Så fik jeg testet mit lille scene-sætter eksperiment. Spillerne kiggede forundrede og foruroligede på mig, da jeg præsenterede de to nye regler til vores D&D-kampagne (den anden har jeg endnu ikke omtalt her, det kommer senere).
Spillerne fik forklaret reglen: Sæt en scene med en af de andres sekundær-personer og høst en bonus til dit næste terningeslag. Og i dag (for vi har lige spillet) var der en hulens masse eksamener og Stella diMarco – en ellers overset sekundær-person – blev dagens vigtigste rolle, da hun var den mest populære læsemakker for troldmandseleverne.
Eksamenslæsning
Eleverne skulle til eksamen og hvad gør man så? Man erklærer, at man lyster en scene med hine person for at få en bonus til denne eksamen. Dernæst tages det åbent op, hvordan scenen skal udspilles. F.eks. skulle Nadya til eksamen, så hendes spiller udpeger den spiller, der har ansvaret for Stella, og siger at hun gerne vil have en scene med hende.
Og det blev til tøsefnis af værste skuffe.
For hvordan kan man spiller man en scene over eksamenslæsning? Vi enedes derfor om en scene, hvor de to piger sidder og snakker om drenge og idoler – særligt deres fælles idol, operasangeren Paulo Montigori (mere om ham senere) – hvilket blev for os fyre, der overværede scenen, til et særegent indblik i teenagetøsers verden.
Senere gentog vi øvelsen, hvor Stella forberedte sin eksamen sammen med Aevilja, mens hun fik et lynkursus i skandaler og intriger blandt adelsmænd af Aevilja, alt imens de dissekterede dyr under månens skær. For Aevilja betød det, at hun bestod sin eksamen – for os spillere (og spilleder) betød det, at vi fik et bedre indblik i de spilverdenens sociale magtkampe.
Og GM er også tilfreds, for det er en rollespilskampagne om sociale magtkampe, om nationalisme og om at blive en del af de voksnes verden. Derfor er det vigtigt med rolleudvikling, som f.eks. at opdage at Aevilja er teenagepigen, der altid har de korrekte svar på svære problemer – men kan hun stå ved dem, når det en dag presser på?
Det var en stor succes
Rent nørdemæssigt betød den ekstra bonus at to nederlag blev vendt til successer. Det gjorde at spillerne øjeblikkeligt så fordelen i reglen. Men det blev også til noget rigtig godt in-character spil, da spillerne ikke skulle bekymre sig om plot og andre distraherende ting, men vidste at belønningen lå i alene at spille sin rolle og i at udvikle den.
Mange af de narrative fif kan sagtens impoteres til traditionelle rollespil. Sig det åbent og ærligt, hvad den nye regel skal bruges til, og se dine spillere boltre sig og udvikle deres karakterer, som du ikke før har oplevet det.
Og (nudge nudge) det betyder mindre forberedelse som spilleder, for spillerne er hjælper med til at skabe de spændende begivenheder.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv