[23. dec] Rollespil i 2010’erne: Rollespil på dansk

Kun to låger står nu uåbnede. Det ændrer sig, da blikket falder på det område af kalenderen, som har snehvidt landskab mellem bøge og bølger. Midt i det er en låge og bag den er næsten tomt. Det tager et øjeblik førend man aner den beskedne stak hefter, som ligger bag en stabel terninger. Velkommen til rollespil på dansk.

Rollespilsproduktionen på dansk er stor og imponerende. Hvert år kommer 20-40 drønspændende scenarier, som leger med formatet, mediet, genrerne og formen, og de kommer så godt som aldrig på tryk, og de når så godt som aldrig uden for rollespilsconnernes kredse. De spilles kun i meget små netværk, men du kan finde mange af dem til fri download på alexandria.dk. På udgivelsesfronten er Danmark derimod et pauert område. Der sker utroligt lidt.

Ulvevinter – Omtalt den 21. december, udkom i 2010, og er et børnevenligt fantasy-rollespil med et nordisk islæt. Reglerne er ikke noget særligt, men det vigtigste ved spillet er, at det er en god introduktion til rollespil for folk, der ikke synes det lyder spændende at læse 300 sider regler på engelsk. Ulvevinter giver adgang til rollespil. Ulvevinter er desuden blevet fulgt af Tharos og Ulvesagaer, og mon ikke der sker noget mere i 2018?

FATE Accelerated på dansk – udkom i 2017 og er noget så sjældent som en oversættelse af et rollespil til dansk. Der er tale om den hurtige, enkle version af rollespillet FATE. I Accelerated er der skåret ind til benet, og der er ikke mange regler at mestre førend, man er i gang, og det er nemt at spille med børn. Der følger dog ikke nogen verden eller noget eventyr med, kun rene rå regler, og det er gør FATE Accelerated lidt svært at komme i gang med, hvis man ikke allerede ved, hvad rollespil er for en størrelse.

Evighedens dal – Rollespillet om pingviner udkom i 2011, og det er en oversættelse fra et finsk rollespil. Ideen i spillet er interessant, og der er mange sjove muligheder, når man spiller Evighedens dal, men det er et rollespil, som lider under sit markante 90’er design i tilgangen til spilleders rolle og reglernes anvendelse. Spillet er sandsynligvis ikke længere til at skaffe i sin fysiske form.

Familie & Ære – Fra forlaget bag Ulvevinter kom i 2015 et rollespil orienteret mod voksne. Udgangspunktet var en semihistorisk ramme med vægt på konflikter mellem familier og kulturer og hvor ære spiller en rollespil. Imidlertid er spillet noget uklart på, hvem det henvender sig til, og hvordan det egentlig skal bruges, og det desværre nok et rollespil, som snart i glemslen igen.

MYTIKA – afviklede en kickstarter i 2017 og er sat til at udkomme i 2018. Spillet bygger på Pathfinder-regelsystemet med en række tweaks, hvoraf flere er knyttet til forfatternes setting – mytisk vikingetid – som er der, hvor spillet udspiller sig.

Hinterlandet – Hinterlandet blev udviklet i 2012 og fik sin con-debut i 2013. Det er et oldschool fantasy-rollespil med vægt på mødet med det sære og det ukendte, og der er skrevet over 50 scenarier til systemet, hvoraf det meste materiale kan downloades her fra bloggen.

Phønix – Et forhåbentlig kommende dansk science fiction rollespil for børn, som måske ser dagens lys i 2018. Det er udviklet af Bjarne Sinkjær, som også er manden bag Ulvevinter og Familie & Ære, og det skal blive spændende at se, om der ikke er en kommende generation af rollespillere, som begynder deres eventyr ude i rummet.

LEF – LEF eller Levende Eventyr og Fortællinger er et fantasy-rollespil, der har eksisteret i årtier i kredse omkring dets designer, og der er gennem årene kommet nogle enkelte udgivelser (f.eks. LEF – De samlede værker), og i 2013 begyndte der at ske noget igen omkring spillet, og måske betyder det, at vi inde årtiet er omme kommer til at se en ny LEF-udgivelse.

Der er ikke mange danske udgivelser trods spils store opblomstring, men det ser ud til, at der måske sker noget de næste par år.

De åbnede låger

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

7 kommentarer til “[23. dec] Rollespil i 2010’erne: Rollespil på dansk

  1. Og så “udkom” der jo også en en ganske uofficiel Warhammer-bootleg i år 🙂 Virkelig god og pæn… har jeg hørt. Den befinder sig pt på mindst et dansk biblioteks hylde (Sønderborg).
    En pdf-version bør være klar inden nytår.

    Liked by 1 person

  2. Det er rigtigt. Jeg har dog fravalgt at nævne scenarier og lignende ‘små’ udgivelser (særligt når de kun er i pdf form), da der er allerede er så mange titler at nævne.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: