
Fra level 0 til level 1 er en farlig og dødbringende færd, som kun få klarer. Det er dem, vi kalder eventyrere, skattejægere og lykkeriddere. Det er barske betingelser, når man spiller Dungeon Crawl Classics (anmeldelse).
Vi er skiftet fra Earthdawn til DCC, og denne første spilgang går på at lave karakterer og kaste os i lag med det første scenarie. Dertil er valgt et intro-scenarie fra regelbogen.
Karakterskabelsen
Spillerne satte sig for først rulle fire (!) karakterer hver. I modsætning til nogle oldschool spillegrupper, hvor hver spiller forventes at bestyre mere end en karakter, er de fire et udtryk for DCCs store dødelighed, og det forventes at en eller flere dør, inden de rammer level 1. En del af charmen i systemet er, at man ikke har fuld kontrol over sin karakters tilblivelse (ligesom i Warhammer FRPG og Traveller), og at man ender med at spille en karakter, som er vokset frem af spillet.
Karakterer bliver til
- Man ruller seks evnetal med 3d6. Rækkefølgen er fast. Det er evnerne Styrke, Behændighed, Stamina, Personlighed, Intelligens, Held.
- Når held er rullet, fastsætter man også karakterens særlige held-bonus (ruller på tabel).
- Stats og afledte stats
- Attack rolls: +0; critical hits 1d4 (Table I)
- Saving Throws (Fortitude, Reflex, Will) er alle +0 modificeret af Stamina, Behændighed og Personlighed.
- 1d4 hp + stamina
- 0 XP (ved 10 stiger man til level 1)
- 5d12 kobberstykker
- 1 tilfældigt stykke udstyr (tabel)
- 1 tilfældig profession (tabel); afgør også race
- Weapon Training* i professionens våben
- Våben og udstyr ud fra profession
- Alignment: Law, Chaos eller Neutral
- Vi rullede desuden på navnetabellen bag i bogen som kilde til karakterernes navne.
*) Weapon Training bliver låst ved overgang til level 1. Weapon Training er i det våben, som karakteren sidst anvendte på level 0. Våbentræning i nye våben kommer via den valgte klasse på level 1.
Vi havde roebønder, hønseplukkere og skræddere, der var tre dværge grovsmede, og der var en enkelt elver og en flok halvinger, et muldyr, en ged, en gås og en hane. I alt 16 karakterer med deres høtyve, sparsomme udstyr og fire husdyr. Det var både tosset og sjovt, og det var fascinerende at se, hvordan sære karakterer og sympatiske personer voksede frem af de tilfældige terningkast på tabellerne.
Det første eventyr: Porten under stjernerne

Livet som bønder er hårdt og ensformigt. Efter endnu et efterår med en krævende høst ligger Gamle Joe på dødslejet, og mens han kæmper med at trække vejret, fortæller han, hvordan for 50 vintre siden oplevede, at Den tomme stjerne rejste sig på nattehimlen, og den nat åbnedes en port mellem megalitterne på den gamle stenhøj. Bag portalen ventede skatte men også truende jernmænd, og det fik den dengang unge Joe til at vende om og vælge livet som bonde. Nu på sit dødsleje fortryder han, og hans fortrydelser bliver inspirationen for vore 16 håbefulde bønder, håndværkere, svindlere og musikanter.
Sådan lyder forhistorien, og den næste nat samles det store optog ved den gamle stenhøj, og da Den tomme stjerne rejser sig på nattehimlen, åbnes på forunderlig vis en portal mellem megalitterne til en korridor beklædt med store sten. Den ender i en solid dør dekoreret med krystaller anbragt i mønstre, der minder om nattehimlens stjerner.
En udfordring i spillet er at holde rede på de 16 karakterer. For spillerne går det generelt fint, men at som spilleder er det lidt svært at samle op på navnene. En sjov del af kaoset er selvfølgelig at høre hvor de enkelte og deres husdyr er.
Første udfordring: Døren
Selskabet undersøger døren. Konstaterer at den binder, og da en af dem tvinger den op, udsender døren en stråle af ild. Jeg ruller skade med 1d8 (gruppens hit points ligger fra 1 til 6; hvem som helst kan dør her; vi spiller ikke med negativ hit points, death saves o.lign.). Det bliver en 1’er, og karakteren overlever! Bag døren er et rum med fire statuer.
Anden udfordring: De mekaniske mænd
Uforsigtigt trædes ind i det første rum, hvor der er fire jernstatuer af spydkastere iført sort-emaljerede hjelme og skældbrynjer. Statuerne står med spyd i kastepositur, og to af dem slynger mekanisk deres spyd mod døren, og sårer en af karaktererne. Jeg ruller skade med 1d6, og ruller en 1’er! Igen overlever karakteren.
Imidlertid tænker en halving at den sikre plan er at storme gennem rummet til døren i den modsatte side, men han når kun halvvejs, førend de to sidste statuer slynger deres spyd, og et jernspyd hamrer gennem munden på halvingen. Så var der 15.
Tredje udfordring: Den pegende statue
I den vældige sal er der tre døre udover den, som selskabet står ved. De kigger forsigtigt ind på marmorgulvet, og i den fjerne ende står en 10 meter høj granitstatue af en barbar med amuletter om halsen, og tryllebog og sværd hængende i bæltet. Med et intelligent blik i øjnene stirrer statuen mod selskabet og står pegende med den ene hånd. Da selskabet forsigtigt bevæger sig ind, indser de, at statuen står på en roterende stenplade, og at statuen peger mod den største gruppen. Da selskabet forsøger at åbne en dør, står pludselig en stråle af ild mod døråbneren, som ender som et forkullet lig (1d6 ildskade + 1d6 ildskade fra antændelse, hvis man ikke straks får slukket flammerne). Efter et par tvivlsomme forsøg, som brænder to karakterer af, lykkes det en tredje at springe gennem en af dørene og komme ud af salen.
Den enorme statue roterer konstant rundt, følgende den største gruppe hele tiden, men roterer for straks at pege mod en karakter, når denne forsøger at forlade lokalet eller åbne en dør. Et forsøg på at hindre flere flammedøde går på, at elveren klatrer op på statuen, og bruger sit pund ler, som er en del af dennes startudstyr, og beklæder statuens finger med et dækkende lag ler. Effekten udebliver ikke, da en karakter øjeblikket efter åbner en dør, og statuen roterer rundt med en voldsom bevægelse, og affyrer en ildstråle, som får leret til eksplosivt at falde af, men karakteren undgår at blive ramt af flammen. Til gengæld mister elveren balancen og styrter ned, hvor denne falder og brækker halsen.
Efter en flammedød mere, og i alt fire rygende, forkullede lig og en elver med brækket hals (og en halving med spyd gennem munden), har vi nu seks døde karakterer. Til gengæld holder statuen op med at affyre ildstråler mod selskabet, da den er løbet tør for energi.
Bag den ene dør er syv alkover. Mellem dem hænger rustne våben og rustninger, og i de spindelvævsbeklædte nicher er dynger af gamle knogler. Knoglerne rasler og klaprer, når man træder tæt på.
Fjerde udfordring: Slange…nope
Bag den anden dør er en korridor, som efter et enkelt sving ender i en dør, der fører ind til et rum, hvis vægge er beklædte stentavler, og i hvis midte er en stor tronstol vendt mod døren. Frem bag døren glider en kæmpemæssig stribet slange, hvis striber veksler mellem blodrød og helvedesildfarvet. Midt i dens pande har den et fortryllet dæmon-horn.
Netop som ormen glider frem og præsenterer sig, smækker karaktererne døren i og går deres vej. Ikke mere slange til disse karakterer.
Femte udfordring: Bassinet og krystallerne
Den sidste dør fører ind til et sælsomt rum. Ude langs siderne er to søjlerækker, og mellem dem bevæger sig nogle besynderlige krystalfolk. Midt i rummet er et kæmpestort basin, og fra dets bund bølger upræcise lysstråler fra en række krystaller monteret i bassinets bund.
Ud fra deres delvise skjul mellem søjlerne kommer krystalfolkene stavrene laaaangsomt mod heltene. Det kommer til kamp med de truende krystalstatuer, som heldigvis er klosede, og mellem de tilbageværende eventyrere. Det lykkes at hugge et par stykker ned, uden at blive ramt, og vore helte har endelig fundet en fjende, som kan overvindes. Kort efter opdager selskabet desuden at de levende krystaller fascineres af ild, og hvad der lignede en fjendtlig storm på heltene, var i stedet for krystalfolkene, som flokkedes om gruppens fakler. To krystalfolk overlever, og de trasker rundt efter fakkelbærerne.
I længere tid planlægges det, at lokke krystalfolkene ind til kæmpeslangen, men da det ikke garanterer nogen kamp, opgives projektet. I stedet forsøges de to krystalfolk lokket ind til gravkammeret med de syv nicher med knogler. Indledningsvis træder en halving tættere på knoglerne, og han konstaterer, at de ivrigt vågner til dåd. Knoglerne kan ikke længere forme et levende skelet, men kraniet kan stadig hoppe op og bide efter folk, og halvingen er faretruende tæt på, og pludselig vågner kraniet op, springer frem og bider halsen op på halvingen, som dør i en pøl af blod.
Selskabet beslutter sig for at knuse alle kranierne i nicherne og gøre sig flere forsøg med dem. Desuden samler selskabet nogle rustne våben og rustninger op (ligesom selskabet har samlet jernspyd og emaljerede rustninger op i jernstatuernes rum).
Kælderen
Bag salen med bassinet er en dør til en vindeltrappe, og den fører ned til en lang smal sal, hvor der er sat borde op med terræn og små lersoldater, som man kan udkæmpe krigsspil med. Mellem dem er fire værdifulde figurer i sølv. Bagerst i salen er endnu en dør.
En stor sal åbner sig, og den er oplyst af en krystalglobe, som udsender et magisk lysskær (som rammer krystallerne i loftet og sender lysstråler gennem dem, og det er årsagen til lyskilden i bassinrummet oven på). Ved krystalgloben er en hævning med en tronstol med en krigsherre i ler, som forestiller samme person, som den ildskydende granitstatue. Foran den står en række med syv lergeneraler, og i en forsænkning foran den står en hær af lersoldater. Da selskabet træder ind, rejser krigsherren sig op og peger op dem, og synkront vender soldaterne sig op, og med et rungende taktfast skridt træder de frem.
Herfra er det lettere kaos. Først overvejer de syv tilbageværende karakterer at forskanse sig i døren, men de indser at en hær af lersoldater, kan de ikke holde tilbage. I stedet flygter de tilbage ovenpå, hvor de opdager, at hvis de løsner krystallerne i bunden af bassinet, siver vand ned over lerhæren. To af dem vader ud i vandet og begynder at løsne krystaller, men pludselig får det gulvet til at kollapse og tonsvis af vand skyller ned over lersoldatshæren, som opløses. Den ene har et reb om livet og hænger nu over svæver i luften over salen, mens den anden væltede ned i muddervandet, hvor vedkommende tager to skade og overlever.
Med det meste af hæren udryddet genovervejes planerne, men op af trappen kommer en overlevende rest af lerhæren, mens eventyreren i rummet nedenunder konfronteres af krigsherren i ler, som hugger ham ned (med kun 1 hp tilbage, kommer man ikke langt). Resten af selskabet vælger retræte, og de flygter ud af graven og ud i natten ud under stjernemylderet.
Seks overlevende ud af seksten karakterer. De overlevende – Christina 3, Nis 2, Erik 1 og Nicolai 0 – stiger til til level 1, og Nicolai og Mike stiller med fire level 0 karakterer. Næste gang begynder et nyt eventyr, hvor vi begynder med at vælge klasser for de overlevende og sikre dem evner og flere hit points.
Bemærkninger
Det er lettere forvirrende at spille med så mange karakterer, men vi havde det sjovt, og det var fascinerende at se personligheder vokse frem mellem karaktererne. Med bunker af karakterer blev det muligt for seskabet at dele sig op i mindre grupper og udforske dele af hulesystemet på den måde, men tilsvarende var det grotesk at se den ene efter den anden blive brændt op af granitstatuen.
For selskabet var skatte i form af våben og rustninger værdifuldt. Flere af dem begyndte deres karriere med høtyve, sakse og stokke som deres våben, og en rusten slagøkse er i den sammenhæng et bedre våben.
Nu fik vi sendt selve funnel-systemet i brug samt critical fumbles, da der undervejs blev rullet et par 1’ere, men der blev ikke spenderet nogen Luck point (primært fordi vi glemte dem), og critical hits, diverse klasse-evner og trolddom kom ikke i brug, for det hører til på level 1 og fremefter. Det kommer næste gang.
Noget af det charmerende ved systemet er den manglende kontrol med karaktererne under karakterskabelsen, og at man derfor ikke er helt sikker på, hvad man kommer til at spille fremover. Det afhænger af, hvad man får rullet af 0’te level karakterer, og hvilket af dem, der overlever. Pt. lader det til, at vi får nogle krigere og præster samt nogle halvinger (elvere, dværge og halvinger er deres egne klasser ligesom i D&D becmi).
Næste gang begynder et nyt eventyr, og jeg skal have besluttet mig for, hvad der skal på bordet. Måske bliver det The People of the Pit, måske bliver det The One Who Watches from Below eller noget helt tredje?
5 kommentarer til “Dungeon Crawl Classics: The Portal under the Stars”