[3. dec] Teenage Mutant Ninja Turtles and Other Strangeness – Rollespil for TMNT fans

I dag afslører lågen i julekalenderen for rollespillere en besynderlig bog. Det er bogen til rollespillet Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness (1985) fra Palladium Books.

Eastman og Lairds tegneserie som rollespil. En særegen streg. Illustrationer fra tegneserien også inde i bogen, men de er desværre det visuelt eneste pæne i bøgerne, som nærmest synes sat op med en skrivemaskine.
Eastman og Lairds tegneserie som rollespil. En særegen streg. Illustrationer fra tegneserien også inde i bogen, men de er desværre det visuelt eneste pæne i bøgerne, som nærmest synes sat op med en skrivemaskine.

Allerede i begyndelsen af 80’erne begyndt rollespil at hive fat i diverse licenser. Agent 007, Cthulhu Mythos, Marvel og DC superhelte, Star Wars, Star Trek, Ringenes herre og lignende fik deres egne rollespil, og blandt de mange titler var tegneserien Teenage Mutant Ninja Turtles, som baseredes på Kevin Eastman og Peter Lairds tegneserie fra 1984, inden den blev til en tegnefilmsserie (Teenage Mutant Hero Turtles fra 1987) eller en spillefilm i 1990.

Nogle licens-rollespil fik deres egne regelsystemer, andre blev lagt ned over eksisterende rollespilssystemer – hvilket gør sig gældende for Teenage Mutant Ninja Turtles, der i 1985 blev udgivet af Palladium Books, der udgav rollespillet RIFTS (som jeg aldrig har prøvet, men det var lidt et kitchensink rollespil, hvor science fiction, horror og fantasi blev mudret godt rundt, som fik en betydelig mængde af supplementer og et af dets særkende var, at man opererede med mega-damage, som visse af de futuristiske våben kunne dele ud af, og havde man ikke ikke rustning, der kunne håndtere mega-damage, var der ikke meget af ens karakter at begrave), Heroes Unlimited og Ninjas & Superspies (og er der noget, der skriger 80’erne, som mange nok har glemt, så er det ninjaer).

Uddrag af baggrundstabellerne fra karakterskabelsen i grundbogen. Ikke spor balancerede men sjove oplæg til forhistorie.
Uddrag af baggrundstabellerne fra karakterskabelsen i grundbogen. Ikke spor balancerede men sjove oplæg til forhistorie.

Rollespillet Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness har altid fascineret mig. Hovedsageligt skyldes det karakterskabelsen, som er et fantastisk lille puslespil i sig selv, og som det er en sjov fornøjelse at forsøge at knække. Man vælger et dyr, som man så muterer (via et point buy system), og så ruller man på nogle tabeller for ens ophav (opvokset i den vilde natur, i et kærligt hjem, på en militær forsøgsstation etc.), hvilket giver forskellige færdigheder og evner, og nogle færdigheder forbedrer ens evner (eneste rollespil jeg kender, hvor evnerne på karaktererne stiger, hvis man vælger visse færdigheder, så man skal hele tiden frem og tilbage mellem de forskellige trin i karakterskabelsen). At skabe karakterer i TMNT&OS er nærmest et spil i sig selv, og et spil, som er med til at skabe en historie, og det er en kvalitet, som mange rollespil mangler.

Et blik på karakerket. Tørt at kigge på, og alle evnetallene er indforståede forkortelser.
Et blik på karakerket. Tørt at kigge på, og alle evnetallene er indforståede forkortelser.

Selve regelsystemet er lettere knudret og tydeligt forældet. Man ruller 20-sidede terninger for at ramme, og interessant nok rammer man på 5+ på en 20-sidet terning (men hvis det lavere end rustningsværdien, er det rustningen, som beskadiges), hvis ikke modstanderen undviger, parerer eller blokerer angrebet. Bliver man ramt, kan man forsøge at ‘roll with the punch’, hvor man halverer skaden, hvis man kan lave et (angrebs)rul, som er bedre end angriberens.

TMNT&OS blev suppleret med en række udvidelser, så man kunne spille australske muterede dyr, spille i en post-apokalyptisk verden og så videre (eller bare smelte det sammen med Heroes Unlimited eller Rifts Megaverse).Muligheden for at spille mutant dyr er dog ikke helt forpasset, selvom Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness ikke længere er på markedet. For nyligt har Modiphius udgivet Mutant: Year 0 – Alpha Genlab, som handler om muterede, intelligente dyr samt supplementet Die. Meat-Eaters, Die!

I morgen er det 2. advent, og så er det ikke en rollespilsbog, men en bog om rollespil, som er dagens emne. Savner du mere julekalenderlæsning? Så kig forbi Alexandrias feedliste, som rummer indlæg fra Sort forsyning, Reservoir Elves, Spil & Spilopper, FilemoniaSkizofrenia og planB, der alle også har en julekalender kørende. På facebook kan du også finde rollespilsefterskolen Østerskovs julekalender.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

4 kommentarer til “[3. dec] Teenage Mutant Ninja Turtles and Other Strangeness – Rollespil for TMNT fans

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: