[DSSP] Bughunter Jasmine

Så kører vi igen. Her er endnu en karakter til Det Store Spilpersonsprojekt, og atter en gang bliver det en Bughunters-karakter. Dels for at lege med reglerne, og dels for at lege med spændvidden i bughuntersmiljøet.

Conspiracy of Shadows

Navn: Natacha Jasmine

Drive: At udfri min donor fra hendes kranke skæbne

(Optjen et Skæbnepoint hver gang Natacha står ved hendes Drive)

Trigger: Da min donor uden hendes families tilladelse eller accept meldte sig til militær(stedfortræder)tjeneste via skabelsen af hendes klon.

(bonusterning, hvis situationen minder om triggeren)

Etnicitet: Syntetisk menneske og mellemøstlig

(Bonusterning, hvis situationen involverer etnicitet)

Loyalitet: 3 (overfor Menneskeheden)

(Husregel: I CoS er denne stat i virkeligheden Piety overfor ens udvalgte religion)

Undergang: 1 – at se min plan/mit håb kollapse lige for øjnene af mig

Tillid: —

(Pulje af terninger, som spillerne deler. Den vokser med 1 ved begyndelsen af hver spilgang, og når en spilperson ofrer sig for en anden. Den falder, hvis man svigter gruppen, eller hvis en spilperson dør. Terningerne i puljen spenderes som bonusterninger)

Attributter:

– Fortitude 4 (genmodificeret krop)

– Reflex 3 (syntetiske reflekser)

– Knowledge 2 (dårligt skolet, altid holdt i hjemmet) [negativ deskriptor, har et ekstra Skæbnepoint fra spillets begyndelse]

– Temperament 2 (beskeden)

Skæbnepulje: 2

Vitality Levels: 12

Donorbaggrund: Ældste datter i en velhavende og fornem familiei et stærkt patriarkalsk samfund.

(Husregel: I CoS er det Dække – dvs. karakterens dækidentitet. Denne afgør hvilke færdigheder karakteren har til rådighed. I denne tolkning fordeler spilleren sine skillpoints mellem sine donorbaggrundsfærdigheder og sin militærtræning. Ydermere afgør det hvor mange ressource-point spilpersonen har).

Ressourcer: 7

– Halskæde med religiøst tegn (rank 1)

– En allieret (menneskeofficer, der sympatiserer med Natachas skæbne)

– En kontakt (en journalist, der følger hærens aktiviteter)

(I CoS sammenregner spillerne deres ressourcepoint og bruger dem til at købe allierede, organisationer, artefacter, kontakter, udstyr, arbejdskraft, magiske ritualer, mentorer, gods og tjenere. Dette er gruppens kollektive ressourcer og hver ressource har en pointværdi, som kan anvendes som bonusterninger i konflikter. Husregel: I denne tolkning afspejler det, at man i det oprindelige Bughuntersspil fik “gaver” af sin donor ud fra hans sociale og økonomiske status)

Udstyr:

– Combatrifle med granatkaster (bonusterning til Firearms)

– Combatknife (bonusterning til Melee)
– Bodyarmor (bonusterning til forsvar)

(Man har tre bonusterninger at fordele på udstyr ved spillets start. Andet udstyr er enten kulør eller skal erhverves gennem brug af ressourcer)

Skills:

Military Training 4 (jeg er disciplineret)

Firearms 4 (jeg har et naturligt instinkt for skydevåben)

Melee 3 (trængt op i et hjørne bliver jeg farlig)

Decorum 2 (jeg kan begå mig som den perfekte kone i et stærkt patriarkalsk samfund)

Artistry 2 (jeg har et særligt flair for kaligrafi)

Performance 2 (min smukke stemme rører folk dybt)

Baggrund:

Natacha Jasmine eller rettere donoren kommer fra en streng, religiøs familie, der opfatter det meste af omverdenen, som en trussel imod deres rene åndelighed, og de holder derfor deres døtre afskåret fra omverdenen – særligt da de mener, at kvinder er særligt sårbare overfor den materielle verdens fristelser. En dag så Natacha sit snit til at stikke ind i donorhverningsklinik, hvor hun fik skabt sig en klon. Skulle hun aldrig selv opleve frihed ude i verden, så vil hun gøre det gennem sin klon. Klonen Natacha drømmer om at stikke af fra hæren og vende tilbage til jorden for at undsætte sin donor fra hendes strenge familie.

Kommentarer:

Conspiracy of Shadows er en underlig blandet størrelse. Det har nogle solide afsnit omkring opbygning af sammensværgelser, kampagnespil versus scenarier osv. Reglerne har den force, at de gælder både sociale og fysiske konflikter, og der er en række interessante mekanikker til at understøtte spillets tragiske stil. Temaet handler om mennesker, og deres forfald i kampen mod det større onde. Kan de forløse sig (udspille drived) eller forfalder de inden da (deres Undergangsscore når 6)? Det snedige er, at det er op til spilleren selv at hæve sin Undergangsscore. Den stiger kun, hvis spilleren ønsker det, men når den 6, så kan spilleders hammer falde til hver en tid, og der kan sættes den scene, der får spilleren til at falde.

Spillets største svagheder er 1) dårligt redigeret (og det er endda revised edition), 2) dårlig økonomi (XP-systemet er det samme, som i Mortal Coil, som jeg har dårlige erfaringer med), 3) deskriptor-systemet. Deskriptor-systemet går på, at hver færdighed, hver evne skal have en deskriptor, og hvert karaktertræk skal have en deskriptor. Den del er der ikke noget galt med. Vælger man en positiv deskriptor, så får man en bonusterning, hver gang deskriptoren har relevans. Vælger man en negativ deskriptor, får man en strafterning hver gang deskriptoren har relevans, og belønningen for at vælge en negativ deskriptor er, at man ved spillets begyndelse får ét Skæbnepoint – mao. for et meget, meget sølle point skal man bære en ulempe resten af spillet. Systemet modarbejder derved spilleren i at tage negative træk. I Shadow of Yesterday, der får man XP hver gang et negativt træk inddrages, og i GURPS gives man point at købe tilsvarende mængde færdigheder eller positive træk, men ikke i CoS.

Ydermere er halvdelen af regelbogen dedikeret til en fantasy-setting, som er en vag omtolkning af Centraleuropa – Balkan i 1200-tallet. Et bredt historisk værk om 1200-tallets Centraleuropa og Byzants vil give væsentligt mere spændende materiale, og jeg kan kun undre mig over denne sære mellemløsning – hverken spændende fantasy-miljø eller et historisk miljø. Den del trækker også ned.

Det positive ved spillet er de mange værktøjer (særligt Undergangsmekanikken og Tillidspuljen), som man kan lege med og manipulere dramaet og spillet mellem spilpersonerne. Bogen har desuden dedikeret et stort afsnit til opbygning af kampagnestrukturer og scenarier, hvilket jeg ofte har savnet at indie-bøgerne reflekterer over (PTA og Burning Empires er to andre gode eksempler inden for dette).