Kvægbaronen – et western epos-live rollespil

I forbindelse med mit jubilæumsindlæg nævnte jeg, at jeg havde en del kladder liggende. Her er endnu en kladde. Denne er fra i vinters, og den udspringer oprindeligt af en diskussion med Peter Fallesen omkring Chekows gun, mere konkret det faktum, at man i live-scenarier både vil have våben, fordi de er en del settingen, men ikke vil have, at de bliver brugt, da det ødelægger spillet for de spillere, der mister deres karakterer. Indlægget blev skrevet som en optakt til mine indie-live–rollespils-indlæg (se også mit andet indie-live-indlæg om kampregler).

Baronen – et western epos

Denne skitse er tænkt som både et scenarie og et system. Tanken er, at det kan spilles både i en kort con-live version, og at det kan køres som et weekend-scenarie med kulisser, kostumer og så videre.

Scenariet handler om et lille kuet samfund, der er underlagt en tyrannisk kvægbaron, som opholder sig på sin ranch uden for byen. Kvægbaronen ses sjældent, men udtrykker sin magt gennem sine mange håndlangere. Alle i byen er i en underordnet position i forhold til baronen (og det er her, at den navnløse revolvermand traditionelt ville dukke op), da [Hændelse X] finder sted, og åbner for, at magtbalancen i byen kan ændres. Tør indbyggerne træffe valget og gøre op med hver deres personlige dæmon, som baronen er udtryk for?

Scene: Westernby

(uden for byen er ødemarker med en masse kvæg og kvægbaronens ranch, men der kommer man ikke ud).

Rolletyper: revolvermænd, civilister, håndlangere (gæster, der har en anonym rolle)

Spillerne vælger mellem at spille revolvermænd og civilister. Begge dele er bosat i byen, enten fast (civilist) eller på gennemrejse (revolvermand). Formmæssigt er alle indbyggerne spundet ind i en eller flere intriger, hvor kvægbaronen har en part. Hver spilperson står over for et valg, som skal træffes, inden scenariets slutning (hvor baronen dukker op), og i scenariet følger vi forløbet op til dette valg. Dette forløb kan udformes efter samme model som Agerbørn/Agerlund.

“Intrigerne” i denne sammenhæng er punkter, hvorom tre eller flere spilpersoner strides. Formålet med intrigen er, at belyse den problemstilling, som spilpersonen skal træffe et valg omkring, når scenariet nærmer sig sin slutning. For den enkelte spiller er der derved to ‘plots’. Det store eksterne i form af Kvægbaronen, som forløses som scenariets afslutning (se nedenfor), og det interne, som handler om spilpersonen selv. Det er intentionen, at hver spiller er hovedrolle i sit eget plot (samme model som i Memoratoriet: det rare sted). Der er en overordnet tematik på de interne plots: fastboende eller på gennemrejse.

Mekanik: Lever ved sværdet, dør ved sværdet

Revolvermænd har skydevåben. Anvendes skydevåbnet, vil revolvermanden, inden scenariet slutter, omkomme.

• Mod en håndlanger er revolvermanden automatisk succesfuld, og der kan skydes i alle de situationer, hvor en håndlanger har et skydevåben eller demonstrerer intention om at bruge et.
• Mod revolvermænd kan skydevåbnene kun anvendes i dueller (så det er en tur ud på gaden og nedstirre hinanden). Den enkelte revolvermand afgør om han såres eller ej, om han omkommer eller ej. Man kan altså skyde håndlangere inde i salonen, men ikke andre revolvermænd.

• Mod civilister kan skydevåben kun anvendes, hvis der ikke er en revolvermand, der vil stå inde for civilisten. Hvis en (eller flere) revolvermand står inde for civilisten, skal disse bekæmpes i en duel først. Hvis ingen revolvermænd står inde for civilisten, kan civilisten skydes. Civilisten er nu dødeligt såret, men det er civilisten selv, der afgør, hvornår vedkommende udånder (dvs. man kan ligge på sit dødsleje i ret lang tid om nødvendigt).

Design: Barbarerne kommer*

Kvægbaronen er symbolet på den handlingslammelse, der præger hele samfundet, og kvægbaronen er en part i alle intriger, der er i byen mellem dens indbyggere, og hans tilstedeværelse er repræsenteret ved hans håndlangere, der kommer ind i byen fra tid til anden – for at skubbe til intrigerne. Håndlangerne er en funktion til at sætte ting på spidsen.

Hvorvidt kvægbaronen på noget tidspunkt dukker op, er åbent. Måske kommer han rullende i en rullestol som en grønsag (symbolet overlevede hans kødelige eksistens)? Måske meldes han død ved scenariets slutning, så al forventningen og kampene har været meningsløse? Måske ankommer han sejrrig og fører hele samfundet til det helvede, som de selv har valgt?

*) Efter et digt om at barbarerne kommer, og hvorledes et helt samfund er indrettet på at blive rendt over ende, men da dagen oprinder, kommer barbarerne ikke.