget med ledninger og elektronik ud fra lydene at bedømme.
Skikkelsen er formummet i en sort heldragt, udstyret med en skudsikker vest, diverse andet kampgrej og automatvåbnet Blue Lion, som er et almindeligt Hawkwood våben. Det er en slags special forces type. Georgi finder et par sprøjte med morfin og kraftig bedøvelse frem. Hun vil liste op og bedøve personen – og i stedet for at rulle med terninger, klippes handlingen nu til Wolfgang.
(Vi skifter nu over til den cliffhanger, som jeg efterlod sidste spilgang på).
Wolfgang er inde i afdøde barons våben -og kunstsamling. Fra sin montre mangler Valor Justinians kyras, og i næste nu ruller to granater hen over gulvet. Da de springer, vælter det ud med en fed, tung røg og en skinger hyletone kommer fra. Det er svært at høre og se noget. Wolfgang springer op på en montre, kigger hen over røgen og ser et par skikkelser henne ved udgangen. Han tager et hurtigt skud mod den ene, men skuddet bremses af et kraftskjold, som får skikkelsen til at træde forkert og forstuve anklen (fra udsigtspunktet tages et skud, som er succesfuldt. Der spenderes en god sjat VP på at købe effekten, at målet er bevægelsesbesværet. Da målet har et kraftskjold, som bremser hele skuddet, bliver det i plenum digtet til, at personen træder skævt og kommer til skade, som en uheldig konsekvens af at blive skudt på).
Fra er fjernt hjørne inde i kunstkammeret bliver der pludselig åbnet ild. To personer fyrer løs, tømmer deres magasiner og rammer alle i rummet (dvs Anton, Wolfgang og de to vagter, Anton tog med sig). En kugle trænger lige præcis igennem Wolfgangs skjold, og lamslår ham, da det er en slags avanceret gummikugle. Imens går de to vagter og Anton foreslåede ned (jeg ruller to succesfulde angreb på fuldautomatisk med slappers, som giver ‘state: stun’, hvis de gør skade. Wolfgang undgår den ene salve, men ikke den anden, som lige akkurat gør skade nok på hans skjold til at han får et point skade, og han derfor bliver stunned).
(Vi skifter nu over til den anden cliffhanger fra sidste spilgang)
Andetsteds står Broder Florian og ridder Qwian-Qwian nær deres gemakker over for den dæmoniske præsens, som de to foregående nætter har nærmet sig Broder Florian. Nu står han over for en tjener-skikkelse med brændende røde øjne og en aura af mørke, som huser fire knæler-dæmoner. Intet er synligt for det menneskelige øje, men Broder Florian har sit okkulte blik aktiveret (et levn fra tidligere på dagen, hvor han sammen med inkvisitøren gennemgik det meste af tjenerstaben), mens ridder Qwian-Qwian er forfremmet i sin orden, og han kan nu med sin fintfølende næse sanse det overnaturlige.
Broder Florian benytter sin hellige rite, Profetens fordømmelse, mod den centrale dæmoniske kraft. Riten er en succes, men dæmonen er mægtigere end Broder Florian havde ventet, og den sætter en kraftig modstand op mod den hellige dom (som ellers ville have gjort dens actions unfavorable (i D&D parlance disadvantage), og det betyder mere her end det gør i D&D, da D&D kun skelner mellem succes og nederlag, mens Fading Suns også medregner graden af succes, hvilket betyder, at selv hvis der rulles succes på begge terninger, så har advantage/disadvantage en vigtig betydning).
Den dæmoniske kraft angriber Broder Florian med både en åndelig strangulering, som gør fysisk skade og en åndelig korruption, som pålægger tilstanden ‘Afraid’. Broder Florian modstår ikke den åndelige korruption, og han tager en smule skade fra det andet angreb. Ridder Qwian-Qwian benytter sit nyerhvervede våben, Mighty Mauler fra Wappaleinen, som er en heavy blaster med en portkors-formet munding, og han angriber den usete fjende. Ridderen er gennem sin træning tunet ind på fjenden, og voroxen kan med sin fintfølende snude lugte sig frem til den okkulte trussel. Fjenden bades i velsignet blaster-ild mens Sankt Marina påberåbes (spillerne er begyndt at spendere af deres pulje af Wyrd point for at opnå fordele på deres terningkast). For sit okkulte blik ser Broder Florian, hvordan kødet brænder af den usete krop, og en hæslig stank af brændt kød blander sig med stanken af åndelig råddenskab og dæmonisk kitin fra knæler-dæmonerne, som har haft gemt sig i den dæmoniske krafts aura af mørke. De kommer myldrende ud for at sætte tænder og klør i ridder Qwian-Qwian og Broder Florian. Qwian-Qwian modstår er angreb, som truer med at sprede et ubændigt, rødglødende raseri gennem hans krop ved til dels at trække på sine åndelige træning som Adamantium ridder og helt generelt ved at trække på sine sociale ophøjethed som adelig til at afvise effekten (vi ser her flere perks komme i spil; karaktererne har svært ved at modstå angrebene, da de er okkulte i deres natur, og nærmest alle karakterer og biroller har omkring 0 i åndelig modstand, mens de har gode værdier i fysisk og social modstand. De særlige evner fra perks er derfor relevante for at modstå effekterne. Hver gang perks bringes i spil, har de en tendens til at skabe kulør og dybde i spillet, da de ofte bruges malerisk til at forklare, hvad der gør, at de påvirker fiktionen). Andre knæler-dæmoner dræner livskraft fra Broder Florian og ridder Qwian-Qwian, men en af dem får Skt Marina til at manifestere sig. Fra et punkt lige bag ved ridder Qwian-Qwian og Broder Florian dukker hun op og lader hellig vrede bade dæmonen i et blændende skær. Da lyset senere blegner, er dæmonen borte (jeg rullede den ene af to fumbles her, men til gengæld opnåede jeg senere en stribe Critical Hits, om end en blev omstødt med et reroll. Fumblen bringer via et Wyrd point Skt Marina i spil, hvilket har været et tilbagevendende motiv siden kampagnens begyndelse – episode 2).
Andetsteds lister Georgi sig lydløst hen over det åbne stuegulv med to sprøjter, en i hver hånd, for at neutralisere den ukendte indtrænger. Hun placerer sig bag ham, stikker ham med sprøjterne, griber ham, som han falder bedøvet om, men hans udstyr rasler mod gulvet (fra episode 23, hvor ridder Qwian-Qwian ikke var helt sig selv, havde Georgi anskaffet sig en Beast Tranquilizer, som sammen med morfin fra hendes lægegrej, nu kommer i spil. Hun klarer først en meget vanskelig sneak test, derefter udfører hun sit angreb succesfuldt, og hendes modstander fejler sine forsøg på at modstå stofferne. Han synker om bedøvet, og her vil Georgi gerne gribe hans fald lydløst, men jeg spenderer et GM Wyrd point på at sabotere det, og der kommer derfor støj). Personen i næste værelse er klædt og bevæbnet som den første, og denne åbner ild mod Georgi, som rammes af et salver for en ok mængde af skade.
Andetsteds griber Wolfgang en flammekaster fra baronens samling, retter den mod de to personer ved udgangen (dvs ikke mod de to, som åbnede ild kort forinden). Han forsøger at dupere dem med bølger af levende ild, men de lader sig i første omgang ikke skræmme (jeg havde tænkt, at der skulle være mere eller mindre frit valg på alle hylder, når det kommer til våben, og spilleren havde fået samme tanke og foreslog derfor, at der var en flame gun til rådighed. I stedet for et egentligt angreb, var det truslen om et angreb, og der blev udført et intimidate skill check, som var succesfuldt, men desværre uden effekt, da de to i kontoret har betydelige ressourcer).
Wolfgang ser at døren til kontoret er ved at lukke i. Han kaster sig efter de undvigende og klarer at kure under døren, inden den falder i. Uden venter de to formummede skikkelser, klædt på samme måde, som de specialstyrker, som Georgi er oppe imod, bortset fra at de begge har kraftskjolde og peger på Wolfgang med kårder, som var de trænede fægtere.
Andetsteds retter ridder Qwian-Qwian atter sin Mighty Mauler mod den dæmoniske kraft og atter forbrændes den usete krop kraftigt at heavy blasteren (endnu et succesfuldt angreb, hvor der hældes et bjerg af skade på fjenden). Imens påberåber Broder Florian sig Altskaberen og helgeners kraft, så han står hærdet (perk og rite aktiveres til henholdsvis at levere en pulje nye Wyrd point og aktivere en rite, som uddeler et reroll, hvis effekt bruges kort efter for at tvinge en af dæmonerne til et reroll).
Samtidig med kommer bekender Amled ud fra gruppens egen suite bærende Skt Marinas helgenskrin, og med sig kommer de gadebørnene grebet af et helligt vanvid syngende højlydt og smukt til Skt Marinas ære – og spillerne bryder ud i ‘Sankta Marina’ til melodien af Sankta Lucia – og dæmonernes styrke svækkes yderligere. Knæler-dæmonerne angriber igen, ridder Qwian-Qwian bliver drænet for livskraft, men bliver ellers stående, mens den dæmoniske kraft strangulerer Broder Florian, som synker døende om på gulvet (han faldt til 0 vitality, som ellers kun sjældent sker for os; Broder Florian er i en døende tilstand). Med sin mægtige heavy blaster bader ridder Qwian-Qwian atter sin fjende i blaster-ild, hvilket brænder de sidste rester af forkullet kød af fjendens usete legeme, og med sine to andre arme griber han sin flammekaster og skaber en ring af ild i form som et portkors for at holde de hungrende dæmoner fra den faldne frænde (der spenderes ressourcer på at aktivere den særlig fire-arms kampsport, som lader Qwian-Qwian udrette flere handlinger, og brugen af flammekasteren er som en intimidate test til at beskytte Broder Florian fra angreb). Imens fortsætter hyldestsangen til Sankta Marina.
Andetsteds trækker Georgi sin officerspistol og planter to skud oven i hinanden og modstanderen synker død om. Derefter tilkalder Georgi assistance på bedste vis og finder sit førstehjælpsgrej frem til sig selv (Georgis angreb var en succes, og som vi har set mange gange før, så er der ikke rigtig nogen fjender som overlever hendes double tap).
Andetsteds afvæbner den første modstander Wolfgang for hans flammekaster, og den anden foretager en særlig duelmanøvre, hvor klingen føres langsomt og præcist igennem det beskyttende kraftskjold, men lige før angrebet rammer struben, standses det, og kvindestemme, som Wolfgang erindrer at have hørt tidligere, beder ham lade dem få tre minutters forspring, hvilket hun afslutter med ‘fætter‘. Wolfgang indvilliger, men inden klingen trækkes tilbage, gør han et vrid, som giver ham en flænge på halsen, så han ikke står tilbage uden tegn på at have gjort modstand. De to skikkelser haster derfra, den ene humpende på sin forstuvede ankel.
(jeg benytter en GM ret til at tage initiativet i starten af runden, får den første til at udføre et succesfuldt disarm attack, som lige akkurat virker. Dernæst foretager den anden en fencing maneuver, som først lader klingen ind under skjoldet, og som derefter bremses på et faretruende punkt, som må følges op med en entreat action, som viser at være en Critical Succes, hvorfor til trods for sin vedholdende natur, Wolfgang lader sig stoppe op og lytte)
Andetsteds er de dæmoniske kræfter blevet fordrevet, og ridder Qwian-Qwian griber straks sit højteknologiske førstehjælpsgrej (som automatisk giver uøvede brugere Advantage på deres test), men han fejler fortsat i sin førstehjælpstest på Broder Florian og derefter fejler han i at benytte den på egne sår. Broder Florian kommer ikke til sig selv, men han bliver stabiliseret.
Vi går herefter over til generelt at runde af og afslutte dagens spil. Næste gang følger vi op på gruppens sår og skader, på følgerne af den dæmoniske kraft, på hvad Georgi finder i Baronens suite, og på hvad baronet Wolfgang har lært om tyveriet Valor Justinians kyras.
Afsluttende bemærkninger
Det var en spilmekanisk tung omgang med gruppen delt op i tre mindre grupper, og med introduktionen af nogle meget stærke modstandere. Da jeg oprindeligt havde sat det op, havde jeg forestillet mig gruppen delt i to mindre grupper, men spillernes valg åbnede for en anden tilgang, hvor der var tre opdelinger. Det tillod mig også at starten dagens spil et andet sted end ved sidste gangs to cliffhangers. I stedet kunne vi komme mere glidende i gang, og så snart det tredje forløb satte en konflikt i gang, kunne jeg klippe mellem de tre konflikter løbende. Det tvang spillerne til at splitte deres ressourcer i forhold til normalt.
En del af udfordringen ved Fading Suns er stadig at finde det rette leje for udfordringerne. For Qwian-Qwian og Florian var det en hård kamp, som vendte det helt rigtige sted. For Georgi var det en udfordring at gøre det med list, men ikke at vinde konflikten. For Wolfgang var det svært, men til gengæld en fjende, som ikke ønskede at slå ham ihjel, og det blev et spørgsmål om hvilken pris, det ville koste at afrunde den. Nogle yderst heldige terningkast skubbede tingene i min retning, men helt generelt var det meget en konflikt, hvis retning var betinget af udfaldet af flere forskellige tests.
Selvom vi kun udkæmpede tre runder, så tager det bare tid, men der er også en masse undervejs, hvor vi sammen digter på fiktionen og på den måde bygger universet op. Ydermere lader jeg spillerne snakke frit sammen, selvom karaktererne på ingen måde er i stand til at kommunikere med hinanden. Der bliver snakket i plenum om, hvad der er det rette at gøre og hvilke evner, der skal tages i brug, og om der skal spendere Wyrd point fra den fælles pulje, og hvordan vi skal tolke de forskellige resultater ind i fiktionen. Teknisk set er det noget, som forlænger kampene, men jeg foretrækker det, da det engagerer spillerne og giver mere rigt spil.
De tre kamprunder er også et godt eksempel på ‘filmisk flydende tid’, hvor alt foregår rundemæssigt samtidigt – alle gør noget i runde 1, alle gør noget i runde 2, alle gør noget i runde 3 – men individuelle handlinger i hver runde holder sig ikke inden for en præcis tidsramme på samme måde, som når der i film og tv-seriers action scener klippes mellem protagonisterne, og det er ret forskelligt, hvor lang hver filmscene er, selvom det er handlinger, som udspiller sig ‘samtidigt’. I visse situationer, hvor spilleren vælger blot at positionere sig, lader jeg det gerne følge op af endnu en handling, hvis jeg ikke føler, at handlingen er fyldig nok til indholdet af en runde.
Næste gang: Følgerne af nattens skærmydsler.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv