Hinterlandet – Svartedværgene

Denne artikel er en baggrundsartikel til Hinterlandet. Senest er snakken i Hinterlandet-gruppen på facebook (kig forbi og vær med!) faldet på væsnerne i Hinterlandet herunder svartedværge. Dværge har tidligere været emnet, og de forskellige dværgeklaner i Hinterlandet.

Spisegrej IVDværge er ældgamle, hårdføre væsner. De er almindeligvis omkring 140cm høje, og de lever til den høje alder af 400-450 år. Dværgene har deres ophav i Ginnumbjergene, der ligger højt mod nord. Blandt bjergene bor de imponerende fæstninger, der både pryder bjergsiderne og strækker sig dybt under jorden, hvor de udgraver bjergenes rødder og opfører smukke haller af en enorm skønhed. Dværgene i Ginnumbjergene er fordelt på fire klaner – Ravneskjold, Ulveklo, Jernbjørn ogGråsmedene – men traditionen lyder, at to klaner forlod Ginnumbjergene en gang for længe siden. Den ene klan er Stenbrødrene, der var fantastiske håndværkere, hvis monumenter stadig ses mange steder, men klanen er borte. Den anden gruppe er svartedværgene.

Svartedværge er en dværgeklan, der i fordums tid blev stødt ud af dværgesamfundet for deres omgang med onde væsener. Svartedværge er som alle andre dværge fantastiske bygmestre, og de har en forkærlighed for jordens undere, og ligesom almindelige dværge ynder de at fremelske jordens skatte ved at enten at bygge prægtige haller og tidsløse monumenter eller ved at fremme krystaller, metalårer og mineralvener, så de står smukt og beundringsværdigt.

Nogle svartedværge er hærdebrede, har et kulsort, kraftigt hår og skæg, hvis farve er dyb som natten, og de er yderst veltalende. Andre svartedværge er små vindtørre væsner med vissen, grå hud lagt i dybe folder som en klippevæg. De mestrer hemmelige magiske kunstner, som de fleste kalder de forbudte kunstner, og som mange asketroldfolk og nekromantikere efterstræber.

Deres omgang med onde væsener har smittet af på deres eget livssyn, og trods deres kærlighed til jorden, er de små ondskabsfulde bæster, som bruger feje tricks, kæmper beskidt og gerne uærligt. Svartedværgene ses i dag her og der i Hinterlandet, hvor de udforsker ruiner, genopbygger dem, og leverer deres fantastiske håndværk til onde væsener. Nogle af svartedværge tjente Dødekongen. En anden gruppe er resterne af en døende stamme under ledelse af kong Skjoldir. Andre svartedværge er så opslugt af jagten på magiske hemmeligheder og studierne i at smede trolddomsruner, at de forlader deres fæller og lever et ensomt liv under høje. Nogle eventyrere beretter, at svartedværgenes huler også er hjemsted for nogle underjordiske lygteånder, som er lige så ondskabsfulde som svartedværgene.

Svartedværgene besidder samme særlige evner, som almindelige dværge, og derudover gælder nedenstående:

Svartedværgenes ilde omdømme: Dværge og svartedværge kan ikke udstå hinanden. Der er ulempe på alle sociale handinger.

De sortskæggede svartedværge: Svartedværgene er yderst veltalende og charmerende at lytte til. Over for ikke-dværge har de fordel på at forhandle, overtale, charmere og bluffe.

De vindtørre svartedværge: Svartedværgene har grundig forstand på trolddom, og de har fordel på at identificere magiske ting. Svartedværgen har fordel på kundskabstjeks for at kende legenden om magiske skatte.

Svartedværgene optræder særligt i scenarierne Dødekongens katakombe og Heksens hule.

Svartedværgenes skatte

Natkrystaller

Krystaller IIISmukke, sortblå krystaller, der findes dybt under jorden. Krystallerne akkumulerer stjernelys, og de gengiver det, som et blidt blåligt skær, når der ikke er noget stjerneskær. Udsættes natkrystaller for sollys, blegner de og splintres mistende al værdi.
Natkrystaller er skrøbelige, og de er svære at høste uden at de splintrer i en masse små flager. Kun svartedværgene mestrer kunsten at få dem fri og montere dem succesfuldt i smykker.

Natkrystaller bæres ofte af svartedværge, der har dem siddende i armbånd og halskæder.

  • Sølvsmykke med natkrystaller – værdi 5 guld (1 guld, hvis krystallen er ødelagt af sollys).

Svartedværgenes våbenrune

Kun svartedværgene mestrer denne rune, som de sætter i økser og hamrer. Våbenrunen er fortryllet med uskyldiges blod, og runen er sat i våbnet, da det blev smedet.

Runens kraft: Når våbenrunen aktiveres, udspringer stikflammer og askeskyer fra symbolet, og våbnet gør +1 skade på et succesfuldt angreb.

Våbenrunen kan aktiveres tre gange dagligt, og hver aktivering holder 2 runder. Hvis våbnet aktiveres tredje gang på en dag, skal det dyppes i blodet fra et uskyldigt offer. Hvis det ikke sker, kan runen ikke aktiveres yderligere på den mission.

Forhadt symbol: Svartedværgenes våbenrune er forhadt af civiliserede væsner, som ved, at runen er fortryllet med de uskyldiges blod. Er symbolet synligt, har man ulempe på diplomatiske forhandlinger.

Svartedværgenes flaske med jernrunestøv

I små, skrøbelige krystalflasker kommer det kulsorte jernstøv skabt af svartedværgenes trylleruner. Det magiske pulver bruges til at afkode tekster og oversætte sprog. Når man drysser pulveret på skrift, sætter jernrunestøvet sig på bogstaverne, og de sætter sig i mønstre, der danner bogstaver og ord, som kan læses af den, der hældte støvet ud. Jernrunestøvet oversætter skriften, og støvet holder formen i fem minutter, hvorefter jernrunestøvet mister sin kraft, og det falder ud af sin plads ved den mindste rystelse eller vind eller vejrtrækning.

En krystalflaske indeholder normalt pulver til tre tekster, dog maks en sides tekst pr. dose.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

5 kommentarer til “Hinterlandet – Svartedværgene

  1. En lille detalje: Hvis dette her fokuserer på svartedværgene som bipersoner, snarere end som en ny hovedpersons-option, er det ikke vildt nyttigt at de får fordel på tjek. Normalt vil det jo være en spiller, der f. eks. slår Parlay med svartedværgens morale som sværhed. Får spillerne så den åbenlyse ulempe, eller skal man opstille noget mere drilsk?

    Like

  2. Tanken er svarte-dværgene fortsat er begrænset til NPC’ere. De veltalende svartedværges brug af fordel veksles til ulempe, når spillerne er de aktive. Sekundært er det en dog måde at understrege spilmekanisk, at svartedværgene har evner, der gør sig markant bemærket (lidt ligesom gobliners natjæger-evne).

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: