I selskab med Maria Månsson og Han Duo-værterne har jeg haft fornøjelsen af at spille det oprindelige DragonLance eventyr, DL1 Dragons of Despair fra 1984, dog med den nyeste version af Dungeons & Dragons reglerne og med lidt justeringer. Alt det er blevet til den nyeste sæson af Han Duo rollespiller, som du kan hente og lytte til allerede nu.
- Du kan finde episode 0 og episode 1 her: Han Duo rollespiller Dungeons & Dragons (en episode frigives om ugen)
- Du kan downloade mine noter og husregler til eventyret her
- På DMs Guild kan du købe eventyret Dragons of Despair
En af de sjove udfordringer ved eventyret er, at det ikke er tilpasset D&D 5th edition, så der skulle foretages nogle konverteringer. Dertil skulle har DragonLance-eventyret den udfordring, at det er skrevet til folk, som allerede er godt bekendt med scenariet (man spiller en ca. femte niveau gruppe), og eventyret antager 6-8 spillere, hvilket langt fra er normen nu om stunder. I stedet har vi spillet med en mere afslappet tilgang til reglerne, hvor reglerne bliver gradvist introduceret.
En af de finurlige ting ved eventyret er, hvor mange veje der er i gennem historien. Hovedpersonerne i romanen, De første tegn, følger en vej gennem historien, og uagtet vores alternative begyndelse, så følger spillerne en anden vej gennem eventyret, og det er jo netop noget af det skønne ved rollespil.
Hvis du vil lytte til mere Han Duo rollespiller, så har vi også spiller Cyberpunk RED, Aliens, Sværd & trolddom og en masse Call of Cthulhu. Det finder du samme sted som Dungeons & Dragons episoderne.
Mere DragonLance?
- Scenariet DL3 Dragons of Hope (det tredje eventyr i rækken) har desuden fået dedikeret en episode på podcasten Lænestolsrollespil, hvor de sammen med Noget med drager podcasten tager en snak om eventyret. Det kan du høre her.
- Du kan finde mere materiale til DragonLance her på bloggen.
- Podcasten Noget med drager har desuden læst og diskuteret DragonLance bøgerne.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Som ny rollespillet fremstod DL1+2 som noget helt andet end de dungeons jeg ellers var stødt på: Ideen med at opdele i Events og Encounters, prædefinerede hovedpersoner med (sort of) relevant baggrundshistorie, og ikke mindst kortet over Pax Tharkas. Hele ideen om den store kampagne … og så parallelt at kunne læse historien som rigtig bog. Det virkede alt sammen for mig. Rent faktisk at spille det i start-90’erne virkede til gengæld slet ikke – der var vi for kyniske og præget af Warhammer, Call, gryende Fastaval-tradition osv. Men nostalgien lever.
Det bliver fedt at høre hvor vejen igennem fører jer.
PS: Thais var også ved at køre noget Dragonlance i stilling på et tidspunkt: https://thaismunk.wordpress.com/?s=dragonlance
LikeLiked by 2 people
Men hov, du lovede jo lidt at hvis du skulle spille Dragonlance i dag, ville du vælge at bruge Forbidden Lands! 😉 Forstår godt valget, men det andet havde også været sjovt.
LikeLiked by 1 person
Det er rigtigt! Men til podcasten ville vi rigtig gerne spille D&D, og så var valget om hvilken version og hvilket materiale.
Det skulle være den nuværende, så vi ikke forvirrede lytterne med systemforskelle.
Dertil skulle der også vælges et scenarie, og der måtte det gerne være noget genkendeligt.
Begynder sættet var en mulighed, da mange har været forbi Lost Mines of Phandelver, mens mange af de andre enten er for lange eller højlevel. Og så er mange af de udgivne 5th kampagner også middelmådige. Tanken faldt derfor på Dragonlance, da det har høj genkendelighedsfaktor. Kunsten var blot at tilpasse scenariet til vores spilform (derfor ingen højniveau karakterer), og så havde modulet den rette længde.
LikeLike
Ja, beklager at jeg spammer, men du fik mig til at bladre min PDF-udgave. En ting der er lidt vild, er den “eskatologisk-apologetiske” (ord?) religionsopfattelse: “Ja, ja, guderne udslettede hele civilisationer, men kun fordi de elskede jer. (Og hvis ikke I tager dem til jer, gør de det nok igen).”
Denne dogmatiske opfattelse ligger også antydet i Disks of Mishakal der minder utroligt meget om Mormons bog: “an angel of God named Moroni (=Mishakal) appeared to him and said that a collection of ancient writings was buried in a nearby hill in present-day Wayne County, New York (=Pax Tharkas), engraved on golden plates by ancient prophets.”
LikeLiked by 1 person
Er Hickman ikke også Mormon?
Det er en interessant læsning med den mormonske vinkel. Det havde jeg ikke tænkt.
Jeg er stadig rigtig meget på science fantasy vinklen, hvor fordums samfund var et højteknologisk samfund, der kollapsede med et brag. Nu er vore helte ude og finde disks med lærdom, som skal skaffe fordums lærdom tilbage. Der er noget Chronicles of Shannara, Thorgal og lignende over det. Her passer NY som Pax Tharkas også ind (og måske skulle man køre den som udspillende sig i et post-apokalyptisk US næste gang?).
LikeLiked by 1 person
Jo, Hickman er mormon. Han skriver i kommentarer til Dragonlance Chronicles Annotated om sin tid i Indonesien som missionær og hvordan den inspirerede ham. Raistlins og senere magikeres magiske ord er decideret taget fra indonesisk.
Det bliver mere tydeligt (og markant værre) i Legender undervejs, hvor “The High God” til tider bliver nævnt og hvor Hickman nævner det i kommentarer. Problemet er bare som Anders og Mads og har været inde på i “Noget med Drager” at det ikke giver mening (Draconlance Legends er så generelt også bare skrevet dårligt af folk som var mere ambitiøse end deres evner rækkede til).
Det bliver dog reddet okay i nogle senere bøger, hvor det i højere grad bliver fremstillet som et spørgsmål om realpolitik blandt guderne (i min læsning i hvert fald) og hvor “de gode”s hovmod er mere tydeligt.
LikeLiked by 1 person