Call of Cthulhu – The Stars are Right

The Stars are Right er en samling på syv scenarier til Call of Cthulhu Now, som blev udgivet i 1992. Planerne er at spille et Call of Cthulhu Now scenarie efter at vi afsluttede The Crack’s and Crook’d Manse fra scenariesamlingen Mansions of Madness.

I lighed med Mansions of Madness er udfordringen først og fremmest at udvælge et scenarie, og det har vist sig sværere end ventet. Hvorfor? Det vil jeg gennemgå ved kort at opsummere hvordan investigatorne bliver involveret i sagerne, og det afslører et grundlæggende problem i Call of Cthulhu, og hvorfor Delta Green var så nødvendigt for CoC, og faktisk er der flere af scenarierne, som har tydelige varianter eller rummer materiale, som er blevet genanvendt i Delta Green-scenarierne.

Delta Green er en slags X-Files-agtig version af Call of Cthulhu, hvor karaktererne er efterretningsagenter fra forskellige myndigheder (CIA, FBI, ATF m.fl.), der i al hemmelighed arbejder for Delta Green, der påtager sig sager af overnaturlig og uforklarlig natur, som er en trussel mod nationen. Det giver en god forklaring på, hvorfor de tager sager, og hvorfor de er involveret mere end i en sag. I Call Now er karaktererne ligesom i klassisk Call of Cthulhu almindelige folk, der af omveje involveres i mærkelige sager. Interessant nok bruger horror-rollespillet Chill en lignende ramme til at involvere karaktererne: De er medlemmer af en hemmelig organisation, der bekæmper det overnaturlige. Netop for seriel horror med samme hovedpersoner er der brug for en organisatorisk ramme for, at de bliver ved med at rende ind i sager med overnaturlig horror (med mindre de er en del af den verden i forvejen, som Harry Dresden og John Constantine i henholdsvis Dresden Files og Hellblazer er det).

Scenarierne i The Star are Right (med meget lidt spoiler-info) er følgende:

Love’s Lonely Children – Investigatorerne ser en avisartikel, der omtaler et mord. Karaktererne beslutter sig for, at det må være en sag, de skal efterforske. Oplægget til det her scenarie er decideret bizart. En vilkårlig mordsag tiltrækker karaktererne – her ville det have været oplagt med Delta Green agenter. Et andet problematisk element er, at der er en rigtig god chance for en nærkamp med en Great Old One, og spillerne skal helst have gennemskuet den ene chance, deres karakter har for at overleve mødet.

Nemo Solus Sapit – en investigator er blevet indlagt efter at være blevet drevet til vanvid. Scenarier med indlagte investigators er en interessant subgenre i Call of Cthulhu, men den forudsætter erfarne karakterer, og vores har ikke haft deres første opgave endnu.

This Fire Shall Kill – investigatorerne kommer hjem og finder deres hus nedbrændt, og brandfolkene fortæller at branden begyndte hos naboen. Investigatorne beslutter sig for, at det må være en sag og efterforsker. Problemet er her, at karaktererne ved, at de er hovedpersoner i en historie, og sker der noget i deres liv, må der være en sag. Det er forceret, men det kan bruges i værste fald (samme fejl er i mange detektiv-tvserier, hvor sagerne lige pludselig begynder at dukke op i personernes privatliv også).

The Professionals – investigatorerne hyres til at vælte en politiker. Karakterer, der hyres til netop denne sag, er ikke almindelige folk. De snarere er semi-professionelle kriminelle eller skumle typer, og det kræver, at man laver en gruppe til scenariet. Delta Green agenter er oplagte her.

Fractal Gods – investigatorerne er kendte efterforskere, eller de er professionelt involveret med selvmordssager, og det kræver igen nogle noget mere specialiserede karakterer at få involveret glat (og der er et punkt, hvor man kan få info, hvis man klarer et Cthulhu Mythos tjek, så scenariet er ikke fremmed for, at investigatorerne har mindst en sag bag sig). Delta Green agenter er oplagte her.

The Gates of Delirium – investigatorerne ser en avisnotits om en gammel bekendt, der har forsøgt selvmord, og de beslutter sig for at efterforske sagen. Igen er ideen om at alt, der involverer karaktererne må være en sag, hvilket er en anstrengt tilgang.

The Music of the Spheres – en gammel ven af investigatorerne er anklaget for mord, og hans forældre beder karaktererne dukke op og være karaktervidner. Investigatorerne beslutter sig desuden for, at det må være en sag for dem at efterforske (og der er et punkt i scenariet, hvor man får ekstra info af et Cthulhu Mythos tjek, og scenariet ser det ikke urimeligt, at karaktererne ejer mythos-bøger, de kan slå op i, så erfarne karakterer er igen underforstået).

Oplæggene er enten erfarne, professionelle investigators kendt for at tage sager, eller også at karaktererne beslutter sig for, at hvad end der hænder af dødsfald og ulykker i nærheden af dem, må det være en sag, som de skal efterforske. Særligt i de sidstnævnte tilfælde kommer karaktererne til at mangle myndigheden til faktisk at efterforske sagen – det er sager for politi og efterretningstjenester, og det er her, at Delta Green glimrer. Det giver karaktererne beføjelser og kompetencer, og det skaber en ramme for, hvorfor de samler sager op, eller bliver sendt i retning af deres overordnede af forskellige sager.

Der er mange gode ideer iblandt scenarierne i bogen, men til at begynde med er det vanskeligt at finde en god måde at få involveret karaktererne med den ramme som Call Now udstikker i forhold til de oplæg scenarierne kommer med. Det virker forceret, og spillerne kommer hurtigt til at spille på, at fordi vi er hovedpersonerne, så må der være en sag for at efterforske. I en del fantasy-rollespil er det etableret at spillerne et Party of Adventurers for hvem, det er naturligt at opsøge eventyr og blive involveret i eventyr, men den ramme er ikke til stede i Call Now.

Nu er det bare at vælge et scenarie at spille … og valget falder på Fractal Gods, som jeg nu vil nærlæse.