Spillederkompendiet fra Fastaval 08

Her er Spillederkompendiet fra Fastaval 2008.

Spillederkompendiet er layoutet af Magnus Udbjørg. Bagmændene er Kristo og Morten, og vi har fået støtte fra de flinke Fastavalfolk til at få det lavet, og en artiklerne fra forskellige flinke rollespillere – en stor tak til dem. Kompendiet skulle have været uddelt på årets Fastaval, sammen med Spillerkompendiet. Det skete desværre ikke. Her bringes så for første gang Spillederkompendiet.

I modsætning til Spillerkompendiet fik vi ikke mange nye artikler, og sidste års artikler kommer således til at fylde en del. Vi har dog en perle med i form af en artikel fra kompendiet i 1997.

Spillederkompendiet

Spillederkompendiet (pdf) kan hentes her.

Indhold

Opvarmning til rollespil – artikel af Mads Brynnun

Mads præsenterer en lang række forskellige praktiske øvelser til at varme din spilgruppe op, førend I skal på.

Tillid i spillokalet – artikel af Anders Frost Bertelsen

I skal spille sammen, og måske kender I slet ikke hinanden på forhånd. Her er en række gode råd til, hvorledes man som spilleder skaber tillid mellem spillerne.

At klippe et scenarie – artikel af Mikkel Bækgaard

Fra filmens verden henter Mikkel klippekunsten ind i rollespil. Med aktiv klipning kan man som spilleder både skabe spænding og dramatik.

Spillederens brug af musik i rollespil – artikel af Morten Malmros Jespersen

Musik er et vigtigt værktøj i teater, i film – og i rollespil. Morten viser hvordan, det skal gøres. For eksempel musikken en vigtig del af både stemning og handlingens pacing i Memoratoriet: Det rare sted, hvor Monica sammensatte fire CD’ere med post-rock.

Din afvikling – artikel af Kristoffer Rudkjær

Vejen til godt rollespil gennem spilleders koordination af spiloplevelsen. Her er alle de praktiske tips, du skal bruge.

Besværlige spillere – artikel af Sanne Harder Flamant

Ikke alle spillere er lige lette at have med at gøre, og de kommer i mange forskellige slags kulører. Sanne guider læseren igennem de forskellige typer, og kommer med gode råd til, hvordan de skal behandles.

Klar i spyttet – artikel af Peter Dyring-Olsen

Indie-rollespil er ofte uden nogen væsentlig forberedelse, og spillerne har en langt større indflydelse end normalt. Her er en artikel om, hvordan man håndterer alt det som spilleder.

Kollektiv kreativitet – artikel af Brian Rasmussen

Indie-bølgen er skyllet ind over vores strande, og nye måder at spille rollespil på er noget til vore breddegrader. Brian viser hvordan det gøres.

De tre spillednings-teknikkerartikel af Absurth

Her præsenterer Absurtherne tre overordnede tilgange til spilledning, og fremviser hvorledes de kan anvendes til at fremme rollespil.

Femton recept från jeepskafferiet – artikel af Tobias Wrigstad

Jeeprådene sigter mod både spillere og spilledere, og derfor optræder denne artikle i begge kompendier.

Vejen til kedsomhed – artikel af Olav Junker Kjær

Klassiker fra 1997. Guiden til spillederen, der vil sabotere spiloplevelsen for spillerne, og derved sikre sig at scenariet ikke kommer til at vinde publikumsprisen. Her er gode råd til alt det, som man ikke bør gøre.

Fastaval 2009

Vi sigter mod at præsentere et nyt kompendium igen til næste år med endnu flere artikler. Har du en god ide til en artikel, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvad synes du?

Hvad synes om artiklerne? Vi vil meget gerne have din feedback.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

One thought on “Spillederkompendiet fra Fastaval 08

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: