Call of Cthulhu er kendt for at udspille sig i 1920’erne, og det var udgangspunktet, da der blev taget et blik på Call of Cthulhu, da H.P. Lovecrafts historier mere eller mindre udspiller sig her – mens Trail of Cthulhu lader handlingen udspille sig i 1930’erne. Der er imidlertid en række alternative settings til Call of Cthulhu. Den ene er Dreamlands, som jeg ikke vil komme ind på her, en anden er Delta Green, som jeg tidligere har kørt en større kampagne i, og så er der de historiske, hvor den ene er Call of Cthulhu Gaslight, der udspiller sig i 1890’ernes London, og den anden er Call of Cthulhu Now, der udspiller sig i 1990’erne, og som på sin vis er den mest besynderlige.
Call of Cthulhu Now udspillede sig oprindeligt i nutiden eller i samtiden, men settingen blev skrevet til den periode, som den blev udgivet i, 1990’erne, og settingen er nu en historisk periode i stedet for at være samtiden! Det er en periode på randen til den digitale tidsalder. Nettet er der så småt, men yahoo, alta vista og magellan er ikke så gode søgemaskiner, og hjemmesideadresse er lange kryptiske adresser, som ingen kan huske udenad. Der er masser af data, som på ingen måde er på nettet, og nettet er for mange kun tilgængeligt via modems, og man sidder ved enorme monitorer og taster løs. Bærbarer er noget de færreste bruger. Mobiltelefoner er på vej, men der er stadig lang tid til de bliver udbredte, SMS’er er ikke noget, man sender, og man skal slå antennen ud, inden man ringer og forsøger at få signal – og mobiltelefoner er for resten noget, man sagtens kan have i horror.
Vi har netop afsluttet vores 1920’er scenarie – The Crack’d and Crook’d Manse (del 1, del 2), som er fra 1984 – og nu rykker vi til Call of Cthulhu Now. Jeg har to scenariesamlinger liggende, At Your Door fra 1990, som er en kampagne på seks scenarier, og jeg har The Stars are Right fra 1992, som er syv enkeltstående scenarier. Bemærk årstallene: At Your Door fra 1990 er omtrent samtidig med tv-serien Twin Peaks (1990-1991), og The Stars are Right fra 1992 er fra lige før X-Files (1993-2002)! Twin Peaks og X-files sæson 1 er to gode tidsbilleder på, hvordan teknologien var, og hvad karakterer kan forventes at have adgang til.
En anden interessant detalje ved scenarierne er, at en del af materialet fra dem er genanvendt i Delta Green-bøgerne, som bygger videre på det setting-materiale, som bøgerne introducerer. Det kan ses i Delta Green (1997) og i Delta Green: Countdown (1997) – og en ekstra detalje er, at det første Delta Green-materiale dukker op i magasinet The Unspeakable Oath i 1993, og det er derfor ældre end X-Files (premiere samme år), selvom det har en del temaer tilfælles med X-Files.
Call of Cthulhu Now er interessant, fordi det nu er en tredje historisk periode til Call of Cthulhu, og man kommer derfor til at spille i en verden, der er tæt på vores egen, men som hele tiden er markant enklere og simplere på den moderne teknologi, der vitterligt er med til at adskille os fra 1920’er perioden – der er computere, men de er simplere, der er internet, men det er mindre fleksibelt, der er mobiler, men de er primitive osv.
En anden ting, der bliver interessant at kigge på, er scenariernes opbygning. Da vi spillede The Crook’ and Crack’d Manse fra 1984 var det tydeligt, at det hentede sin inspiration fra scenarie-opbygningen i Dungeons & Dragons, men at formen krævede at scenariet begyndte at divergere derfra. Nu er vi flere år længere fremme, og det bliver interessant at se forandringerne. Vi er nu i årene ved Vampire: The Masquerade (1991), som var med til at introducere de narrative scenarier, der igen og igen for Dungeons & Dragons’ vedkommende har vist sig uspillelige i deres skrevne form (f.eks. Dead Gods til D&D Planescape som et særligt grelt eksempel). Hvordan ser det mon ud for Call of Cthulhu Now?
Rent praktisk kommer vi til at spille et scenarie fra The Stars are Right, da enkeltstående scenarier passer sig bedre til vores model, end en kampagne gør, da planen ikke er at spille CoC over en længere periode.
Mere om scenariet, dets opbygning og andre detaljer i et kommende indlæg, når vi går i gang med at spille The Stars are Right.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Nu glæder jeg mig ekstra til at følge med! Der er et par, synes jeg, rigtig fine scenarier i The Stars are Right, inkl flere jeg tidligere har overvejet at bruge som Delta Green scenarier.
Og ja, et par der kommer til at virke virkelig bedagede, tech-wise, “Fractal Gods” jeg kigger på dig.
LikeLike
Der er nogle rigtig gode ideer iblandt, og jeg forstå så tydeligt din interesse i at køre flere af dem i Delta Green – mere om det i næste indlæg om Call Now, hvor jeg kommer tættere ind på de enkelte titler – og jeg overvejer faktisk en hel del at spille Fractal Gods eller det andet tech-scenarie netop fordi de kommer til at være bedagede.
LikeLike
Jeg havde håber på at du også ville skrive om Dreamlands, for jeg har virkelig nydt serien om Call indtil videre. Men Dreamlands er også sært, selv for Call. Og det skiller sig på flere punkter meget ud fra resten af mythos.
Og tidligt X-Files er megafedt! Jeg er generelt virkelig stor fan af serien, men der er fandeme også noget sjovt ved at se dem lege med lysbilleder til briefings, have bærbare computere udformet som mursten og UDEN en grafisk brugerflade. Især er scenen hvor at en ung Gillian Anderson kommer ind som Dana Scully i en ternet jakkesæt med skulderpudder og møder David Duchovny/ Fox Mulder der sidder ved et skrivebord uden en computer med enormt 90’er agtige briller og et fjollet slips. Jeg er ret tosset med 90’erne i rollespil, mest fordi at jeg har et svagt punkt for ting som er kitch uden at være bevidst om det. Derudover er der det interessante i X-Files at folk vader rundt i en form for eufori over at den kolde Krig er slut og nu kan ting nærmest kun blive bedre. Der er for mig noget magisk ved den 90er-stemning, som jeg især nyder i rollespil.
LikeLike
Dreamlands kommer jeg ikke ind på. Det er den del, jeg har berørt mindst af Lovecrafts univers, både forfatterskabet og rollespilsdelen, og jeg har slet ikke haft spillet i Dreamlands. Så ingen erfaringer der.
De tidlige 90’ere er sjove, og X-files i særdeleshed, men det er også i bagklogskaben en interessant periode, som er det mest moderne man kan få uden den digitale tidsalder. Der er mobiler og computere, men på ingen måde i nærheden af, hvad vi har nu med allestedsnærværende mobiler, sociale medier og så videre. At det så samtidig er perioden, der giver os okkult konspirationshorror i form af Vampire, Delta Green, Whispering Vault, Kult, Nephilim, Fading Suns, danske Fusion og lignende samt hele bølgen med narrativt/fortællende rollespil er egentlig ret interessant.
LikeLike