Warhammer Fantasy – Paths of the Damned – Spires of Altdorf – del 6

Vi spiller stadig Warhammer Fantasy 4th edition online, and vi er stadig i gang med Paths of the Damned trilogien. Sidst vi spillede, mødte vi Gotrek Hammerfist og blev involveret i stadig flere intriger i Altdorf. Her fortsætter vores oplevelser.

Spillets forløb

Bemærk, at da vi spiller online så finder spillet sted i et lavere tempo end ellers, og der er mindre handling for at undgå at tale ind over hinanden.

Det er dagen derpå, og vi mødes i krostuen for at planlægge vores næste træk, da en stik-i-rend-dreng overdrager os et brev – men hvilket brev! Grønne flammer rejser sig fra papiret, og pludselig, da røgen lægger sig, står vi over for en fæl lille dæmon.

Et kamprunder senere er den heldigvis død. Den var ikke videre farlig (to af os deltog ikke i kampen, da vi ikke klarede vores fear tests, men situationen syntes aldrig så alvorlig, at det var værd at spendere Fortune på at rulle om, eller Resolve på at ignorere effekten, så vi stod effektivt set ude af kampen. Vores troldmand og urtesamler formåede at nakke dæmonen alene – så det var vel mindre et anslag og mere en advarsel?).

Nogen har sendt os et mystisk trusselsbrev, men hvem?

I første omgang kommer vi frem til, at vores tre mål er at lære Clara Ruben fra Sigmar-kirken bedre at kende, da hun kunne være en relevant allieret, det er at opstøve den kvinde, som vi er sikre på stod bag indbruddet i vores kroværelser, og det er at finde afsenderen af brevet.

Stik-i-rend-drengen Bertold får ført os til kroen De tre skæg, hvor vi lærer, at Bertold er en god dreng, når alt kommer til alt, selvom han er lidt en lømmel, og han har leveret brevet på vegne af en kvinde, Carlotta, som kommer fra de nordlige egne af Imperiet, som vi selv gør det, og vi mistænker hende at have forfulgt os fra Middenheim.

Audiensen med Clara Ruben er vellykket. Hun billiger vores interesser og kamp mod kaos, selvom hun mere er en åndens forkæmper, men hun vil gerne introducere os for vampyrjægeren Theodora, hvilket er en gevinst for os, så det er fint.

Jagten på den mystiske kvinde, som vi for en overgang overvejer er Carlotta, som brød ind i vores værelser, beslutter vi os for at opstøve i hanekampsarenaen The Cockpit, hvor vi på de dyre rækker blandt andet bemærker herremand Frederick. Vi øjner også den mystiske kvinde, men hun er en lokal, og derfor ikke Carlotta. Vi følger hende gennem byen, konfronterer hende, og finder ud af, at det er Solveig, som er en hyre-slyngel, der har ageret håndlanger for Dieter. De plejede at mødes i Ruinen, et mystisk sammenfaldent sted, der forbliver en ruinhob uanset folks interesser, og stedet ligger tæt på troldmandskollegiet, hvilket er belejligt for potentielt skumle folk som Konrad Messner. I ruinen finder vi vores kasserede ejendele.

Alt i alt har vi fået en ven og en potentiel ny kontakt, vi har en berettiget mistanke om ufint trav involverende Dieter, og der er en mystisk kvinde, som er ude efter os. Det tegner fint og mystisk.

Bemærkninger

Det er minimalt, som vi bruger reglerne i disse sekvenser, da det meste blot er samtaler og efterforskning suppleret med et terningkast her og der.

Vores efterforskning er desuden så småt ved at komme ind i et mønster, hvor Ortho taler med kirkens folk, Heinrich med gadens folk og vores troldmand med de lærde. Det er en sjov arbejdsdeling, som betyder at vi ikke har gruppens ‘facer’ eller ‘barde’, men derimod taler med dem, som standsmæssigt matcher vores karakterer.

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Rollespil, Warhammer Fantasy og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Warhammer Fantasy – Paths of the Damned – Spires of Altdorf – del 6

  1. “Det er en sjov arbejdsdeling, som betyder at vi ikke har gruppens ‘facer’ eller ‘barde’, men derimod taler med dem, som standsmæssigt matcher vores karakterer.” – cool.

    Like

  2. Thais Munk siger:

    Hvad Thomas sagde. Det er nemlig rigtig cool og giver vildt god mening ift Warhammer.

    Like

  3. Morten Greis siger:

    Min krigermunk har faktisk ret gode sociale færdigheder ved siden af kamp (ikke at vi ruller færdighederne så ofte).
    Jeg kan godt lide, når systemer ikke inddeler karakterer i forskellige funktioner, og det er en ting, som er blevet tydeligere i mine egne designs og spilinteresser, at karakterer skal være kompetente inden for de tre områder, som de fleste spil bevæger sig i (kamp, social, opfattelse). Det skal helst ikke være en balance mellem at putte point i alle tre færdigheder eller smide dem alle i en kategori – så vil jeg hellere, at systemet enten påtvinger spillerne færdigheder fra de tre grupper eller at point til at købe færdigheder deles op i forskellige kategorier, så der er point til at købe kampfærdigheder, sociale færdigheder etc.
    – så jeg er glad for, at vores karakterer kan skiftes til at være sociale alt efter, hvem der er behov for at vi taler med.

    (Og sidst men ikke mindst vil jeg have, at feats/talents/disciplines faktisk gør en reel forskel i spillet – min Warhammer-karakter har flere talenter, som enten ikke kommer i spil, ikke kan komme i spil eller er ligegyldige (f.eks. et talent, der giver en ability-bonus til en evne, som ingen af hans færdigheder er knyttet til, et talent, der giver bonus speed til flugt, men vi spiller ikke med figurer og derfor ikke med movement værdier, og flugt sker så sjældent, at det alligevel ikke kommer i spil etc. etc. etc.)

    Liked by 2 people

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.