[3. dec.] Anekdoter fra Hinterlandet – del 3

I venstre side af kalenderen, bag borgen med dens store port og høje tårne, åbner sig et landskab af sletter og skove. Knækkede stensøjler står ensomt på bakkerne, og den tredje låge er finde lige her.

I to foregående indlæg (del 1, del 2) har jeg leveret en strøm af tanker og refleksioner over de mange gange, jeg har spillet Hinterlandet. Der har været mange fantastiske og episke øjeblikke, og mange af dem har været godt suppleret af selve regelsystemet. Her fortsætter strømmen af tanker.

Trolddom

Formularerne er sjove at se anvendt. Det sker ikke så ofte endnu – de fleste spiller ikke-magikere eller er tilbageholdende med at anvende magi – men det er sjovt at se de andre spilleres reaktioner på magien, særligt når de finder den klam eller foruroligende, som når alkymisternes sår heler ved at planter springer frem af såret og lukker det ved at gro sammen, eller når dragetroldmændene angribes, og angreb fejler, fordi der under troldmandens menneskehud gemmer sig drageskæl. Andre gange lyder der positive tilråb, når planter snor sig op af jorden og griber modstanderen og langsomt klemmer denne til døde, eller når våde, visne blade hentet fra efterårsstormende hvirvler gennem luften og afbøder fjendernes angreb.

Rejserne

Rejserne ud til hulerne er ikke altid lige lette. Nogle rejser render ind i lidt småbesvær, fordi selskabet slog lejr oven i en myreture og sov dårligt – men har man en halving med sig, bliver der snart rettet op på dette – mens færden til Bastardkongens bule blev forsinket med næsten fem dage, fordi selskabet for vild og blev ramt af en forårstøbrudsflod, og derefter fulgte problem på problem. Næsten løbet tør for forsyninger nåede de hulerne. På vejen til rottefolkets huler snublede rejseselskabet over et andet hulesystem, Den hemmelige have, og udforskede det i stedet, og flere gange har de rejsende siddet og skuttet sig under voldsomme storme, været faret vild eller haft andre gener, men alkymister med deres magiske evne til at læse landskabet har ført dem på rette kurs igen.

Rejserne er tricky. De er en slags mini-spil, der er ikke det store drama, men alligevel opstår der nogle interessante øjeblikke, når noget går galt på færden, og det er sjovt at se, hvordan det farver resten af udforskningen, om heltene ankommer våde og udmattede, eller om de har haft rejst med fint vejr og højt humør.

Gøremål

Selvfølgelig kunne heltene forberede deres rejser bedre, men de er her ofte mere optagede af gøremål ved fæstningen. Gøremålene er også minispil, og der er megen hyggesnak, mens folk udveksler mikro-supplementer med gøremål, og besøger alkymistens værksted, går på kroen (for blandt andet at samle rygter til færden, som giver en bonus), eller de besøger badstuen eller sortbørsmarkedet. En anden fornøjelse er at se spillerne udveksle mikro-supplementer og bytte dem internt (nogle supplementer kan nedlastes her fra bloggen, andre fra facebook-gruppen for Hinterlandet).

Indledningen af spillet med først mikro-supplementernes gøremål, som typisk er små “spil”, som spillerne kan spille uden spilleders assistance, og derefter de rejser til hulerne, skaber en overgang fra ikke-spil til spil i to trin, og inden heltene går ind i den første hule, har der været spillet en masse mindre scener, som spillerne er gode til at få udtrykt deres karakterer i, inden de står skulder ved skulder inde i hulerne.

Der er desuden nogle af gøremålene, som påvirker selve rejsen, fordi heltene samler informationer om stier og farer i ødemarken, som giver dem nogle fordele på rejsen, og det giver et et ekstra lag af muligheder til selve rejsen.

Gøremålene vil desuden snart blive fulgt af en ny type mikro-supplementer, som lader heltene foretage sig ærinder, når de kommer hjem fra eventyrerne.

Forsættelse følger. Der kommer flere tanker fra hulerne og grotterne.