Tharos er den første udvidelse til rollespillet Ulvevinter – et rollespil for nybegyndere fra Rollespilsforlaget, og det er en spændende udvidelse. Den har nogle mangler, men det er et interessant og charmerende supplement.

Indhold

Bogen rummer en samling formularer, herunder en gruppe, der er lidt mere ondsindede end de andre formularer, og derfor kaldes sortekunstner. Bagerst i bogen er desuden en praktisk oversigt over alle formlerne, så de er lette at gå til.

(Der er en sjov etik omkring trolddom – at angribe og dræbe nogen med en magisk pil gør ikke magien ond, men det er åbenbart ond magi at forvandle en allieret kriger til en bersærker. I D&D er der lidt de samme ting – at skyde folk ned med en ildkugle eller en lynkile er ok, men at flænse dem med blodige rustne kæder er ondt).

Så følger et afsnit med nye monstre, der tager udgangspunkt i nordisk og dansk folklore, og tager jeg ikke meget fejl, er afsnittet skrevet med udgangspunkt i Iørn Piø & Bengt Holbeks Politikens bog om Fabeldyr og sagnfolk.

Der er et langt afsnit om forskellige typer af magiske og legendariske genstande, og med dette afsnit introduceres magiske skatte til Ulvevinter-rollespillet.

Det næste afsnit gennemgår vigtige personer på kontinentet Tharos, og det er et klassisk afsnit for supplementer til rollespil, hvor man præsenterer personer for spilleder at bruge. Der er dog visse interessante personer, som vi vender tilbage til senere.

Dernæst beskrives en lille by, Ulfshalle, der kan bruges som udgangspunkt for unge eventyrere, og der følger en række forslag til scenarier med til dette afsnit.

Sidst er der en såkaldt krønike over Tharos’ historie begyndende med nordboernes ankomst til øen/kontinentet. Der er dog snarere tale om en annal end en krønike.

Bogen er ikke skrevet af Bjarne Sinkjær alene, men også med assistance fra Rasmus Wichmann.

Hvem skal bruge bogen?

En mangel i bogen her er et forord, der fortæller, hvad den skal bruges til. Det fremgår f.eks. ikke tydeligt, at bogen sigter imod spilledere alene, men læses kun implicit. F.eks. er der gemt små råd og bemærkninger til spilledere rundt om i afsnittene; lidt under formularer, lidt under magiske skatte osv. Rådene fejler intet, men jeg savner en overordnet stemme for bogen, der kan guide mindre erfarne spilledere til at bruge værket effektivt. Ulvevinter sigter imod at være et rollespil for nybegyndere, men ofte har jeg på fornemmelsen, at bøgerne underforstår erfarne spilledere.

Fra klassisk fantasy til nordisk fantasy

En af de ting, jeg bedst kan lide ved Tharos, er, at den i al stilhed lægger mange af de klassiske fantasy-elementer på hylden. Hvor grundbogen blev anmærket for at være en hybrid mellem klassisk fantasy med elvere og orker, så er mange af disse elementer forsvundet ud af Tharos. I stedet træder aser, nisser og riser ind på arenaen. Ulvevinter er klart ved at finde sin egen stemme.

I afsnittene om magi, monstre og magiske skatte er der fine små beskrivelser af tingene, og hvordan de passer ind i settingen. Det minder mig meget om D&D i gamle dage, inden atmange af beskrivelserne blev meget tekniske – en udvikling, der begyndte i 3rd edition fra 2000, og som kulminerede med med 4th edition i 2008. På dette område kan Bjarnes præference for 80’ernes og 90’ernes rollespil tydeligt ses.

De enkelte afsnit

Afsnittet om formularer er en klassisk type supplement, hvor der spædes flere formularer til spilverdenen. Et par af dem er tydeligvis beregnet til anvendelse af biroller frem for spillernes egne karakterer. Den nye kategori af formularer, Sorte Kunstner, introducerer trolddom, der primært er for skurke, og som tillader spillerne at lade deres karakterer flirte med skummel magi og farlige kræfter.

Afsnittet om monstre introducerer monstre fra Fabeldyr og sagnfolk. De fleste af disse har rod i den nordiske folketro, men et par stykker, gnomer og salamandre, har deres rod i antikkens verden. Folketroens monstre har en tendens til at være for fantastiske til rigtigt at fungere i rollespil, men de er i det mindste et skridt væk fra klassisk, stereotyp fantasy.

Afsnittet om magiske skatte er både meget traditionelt med de obligatoriske trylledrikke, magiske våben og magiske rustninger, som giver bonusser, og så er der de legendariske skatte, som giver små anekdoter til spilverdenen, og som lige præcis rummer de små brud på reglerne eller særlige bonusser, der gør hver ting unik og interessant. F.eks. er Lokes listestøvler sjov, da de magiske støvler giver bonus til at luske stille rundt, men der er 10% risiko for, at støvlerne forråder deres bruger – men reglerne fortæller ikke hvordan de forråder, og derved er der et spændende oplæg til spilleder. Brugt rigtigt er det magiske ting, som både beriger og skaber nye spændende udfordringer for spillet.

Vigtige personer i Tharos-afsnittet er ikke videre interessant, men det synes jeg sjældent afsnit om biroller er. På den positive side er der angivet, hvad man kan bruge rollerne til – altså hvilke intriger og eventyr de er en del af – men nogle gange mangler der en oversigt over, hvordan birollerne hænger sammen, så jeg ikke skal udlede det af de enkelte rollers baggrundshistorie og rekonstruere et overblik over dem.

I min egen anmeldelse af Ulvevinter – et rollespil for nybegyndere bemærkede jeg, at settingens mytologiske baggrund ikke lå fjernt fra den tid, som settingens nutid udspiller sig. I dette afsnit kommer vi endnu tættere på, idet at både den maskerede Odin, og Vinterens og Sommerens dronninger optræder, og de er de mytologiske figurer, der gennem deres evige intriger og gerninger sætter de store begivenheder i gang i Ulvevinter. Her er et af Ulvevinters unikke træk, og jeg er meget positiv over, at disse skikkelser optræder i bogen. Jeg savner en større vision fra forfatters side på, hvorledes de spiller en rolle.

Afsnittet om Ulfshalle er som sådan også relativt traditionelt. Ideen med at beskrive landsbyer og deres indbyggere er noget af det ældste inden for rollespilssupplementer. En af de første landsbyer er The Village of Hommlet (modul T1 til AD&D 1st ed fra 1979 – modulet optræder desuden som indledningen til Temple of Elemental Evil). En af mine egne favoritter er landsbyen Kirkuk i Gaz2 The Emirates of Ylaruam (som vi gæstede i en episode af min Reservekampagne). Hvor afsnittet om Ulfhalle bliver rigtig godt er i afsnittet om oplæg til eventyr, der tager deres udgangspunkt i Ulfshalle, men som kobler sig meget hurtigt fast på begivenheder og steder i Ulvevinters univers. Scenarie-oplæggene er fint integreret i settingen, og det er rart. Scenarierne har overordnet set en form, der går på at rende ærinder for folk, men det er fint for begynderrollespil, det er bedre end at plyndre dungeons, og mange af ideerne er charmerende, og ikke nogen, som jeg ikke selv kunne finde på at bruge, skulle jeg spille Ulvevinter med en flok unge spillere.

Krøniken fra Tharos er mest for dedikerede fans af Tharos. Den emulerer fint en middelalderannal. I annaler nævnes typisk de vigtigste begivenheder for et år, og det kan være alt fra kongers dødsfald til krige til mærkelige varsler set på himlen, som spredte skræk og sygdom blandt folk. Jeg fandt den ikke videre interessant at læse, og jeg endte hurtigt med at skimme den. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal bruge afsnittet til.

Afsluttende bemærkninger

Tharos er et supplement henvendt til spilledere, og det er et af de supplementer, der beriger spillet. Ikke så meget fordi der er flere formularer og monstre til spiluniverset, men fordi at der alle mulige steder i teksten er små bemærkninger og anekdoter om Tharos, som giver Ulvevinter-universet sin egen stemme og rykker settingen væk fra klassisk fantasy. Det er jeg meget positiv over. Scenarie-ideerne integrerer universet ret godt, hvilket er meget lovende.

Selvom bogen savner en introduktion eller en vejledning til uerfarne spilledere – og det er en væsentlig mangel – og enkelte afsnit er mig uinteressante (birollerne) eller kedelige (krøniken), så er det en bog, jeg bestemt vil anbefale til folk, der vil spille Ulvevinter. Men jeg vil også anbefale bogen til folk, der gerne vil have anderledes fantasy, der vægter det nordiske materiale over den klassiske fantasy.

Jeg håber, der kommer flere supplementer til Tharos, hvis de kan holde denne stil. To ting, jeg gerne ser i kommende materiale – forudsat, at Sinkjær fortsætter produktionen Ulvevinter-produkter – er en vejledning til nye spilledere og gerne en klar vision om, hvorledes man kører den fede Ulvevinter-kampagne.

Nota bene: Jeg har venligst modtaget Ulvevinter og Tharos af Bjarne Sinkjær, som tak for at have lavet et eventyr til Ulvevinter. Bjarne har desuden støttet Remake-konkurrencen på Viking-Con 30 (2011) ved at skænke et eksemplar af hver bog til præmiekurven. Bjarne er desuden manden bag den glimrende artikel om danske udgivelser af rollespil fra 1984 til 2011.

Mere materiale til Ulvevinter kan downloades fra forlagets hjemmeside.