I 2093 bestilte LAPD en snes bioroide-betjente af Xenocop-designet udviklet i 2089. Specialdesignede, kunstige mennesker vægtet for stamina, hurtighed og opmærksomhed og modeleret som pæne unge mænd og kvinder.
I 2095 var de tyve xenocops fuldt udvoksede og udlærte, og næsten identiske i deres personlighed. I 2100 har de tyve betjente aftjent deres “værnepligt”, og de er nu frie til at tjene LADP frivilligt. Den største udfordring er for dem at finde noget at bruge deres fritid på. Efter fem år er deres personligheder stadig meget ens, men grundige interviews vil afsløre de første spæde forskelle – om 15-25 år vil de fuldt ud unikke individer.
Ved denne spilgang dukkede en af vore manglende spillere op og efter nogen tids brainstorming kom vi frem til bioroidebetjenten Ee Ng. Betjentene er navngivet Ee Na til Ee Nt.
Dernæst konstruerede vi en sammenhæng mellem Ee Ng for at lette hans færd ind i spillet: Dengang James Wamese og Kimbo arbejdede for Nairobi PD havde de et samarbejde med LAPD vedrørende terroristen Gibson Thureau og dennes sammensvorne, der blev sporet til LA.
Derefter kastede vi os ud i tredje del af Los Angeles-kapitlet. Da spillerne bag James Wamese og Dorothy Toto ikke kunne være med, blev de sendt off-stage med det samme: James Wamese og Dorothy Toto drog om morgenen ud til Inland Empire for at efterforske den kidnappede Miranda Horrington, da hendes familie bor i de autonome gatede communities kaldet Inland Empire. En god del af aftenens spilgang blev brugt på at etablere de interne relationer i gruppen, og mens dette skete indhentedes nye oplysninger om den forsvundne Shaun, og det miljø, som han er en del af.
Los Angeleskapitlet
3. akt: Korosbandens brainbugdesigner
Første scene åbner på kontoret, hvor James og Dorothy tager ud for at undersøge Horringtonslægten.
Derefter tager Kimbo kontakt til Ee Ng for gammel venskabs skyld i håbet om at denne kan fortælle noget om politiets efterforskning i Shaun laPiDees fosvinden. Ee Ng tager ud og besøger detektiverne, og indvilliger i at freelance for detektiverne, idet han endnu ikke har fundet ud af, hvad han skal bruge sin fritid til, som han har, nu hvor han ikke længere tjener LAPD, men er ansat hos dem. Samme problem har hans nitten andre bioroidesøskende.
Derefter gravede vi terningerne frem, da der var en uafklaret statuskonflikt mellem Kimbo og Jaan Frank (sidst blev den konflikt afklaret mellem James og Jaan). Konflikten endte med Kimbos bersærkergang, hvor Ee Ng forsøgte at sætte sig imellem, og Kimbo endte med tænderne i Jaans lår. Jaan besvimer pga. af smerten, og Kimbo bestiller en privat ambulance til at tage sig af ham.
Imens køber Niels et forgældethedsmeme til Kimbo, og Kimbo tager kontakt til Kit fra Korosbanden for at låne yderligere 30.000 til hospitalsregningen. Til gengæld skal han få Mahlawi, Korosbandens brainbugdesigner ud af fængslet.
Genopfriskningsscene: Jaan bæller sig høj på koffein i Ebolacola, mens han suser gennem et VR-rumskib og beretter over for sin netkæreste om sine dage hos J.K Detectors, og hvordan han bosser rundt med de to detektiver, og Kasper optjener således et par Omdømme-terninger.
Kimbo får den efterfølgende dag Jaan til at indhente informationer om den fængslede Malahwi. Dennes sag varetages af Anna Estuardo, “Sorte Anna”, der gentagne gange har været skudt ned i tjenesten, men hver gang takket være kropsimplantater er kommet stærkere tilbage. Det viser sig, at Korosbanden er ved at udvide sin andel af brainbugmarkedet, mens de to bander, Los Hermanos Muertes og La Cienegas 92’s ligger krig med hinanden. Desuden er Omar, der var en af Mirandas kidnappere, i ledtog med Alvardo Nigre, som er den pusher, som Shaun og Maryam køber/købte deres brainbugs hos.
Niels anvender herefter sin “Omdømme-teknologi (netværk)”, spenderer Omdømme-terninger og fortæller om, hvorledes Kimbo og Sorte Anna kender hinanden fra netforum om bioteknologi i efterforskning.
Og her stoppede aftenens spilgang.