Vi indledte vores øvelser ud i The Shadow of Yesterday i dag.
Cliffhangeren fra sidste gang:
Jeramy Matters og de massalianske kættere
blev ikke spillet, da hverken Jeramy eller Victors spillere var til stede her til aften.
At gå med det gode: Benandante
Troldmændene fra Friulien, Taltos fra Ungarn og varulve fra Lithauen. Mænd og kvinder, der i en slags trance drog ud på ånderejser for at bekæmpe de onde – malandante, strigoi, hekse – og man kæmpede om årets afgrøder, om vejret eller bare for at holde de onde borte. Fjenden kunne være heksene i nabolandsbyen, de kunne være invaderende tyrkere eller måske ligefrem folk fra ens egen landsby.
Benandanti blev i løbet af 1400-1500-tallet “opdaget” af den italienske inkvisition, der ikke kunne forstå disse mennesker. På den ene side måtte de være hekse, der var i ledtog med Djævelen, men på den anden side stod de fast på, at de kæmpede i Guds navn mod heksene. Inkvisitionens forfølgelser i de efterfølgende århundreder fik langsomt udryddet denne praksis, men vi kender til de friuliske benandanti fra inkvisitionens protokoller. Benandanti drog ud i åndeform om natten for at bekæmpe hekse, og man måtte ikke røre deres kroppe af fare for, at de ikke ville kunne finde tilbage igen.
En lignende praksis kendes blandt andet fra Ungarn, hvor inkvisitionen forhørte Taltos, og fra Litauen, hvor en gammel mand i 1700-tallet blev forhørt, og hvor han indrømmede, at han var varulv. En mand havde drukket en skål på hans vegne, og fra da af var han pålagt at være varulv. Hans åndeform var en ulv, og han drog ud med andre for at kæmpe mod hekse.
Dagens begivenheder
59) Josie besøger Beatrice den følgende morgen for at lade hende vide, at hun har stjålet Williams navn, hvilket Beatrice finder umådeligt nysgerrigt. De enes om at få lagt planer imod Den Gyldne Loges Mester.
Både Anne og Karen optjener 1 xp for brug af deres nøgler (Karen for Beatrices Key of Curiosity).
60) Efterfølgende opsøger Josie Carl for at skaffe allierede imod Den Gyldne Loges Mester. Alt i mens kærligheden langsomt synes at spire imellem dem.
Både Troels og Anne optjener 1 xp for brug af deres nøgler.
61) I drømmeland møder William en flok ulve, og han konfronteres af deres leder, der tre gange afkræver af William, at han redegører for, hvorfor han er det, og William afslører Carl som bagmanden, hvilket vækker førerulvens vrede. Førerulven forlanger, at William følger med dem mod nord.
Karen optjener 1 xp for Williams Key of Curiosity.
62) Beatrice skal netop til at tage kontakt til Philippe Peladan, da han kontakter hende. Philippe tager til Paris for at mødes med hende. Phillippe advarer Beatrice mod at omgås med Den Gyldne Loges Mester, og de indgår en handel, hvor Beatrice vil overlade Sjette Mosebog til Philippe, hvis han får familien LaCroix til at holde op med at jagte hende og William. Beatrice forlanger, at de indgår en blodpagt, men Philippe nægter.
63) Josie kommerhjem i sin lejlighed, opdager at nogen har malet hendes silhouette på badeværelsesspejlet (så Josie for første gang i lang tid egentligt får set sit ansigt, da det stadig er vanskabt af at holde Ba’alath Gebal fanget) – og det er gjort med den læbestift, som hendes ex-kæreste Tom Davengate en gang forærede hende.
Så står han pludselig i hendes badeværelse (Honey, I’m home), griber hende om struben, brager hende med ryggen ind i spejlet, der knuses, og med dårlig vittighed nummer to (Oh, I cracked your face) lader den dæmonbesatte Tom Josie forstå, at Mesteren er utilfreds med hendes fremskridt. Josie griber fat i en parfume med vievand og pøser den i hovedet på Tom, hvilket får dæmonen til at flygte, og Tom kommer til sig selv på badeværelsesgulvet uden erindring om det hændte. Josie smider ham på porten, da han forøger at ligge an på hende.
(Vi anvendte kampreglerne her og nåede frem til Bringing Down the Pain. Anne var heldig at få anvendt Josies Dæmonologi og opnå seks successer (da parfumen gav +1 harm) mod dæmonen, mens den tampede Josie for tre successer. Reglerne kørte hurtigt og effektivt, selvom det var vores første kamp).
Nøglescene: 2 xp og Josies Key of Fucked Up Love Life giver 2 xp.
64) Alt imens mødes Carl med Beatrice for at planlægge deres list mod Den Gyldne Loges Mester, mens de snakker om Crowly, og om at Josie har nolet Williams navn. Det ender med at Carl vælger at være stedfortræder for William og Beatrice, da Beatrice ikke kan acceptere, at de vælger en tilfældig, uskyldig person.
Både Karen og Troels optjener 1 xp hver.
65) Jennifer bliver inviteret til en fornem restaurant af Philippe Peladan, der lader Jennifer forstå, at hun er hans forsvundne hustru, som for tre hundrede år siden blev taget af Ba’alath Gebal, og han tilbyder hende den ring, som Kong Salomon gav til Dronningen af Saba, og som han selv gav til Perenelle for 700 år siden. Jennifer kan ikke forholde sig til Philippes tilbud, og hun kan ikke opgive sin søster. Hun går sin vej.
Thomas optjener 2 xp for sin Key of Unrequited Love.
66) William er fulgtes med ulvekoblet til en gruppe stråtækte hytter med bålpladser. Rundt om hvert bål sidder en gruppe ulvemænd bevæbnede med smedejernskøller og tilbedereder mad.
Den grå førerulv lader William forstå, at de er Taltos også kendt som varulve eller Benandante, og at de vil gøre William til en mand, i stedet for den hvalp han er- hvis han kan udstå prøven.
De griber William, presser ham op imod et et træ, hamrer ham fast med jernnagler, og snitter ham op på langs, hvorefter de trækker ulven ud af hundehammen. William bider smerten i sig og består sin prøve. De overrækker ham hans smedejernskølle og fortæller ham, at de er på vej mod Joshvas træ i nord for at kæmpe imod strigoi.
Nøglescene: 1 xp, Karens brug af Key of Curiosity optjener 1 xp.
67) Anne beslutter sig for en refresh-scene efter Josies slagsmål med den dæmonbesatte Tom Davengate. Josie skjuler de blå mærker på halsen, og ringer til Carl og meddeler ham, at de skal være fulde og det nu.
Carl er stadig hos Beatrice, og hun lader ham smutte (Troels får 1 xp). På pubben er Josie fuld og ulykkelig over hendes komplicerede kærlighedsliv (Anne får 1 xp).
68) Beatrice vil finde sin bror og hive ham ud af drømmeland.
LXIX) Med blodmagi kan man anvende trolddommen Blod finder blod, men den der har kontrollen med blodetkan bestride det. (Karen)
Karen anvender Secret of Blood finding Blood, men Beatrices forsøg hæmmes af benandanten Radlau, der kun lader hende se det tomme hundeskind. Karen vælger Bringing Down the Pain, og Beatrice prøver at komme til at forhandle med den, der skjuler hendes bror, men alt hvad hun oplever er et svirp med en jernkølle, der banker Beatrice tilbage i hendes krop. Karen har tabt runden, og hun vælger ikke at presse sagen yderligere.
69) Derefter beslutter Beatrice sig for, at forbande den, hvis skyld det er, at William er væk (og vi snakker frem og tilbage, hvem den formular egentlig vil nå?).
LXX) Med blodmagi kan man anvende en forbandelse, der gør at alt ofret drikker bliver til blod, men kun indtil [X] bliver opfyldt. (Karen)
Og forbandelsen rammer Josie, der stadig er i gang med at drikke sig ned på pubben, og det bliver af set af Carl og Josie som et betydningsfulgt varsel (og Josie får to Skæbnepoint i sin pulje).
Beatrice dukker op på pubben for at høre hvordan tingene smager, og Carl og Josie gennemskuer hendes motiv.
70) Philippe Peladan planlægger sin færd til Ultima Thule.
Thomas optjener 1 xp.
Mortal of Yesterday
Vi har beholdt faktum-reglerne (omend vi “burde” havde anvendt dem i scene 63), og de bruges til at skabe retningslinjerne for de typer af hemmeligheder, der er i spillet, og til at skabe de overordnede retningslinjer for hvordan magi fungerer.
Men vi er glade for regelsystemet. Det kører så meget mere effektivt end Mortal Coil-reglerne gjorde efter en stribe spilgange. Og vi har terninger igen – for pokker den tilfældighedsfaktor er rar. I Mortal Coil kan man takket være spillets tokens tælle sig til udfaldet af konflikterne.
Og så er Bringing Down the Pain altså en rigtig snedig funktion. Som udgangspunkt laver man et terningslag for en scene, men hvis spillerne ikke er tilfredse med udfaldet kan man skifte over til en “runde for runde”-struktur.
XP er et andet særkende ved The Shadow of Yesterday. Som spillerne belønner man sig selv XP for at forfølge sin spilpersons interesser (I GURPS-termer svarer det til, at en spiller køber Stubborn som en advantage, i stedet for at købe den som en disadvantage, og hver gang han er stædig, så får han et characterpoint).
The gift of dice er den sidste del, som jeg vil fremhæve ved systemet. Jeg har i et andet oplæg diskuteret fordele og ulemper ved belønninger, lidt ligesom i PTA, så kan spillerne i TSoY belønne hinanden her og nu med bonusterninger. Charmen ved dette i forhold til XP-belønningerne er, at XP-belønningen ofte gives den diffuse størrelse godt rollespil og den gives efter, at spilleren har udført sin handling, mens bonusterningen gives før terningslaget, og den associeres med konflikten, hvorved belønningen ofte knyttes til en medspillers ønske om at hjælpe dramaet på vej for spilleren, der er i konflikten.
Kommende begivenheder
Flamels færd til Ultima Thule
Williams strid med Strigoi
Josies kærlighedsliv
Jeramy Matters og bogomilerne
7. mosebog og Eldad og Modats bog
Lyder spændende. Kan du prøve at fremhæve, hvor tilfældigheden ved terningerne gjorde en stor forskel?
Og hvordan fungerede Fudge-terningerne?
LikeLike
Først og fremmest så er det det generelle ved tilfældighed vs. låst antal ressorucer. I MC betød det, at hvis en konflikt ikke altid var to-sidet, så kendte vi udfaldet på forhånd. Med en to-sidet konflikt blev det lidt sværere at tælle sig frem til udfaldet – men i de fleste tilfælde betød det som regel at det mest handlede om, hvor stor en sejr du ville have på din del af konflikten, og hvor lille et nederlag, du ville have. Spændingen ved udfaldet – “gambled” om du vil – forsvandt fra spillet.
En anden ulempe er, at det ikke altid er til at finde en to-sidet konflikt, hvilket bremser spillet, fordi man nødt til at finde den.
Der var således noget drama i, hvor fortællingen ville gå hen, da Karen beslutter sig for, at Beatrice vil hente sin bror hjem fra hans drømmefærd. Hvis det lykkes for Beatrice, så har hun spændt ben for hans nye situation, hvis hun fejler, vil han fortsætte. Flere af medspillerne syntes, at det var mest spændende at følge hans færd, og her bliver det så spændende, at se hvor vi går hen. Terningerne blev afgørende for udfaldet.
Jeg tror godt, at man kan lave et velfungerende token-system til konflikterne, men jeg synes ikke, at det virkede i denne omgang. Den positive side af token-systemet var, at man trak sine passions ind i konflikterne, når det virkeligt gjaldt.
Men vi savnede den fleksibilitet i udfaldet, som terninger, kort eller “hiv hår ud af brystkassen på modstanderen” giver.
Heroverfor fungerer TSoY’s fudgedie rigtig godt. Alle dine udfald justeres i rummet -3 til +3 (og har du fordelen med dig justeres de i retning af +3 og vice versa). Udfaldsrummet et til pas lille til, at en mester over for en elev kan føle sig sikker det meste af tiden, men der er altid den lille chance.
Jeg overvejer om, fudgedie ikke kan kobles på token-systemet i MC, så det gives den samme grad af fleksibilitet.
LikeLike