[2. dec] Rollespil i 2010’erne: The One Ring

Lågen til 2. december forestiller et smukt landskab med vilde skove og majestætiske bjerge, og i horisonten er to tårne. Bag lågen ligger en beskeden ring sammen med adskillige stabler af bøger. Det er The One Ring.

Ringenes herre spiller en central rolle både for fantasy genren og for rollespil. Gygax havde læst Ringenes herre, men så sandelig også en masse anden fantasy foruden horror og science fiction, og det indgik al sammen i hans og andre kreationer, da D&D kom til. Copyright besværligheder med Tolkien Estate fik i mellem tiden trukket de mest åbenlyse referencer til Ringenes herre ud af D&D, og Gygax fjernede som følge også Tolkiens værker fra hans appendiks over anbefalet litteratur (Appendix N fra AD&D 1st edition).

Imidlertid skulle det ikke hindre, at der blev lavet rollespil over Ringenes herre, og derved opstod Middle-Earth Roleplaying Game (MERP) i 1984 fra Iron Crown Entertainment (ICE), som holdt ved, indtil de mistede licensen i forbindelse med filmatiseringen af bøgerne. Og så spoler vi frem til 2011, samme år som MicroScope, hvor britiske Cubicle 7 søsatte en ny udgave af rollespillet over Tolkiens værker.

I modsætning til tidligere gør The One Ring en dyd ud af at ramme ånden i Tolkiens værker. I stedet for at tvinge Tolkiens kreation ind i en forsimplet udgave af RoleMaster regler, som MERP gjorde det, tog The One Ring og skabte et sæt regler omkring de ting, der sker i bøgerne. Der rejses meget, der overvintres, man påvirkes af Skyggen eller opsluges af Dragesyge, og det sker også i rollespillet. Der er ikke troldmænd eller magikere, der slynger om sig med fireballs, som i D&D og i MERP, men derimod underspillede, stemningsfyldte magiske kræfter.

Stilmæssigt er The One Ring et traditionelt rollespil med en game master, med terninger, med task-resolution og så videre, men det er også et rollespil, som har samlet en god del af erfaringerne fra 00’ernes indie-bølge. Der er stærke tematiske mekanikker, der er pointsystemer til at manipulere dramaet og nogle andre små fifs rundt omkring. Samtidig med er det et af de få rollespil, som faktisk sætter et system op for rejser.

Visuelt er The One Ring desuden et af de flotteste fantasy-rollespil på markedet, da der er gjort en dyd ud af billeder og kunst i bøgerne, som gør det en ren fornøjelse at dykke ned i værkerne og nyde mange af de kunstværker, som associeres med Ringenes herre.

Grundbogen placerer sig i området omkring Dunkelskov vest for de tågede bjerge, som dækker en stor del af begivenhederne i Hobbitten, og den udspillet sig i tiden mellem Hobbitten og Ringenes herre. Siden hen har Cubicle 7 udbygget The One Ring universet med flere scenarier og kampagnebøger, som beskriver stadig flere områder af Midgård.

The One Ring er fedt, fordi det har en anden tilgang til fantasy både spilmekanisk og stilmæssigt, fordi det så tekstnært følger Tolkiens fantasy frem for senere perioders selvreferende rollespilsfantasy. The One Ring markerer også, hvordan 2010’erne begynder at hybridisere rollespil ved i større grad at inddrage erfaringer fra indie-rollespillene over i de traditionelle rollespil.

De åbnede låger:

• Microscope (1. dec.) – 2011