[anmeldelse] Rolle|spil nr. 6

Rolle|spil nr. 6 har ramt gaden nu (og kan snart downloades gratis herfra), og bladet har nu været på markedet i et års tid. Dette nummer markerer et skift i bladets visuelle stil. Tidligere var der ikke klar forskel i stilen mellem reklamer og artikler, og det var nødvendigt at mærke visse dele af bladet som reklame, da man som læser ellers kunne blive i tvivl. Med den nye stil er der åbnet for en let og luftig stil. Jeg er ikke længere i tvivl om hvad, der er reklame og hvad, der er artikel. Det er en god ting. Det er blevet let at trykke alt i farver, men det viser tydeligvis, at ikke alt behøver blive trykt i farver.

Forsiden, Fastaval, Sanne

Forsiden på dette nummer afslører, at det kommer til at handle om Fastaval. Vi har et billede af Sanne, og får at vide at Fastaval fylder 25 år. Inde i bladet finder vi en lang og billedrig reportage af Daniel Benjamin, der gennemgår en lang række centrale elementer, der giver et billede af, hvad Fastaval er: Dirtbusters, temaer, TV, æresgæster, elite (suk, hvorfor skal det genoplives?), avis, gallafest, otto’erne (men dommerpanelet er ikke primært bestående af tidligere otto-vindere, som artiklen ellers påstår). Hvad for noget rollespil man spiller på Fastaval, kan man ikke læse så meget om, og artiklens svaghed er, at Fastaval opleves meget som en has been. Daniel snakker mest om Fastaval i 90’er og i 90’erne og lidt 00’erne, og der er ingen tvivl om, at de første år på Fastaval har været meget formative for mange af os, men af Fastavals 25 årige levetid er kun de 10 af dem i nullerne. Jeg savner at høre om Fastaval som andet end et 90’er-fænomen.

Mere bordrollespil

Et andet bordrollespils-element, der kommer med i bladet er et kort interview med Diego Winterborg om Pathfinder Society, og artiklen er vinklet i den traditionelle “rollespil er døende (igen)”-vinkel, men med den korte længde, kommer vi alt for kort ind på artiklens mange emner. I det hele taget er der mange ikke-live-rollespilselementer med i Rolle|spil nr. 6. Udover Pathfinder Society og Fastaval, finder vi også en kort lykønskning til Hillerød Strategi og Rollespilsforening, der kan fejre tyve år (husker jeg ret, er det den flinke forening, der hjælper med til, at Con2 kan afholdes i Hilledrød omegn), og så er der en solid reportage med en Magic-spiller på kombineret krydstogt og turnering. Fascinerende og bestemt anderledes, men sjovt at læse om.

Generelt er jeg rigtig glad for, at Rolle|spil så aktivt dækker den store brede spil-aktivitet, om det så er magic på krydstogt eller computerturneringsspil i Korea, og så at bordrollespillet er ved at få en fastere tilstedeværelse i magasinet, som så kommer til at favne mere vidt.

Det faste materiale

Blandt de (potentielt) faste elementer glimrer de pjankede humorsider ved deres fravær, og det gør en lang række af anmeldelser også. Der må gerne være anmeldelser med, men mange har været så korte, at det ikke var interessant. Blandt de andre faste elementer er sminke-klummen (denne gang en dæmon), at spille en type rolle/klasse (denne gang en soldat i relation til Krigslive), en kort omtale af de tre knudepunktsbøger, en fan-plakat (denne gang Sanne Harder), grejanmeldelse (metalhjelme), Cleofies klumme (vistnok et rant-ripoff på Zombie Land, men ret uinteressant), og så er der de to artikler, som jeg har set frem til.

Modeller og myter – to højdepunkter

Den ene er den faste gennemgang af en model til at forstå rollespil mestendels med vægt på, hvordan man organiserer live-rollespilsscenarier, og vi er denne gang kommet til Tragtmodellen, der er beskrevet af Anders Berner, om balancen mellem live-scenarier og luftkasteller, og hvornår noget kan lade sig gøre, og hvornår man sigter over målet godt understøttet af en masse udræbte darlings. Den anden artikel er Lars Andersens faste bagside-artikel, som efter mine anmeldelser plejer at være kilden til gode diskussioner om rollespil og forestillingen om rollespils tilblivelse. Denne gang handler det om, at vores mytologiske rollespilsskabere får besøg af en journalist, der skriver en langt mindre flatterende artikel om rollespillere, end han havde givet udtryk af til deres store skuffelse, men til trods for den ringe omtale, så trækker det mange nye til, der trods artiklens vinkel stadig lader sig drage, og således voksede kampagnen med flere deltagere. En fin lille historie, som jeg ikke har så meget at bemærke til denne gang, og den førnævnte tragtmodel er en fin model at have i tankerne, når man kaster sig over at organisere rollespil.

Alt i alt kommer Rolle|spil vidt omkring, og magasinet ligger ikke længere op til at være et live-rollespilsmagasin, men der imod et rollespilsmagasin, hvilket jeg synes er rette vej for bladet. Jeg savner kant i noget af det faste materiale – ikke Lars’ – han gør det godt.

Husk, at besøge bladets brugerundersøgelse.