Anmeldelse: Itras by – Menagerie

Jeg har forsømt min anmeldelse af Menagerie, som er en smuk og flot udgivelse til det norske, surrealistiske rollespil Itras by, som Ole Peder har været så flink at sende mig et anmeldereksemplar af.

Lad os få det tekniske på plads først: Itras by – Menagerie (udgivet 2017), indbunden, ca. 290 sider inkl. appendikser, redigeret af Ole Peder Giæver, Carsten Damm m.fl. med bidrag fra 25+ personer, og udgivet på Vagrant Workshop (find bogen her). itrasby.com

Itras by var et rollespil, jeg virkelig blev besnæret af, da jeg første gang fik Itras by (i sin norske udgave – hvorfor jeg kommer til at referere til spillet med sin norske titel frem for sin engelske) i hænde. Det anmeldte jeg her (og mere norsk rollespil her).

Siden har norsk surrealisme været sin helt egen, levende genre via Itras by, der er et smukt, stemningsfyldt rollespil med et impro-baseret regelsystem (og impro i en grad, du ikke har prøvet, hvis du kun har spillet D&D, Warhammer Fantasy, Savage Worlds eller andre traditionelle rollespilssystemer).

Nu er Itras by blevet beriget med Menagerie, som er en smuk udgivelse. En tyk, indbunden bog, som er rar at sidde med og gør et godt indtryk på reolen.

Bogen består af fem dele – Diorama, Laboratory, Dream Resume, Hall of Mirrors, Post Scriptum – og hver del rummer artikler fra forskellige forfattere fra ind- og udland, der har hver især haft oplevelser med Itras by.

Diorama består af tekster, der beskriver forskellige sider af Itras by. Den første tekst, som er Imperial Manila (men sikke en titel), var det, der fik mig til at gå i stå. Beskrivelser af byer, lande, folk, steder er noget, som der findes talrige udgivelser af inden for rollespil. Det dækker over fiktive, middelalder-inspirerede byer, futuriske transhumane arkologier osv. Det er let at lave en beskrivelse af en by, men det er svært at gøre den spændende, og endnu sværere at få læseren til at skabe potentielle eventyr for sit indre blik, og det er, hvad beskrivelser i rollespilsbøger skal gøre, og det er her, at åbningsteksten kommer til kort. Det er små, skæve beskrivelser og oplæg til små sære optrin, som ikke fører nogen steder hen, og som ikke har noget på spil. Det er en tekst, som ikke trumfer det mærkelige og sære og skæve, som D&Ds Planescape-univers ikke allerede byder på, som Unknown Armies gør mere dunkelt eller Whispering Vault mere dæmonisk.

Her gik jeg i stå ved tanken om at skulle læse en lang stribe artikler af denne art.

Heldigvis samlede jeg bogen op igen. Det er jo Itras by! De næste par tekster var små, skæve og vækkede et par sjove billeder, men gav mig ikke lyst til at spille. Det er bedre end første tekst, og de næste tekstbidder er kortere.

Den tredje tekst i bogen, og den første som rigtig vakte min opmærksomhed, var Matthijs’, der har besluttet sig for at bruge Menagerie som platform til at tale om sex og sexarbejdere. Den første mangel ved teksten er, at den ikke formår at forklare mig, hvorfor. Hvorfor spille sex og hvorfor spille sexarbejdere i Itras by? Det ligger implicit i starten af teksten, hvor Matthijs stipulerer, at sexarbejdere i Itras by er ikke stigmatiserede, og at være sexarbejder er en positiv, ikke negativ ting. Ære være med at udforske emner i vores egen verden gennem fiktion og i særdeleshed gennem rollespil, men teksten får ikke forklaret mig, hvorfor vi skal spille sexscener og sexarbejdere.

Teksten giver heller ikke gode værktøjer til det. At spille noget sådan vil være på grænsen for mange (og hvis man gerne vil, så spil Min piges spurv af Troels Ken, som håndterer det langt mere suverænt), og teksten rådgiver folk til at opstille nogle retningslinjer for at indikere, hvor meget det er passende at beskrive. Min næste og afgørende anke over for artiklen er, at jeg ubesværet kan læse ‘dans’ og ‘professionel danser’ eller ‘vold’ og ‘voldsmand’ ind over ‘sex’ og ‘sexarbejder’ i teksten, og det giver samme grad af mening. Altså sådan at forstå, at artiklen ikke får løftet emnet fra at være kulør til faktisk at betyde noget.

Hvor Menagerie bliver spændende og visionært at læse er, når vi kommer frem til artiklen Over the Fringe af Terje Nordin og Ole Peder Giæver.

Artiklen giver mig ideerne, den giver mig værktøjerne – og sikke værktøjer – til at skabe en historie om folk, der rejser ud til randen af verdens eksistens, hvor kaos råder og ting flyder. Læs ikke Menagerie fra begyndelsen, men begynd her i stedet.

Artiklerne i anden sektion, Laboratory, er alle fra værktøjskassen for rollespillere med tips til brug af kostumer til vejledning i at køre Itras by som oneshot til at skabe byen og nye kvarterer i byen. Det er her, at selve Itras by kommer til live, og denne del af bogen rundes af med en artikel om at spille Itras by uden Itras by, altså at bruge systemet men ikke verdenen til eventyr.

Denne sektion er et stærkt supplement til Itras by.

Tredje del, Dream Resume, fører os fra værkstedet og tilbage til fiktionsbygningen. Her er lister – lister over navne, over karakteristika og intrige-magneter – og lister er gode, når man skal bygge verdener eller improvisere NPC’ere. Et klassisk trick for mange spilledere er at have en lille liste af navne klar til at introducere spontane biroller med. Dog finder jeg ikke navnene så brugbare, men derimod er der en glimrende artikel om de karakteristika, som man laver karakterer med, og selvom man ikke bruger dem, er de solid inspiration til, hvor langt man kan strække Itras by, og hvor meget meta-spil, der kan flettes ind i spillet.

I persongalleriet, som N.L.R. har tryllet frem i afsnittet A Collection of Curious Characters, finder jeg ikke blot nogle karakterer, som inviterer til eventyr i et omfang, som bogens indledende afsnit ikke gjorde, men nu er forfatteren også en god ven, og jeg genkender iblandt karaktererne kreationer som Wolfgang Mejsel, som tidligere florerede hos planB, og sidst men ikke mindst finder jeg til min overraskelse mit eget navn sidst i afsnittet. Det har været mig en stor fornøjelse at låne dig Itras by bogen.

Fjerde del er Hall of Mirrors, og den er eventyr og tolkninger af spillet. Itras by har antændt fantasien hos mange, og vi ser her en række af de eventyr, som er udsprunget af itras by eller er baseret på Itras by. Det er fra spillederløse con-type scenarier, hvor spillerne iført masker spekulerer over, hvorfor de er blevet udstødte, og hvem iblandt dem, som bare lader som om, til scenarier om drømmemaskinen, hvor karaktererne konfronteres med deres drømme og forhåbninger og går forandrede derfra til Evan Torners tysk ekspressionistisk film-baserede Itras by spil (man aner et tilbagevendende motiv i hans designs). Der er en masse stærkt materiale her.

Sidst afsluttes bogen med refleksioner over Itras by. Det er nærmest en vemodig afsked, når man har været gennem bogen. Itras by og dens menagerie er et spil, som har gjort indtryk på folk.

Og det er også tid for mig at runde af.

Anstødsstenen for mig i denne bog er begyndelsen, som er svag, men så vokser Menagerie til en kollektion af spraglede ideer og vilde tanker. Der er surrealistiske scenarier, der er værktøjer og opvarmningstricks til både at bygge verdener og skabe surrealisme med, og invitationer til anderledes og skæve rollespilsoplevelser. Menagerie er et stærkt supplement til Itras by, og den er obligatorisk for fans af spillet – og alle, som blot er nysgerrige på nye værktøjer til deres rollespil, bør dykke ned og udvælge afsnit, og har du blot spillet D&D, så er det første gang, du får en skarp kniv i hånden. Brug den forsigtigt. Det er en god bog.