
I selskab med Maria Månsson og Han Duo-værterne har jeg haft fornøjelsen af at spille det oprindelige DragonLance eventyr, DL1 Dragons of Despair fra 1984, dog med den nyeste version af Dungeons & Dragons reglerne og med lidt justeringer. Alt det er blevet til den nyeste sæson af Han Duo rollespiller, som du kan hente og lytte til allerede nu.
- Du kan finde episode 0 og episode 1 her: Han Duo rollespiller Dungeons & Dragons (en episode frigives om ugen)
- Du kan downloade mine noter og husregler til eventyret her
- På DMs Guild kan du købe eventyret Dragons of Despair
En af de sjove udfordringer ved eventyret er, at det ikke er tilpasset D&D 5th edition, så der skulle foretages nogle konverteringer. Dertil skulle har DragonLance-eventyret den udfordring, at det er skrevet til folk, som allerede er godt bekendt med scenariet (man spiller en ca. femte niveau gruppe), og eventyret antager 6-8 spillere, hvilket langt fra er normen nu om stunder. I stedet har vi spillet med en mere afslappet tilgang til reglerne, hvor reglerne bliver gradvist introduceret.
En af de finurlige ting ved eventyret er, hvor mange veje der er i gennem historien. Hovedpersonerne i romanen, De første tegn, følger en vej gennem historien, og uagtet vores alternative begyndelse, så følger spillerne en anden vej gennem eventyret, og det er jo netop noget af det skønne ved rollespil.
Hvis du vil lytte til mere Han Duo rollespiller, så har vi også spiller Cyberpunk RED, Aliens, Sværd & trolddom og en masse Call of Cthulhu. Det finder du samme sted som Dungeons & Dragons episoderne.
Mere DragonLance?
- Scenariet DL3 Dragons of Hope (det tredje eventyr i rækken) har desuden fået dedikeret en episode på podcasten Lænestolsrollespil, hvor de sammen med Noget med drager podcasten tager en snak om eventyret. Det kan du høre her.
- Du kan finde mere materiale til DragonLance her på bloggen.
- Podcasten Noget med drager har desuden læst og diskuteret DragonLance bøgerne.




Skriv, skriv, skriv