Vi spiller Night’s Black Agents, som er et rollespil om spioner og vampyrer baseret på systemet Gumshoe. Dette er Generation Blod kampagnen

Dagens episode

Sidste gang kom agenterne til hægterne igen efter at have overnattet på en gammel vens husbåd, og derefter overvågede agenterne det gamle gods, men det så forladt ud og i stedet besluttede de sig for at følge op på oplysninger fra Nina Anchor, som ledte dem til investeringsfirmaet Das Eckebüro i Kiel, som de undersøgte, og det har ledt dem på sporet af Saxos omtale af den hedenske helligdom på Rügen.

Dagens forløb begynder, hvor vi sluttede sidst. Agenterne diskuterer frem og tilbage, hvad deres næste træk skal være.

De beslutter sig for at grave i Das Eckebüro ved at tale med de syv tidligere medarbejdere. Julian kaster sig over sin netforbindelse og graver følgende oplysninger frem:

  • Arnfried Hamm – indlagt på psykiatrisk klinik i Rostock i august 2019.
  • Christoph Libotte – døde med i billulykke i juli 2019.
  • Rainer Mon – Bortrejst til Thailand sommer 2019. Slægtninge har meldt ham savnet.
  • Kerstin Kirsch – omkom i juli 2019
  • Sabina Utler – meldt død i juli 2019
  • Monika Rennert – arbejder som jurist i Hamborg
  • Peer Kolbe – begik selvmord i november 2019

Julian hacker sig ind i journalen for Arnfried Hamm hos Fabert-Hermann Psychiatrische Klinik, hvor han tilses af doktor Lisa Wittkamp. Af rapporten fremgår det, at han er blevet indlagt på vegne af sin kone for stress, dissociative forstyrrelser, bipolar adfærd, aggression og hyperfiksering på blod samt en angst for sollys og kraftigt lys.

På den baggrund kontakter gruppen den følgende morgen pr telefon Monika Rennert, som nu arbejder ved Hamburg domstol. Daniel udfritter hende om hendes tidligere arbejdsplads under påskud om, at hun (tidligere) har arbejdet der. Hun forklarer, at hun aldrig forstod sin fyring, da den kom ud af det blå efter at resten havde været på en teambuilding retræte på Rügen, som hun udeblev fra på grund af sygdom.

Senere på dagen sniger Siobhan og Julian sig ind i Berend Schloemps lejlighed, hvor de anbringer diverse elektronisk overvågning. Om aftenen efter at Berend er kommet hjem fra arbejde, planter de en air tag på hans tesla og derefter ringer Marc anonymt op truende Berend om, at de ved, hvad han går og foretager sig. Efterfølgende kan de se på overvågningen at han trækker gardinerne for og ringer til Beatriz Klippstein, som tydeligvis er den som bestemmer.

Det får gruppen til efterfølgende at tage ud til Beatriz og Robert Klippsteins meget dyre villa i et mondænt villakvarter med nabo-og kameraovervågning. Huset er ikke til nemt at komme til at overvåge eller snige sig ind i, så gruppen parkerer i sikker afstand og sender deres kameradrone af sted. Den passerer først førstesalens vinduer, men der er ingen at se, og som den nævner sig stueplanets vinduer, fanges et glimt af Beatriz Klippstein netop, som hun hastigt trækker gardinerne for, og derefter trækkes de resterende gardiner for (testen med at manøvrere dronen uset af sted fejlede).

Gruppen finder et sted at spise aftensmad og få planlagt deres næste træk. Imens de sidder og spise, ser de pludselig en større udrykning af politi, brandvæsen og ambulancer. Det er i retning mod havnen, mere specifikt lystbådehavnen, og alvorligt bekymrede for deres gode ven, hvis husbåd ligger i havnen, tager de af sted. Noget tættere på kan de se, at lystbådehavnen er spærret af, og at resterne af en husbåd brænder lystigt. Inden længe meddeles det, at man har fundet ligene af to personer. Det er ‘Der Kieler’ og hans kone, som gruppen bor hos, og som har lånt dem tungere våben.

Gruppen indlogerer sig på det lokale Hotel Standard, skiftes til at holde vagt natten igennem og følge nyhederne. Det kommer om morgenen frem, at man der er mistanke om at afdøde var en venstreradikal terrorist, som omkom, da en bombedrone gik af ved er uheld i hans hjem

Om morgenen kan agenterne på overvågningen se, at Berend Schloemp er taget ind til Kiel finansdistrikt, og sporet tabes ved en parkeringskælder. På overvågningen kan det ses, at ingen er mødt ind på das Eckebüro. Gruppen tager derfor til parkeringskælderen og finder den efterladte tesla, som Julian har efterladt sig, og de hacker sig ind i bilens kamera, og de kan se, at de seks ansatte i Das Eckebüro mødes i parkeringskælderen og kører videre i to andre teslaer. Siobhan lokker oplysninger ud af parkeringskælderens opsynsmand med en historie om forsmået kvinde, der leder efter sin utro ægtemand og hans elskerinde. Det giver gruppen en nummerplade på den ene tesla, som de finder frem til er ejet af Robert Klippstein.

Daniel har en kontakt i det tyske politi (etablerer kontakt med 2 points) i form af betjenten Omar, der har familie i Malmö, hvorfra Daniel kender ham. Omar er modvillig, men accepterer at komme med oplysninger om nattens eksplosion, og ‘flagge’ Robert Klippsteins bil og vende tilbage, når den dukker op på politiets gadekamera. Om eksplosionen fortæller Omar, at der er fundet to omkomne, og den ene er identificeret som ‘Der Kieler’, og på stedet er fundet rester af en ukrainsk militærdrone (de droner, som agenterne leder efter) og adskillige våben, og man arbejder nu med en teori om, at ‘Der Kieler’ var venstreorienteret ekstremist, som omkom, da han kom til at detonere sin egen bombe.

Marc ringer op til Tina Hamm, Arnfrieds hustru, som fik Arnfried indlagt på Fabert-Hermann Psychiatrische Klinik, hvor Dr. Wittkamp behandler ham. Hun fortæller, at hun ikke kan forklare, hvad der skete med Arnfried. Det var sommeren 2019, måske i forlængelse af hans teambuilding tur til Rügen med arbejdet i juli 2019, som resulterede i hans sammenbrud. Han var meget fåmælt, da han kom hjem fra turen, og han var som en helt anden person, han blev aggressiv, var sært fascineret af blod, og opførte sig manisk. Han var til fare for sine omgivelser, og hun fik ham indlagt. Det er han fortsat, og man har endnu ikke formået at finde en behandling, og han har vist sig vanskelig at medicinere – man kan ikke rigtig finde noget, der virker. Lisa besøger sin ægtemand på klinikken 1-2 gange om måneden. Efter nogle måneders sygemeldelse fik Arnfried en fyreseddel. Marc har under samtalen udgivet sig for at være en advokat, der kigger på et kollektivt søgsmål mod Das Eckebüro for uretmæssig fyring, og han overtaler Lisa til at give ham lov til at besøge Arnfried på klinikken og repræsentere ham i retssagen, hvilket hun indvilliger i.

Gruppen har gennem forløbet diskuteret, om de skal slå til mod slottet ved Eckernförde, om de skal storme Das Eckebüro, konfrontere Beatriz Klippstein eller om de skal grave dybere i sagen om de tidligere medarbejdere hos Das Eckebüro. De er ikke i tvivl om, at der foregår noget mærkeligt, men hvad er det, som foregår, og hvordan spiller det sammen med de stjålne droner fra Ukraine (hvoraf en pludselig er dukket op på en uønsket måde)? Efter samtalen med Lisa Hamm har situationen med Arnfried åbnet en dør til mysteriet om teambuilding episoden på Rügen, og planen er derfor at tage fra Kiel til Rostock og besøge Arnfried.

Her slutter dagens spil.

Bemærkninger

Vi graver os stadig dybere ned i mysteriet, og der foregår noget, og det involverer en usund interesse for blod (både for Arnfried og på slottet) og tilsyneladende en stribe tidligere medarbejderes for tidlige bortgang, hvis timing er mistænkelig. Denne gang så at nogen har ressourcerne og efterretningerne til at slå tilbage mod agenterne, hvis de ikke er forsigtige.

Efterforskningsmæssigt er NBA sjovt, idet oplysninger er nemmere tilgængelige end man regner med. Det handler mest om at finde vinklen. Siobhan fik automatisk oplysninger ud af opsynsmanden med Flattery, Daniel indhentede oplysninger med Negotiation, og Marc med Reassurance. At der er auto-succes på testen betyder, at det alene handler om måden oplysninger bliver skaffet, og vi derfor kan rollespille samtalerne som succesfulde, og med karaktererne som kompetente folk. Som GM deler jeg oplysninger rundhåndet ud under samtalen, når spilleren fisker efter det, og det giver et ret godt flow. En anden måde at få udleveret oplysninger er ved at etablere kontakter, som placerer samarbejdsvillige NPCere de helt rigtige steder, som kan bringe oplysninger i spil, som da Daniel afslører sin kontakt, Omar, der kan give indsigt i attentatet på Der Kieler. Der er stadig tests undervejs, ikke mange i et forløb som dette, men Julian foretog succesfuldt Digital Intrusion for at hacke sig adgang til oplysninger, Daniel fejlede at spionere ubemærket med en kameradrone, og han fejlede også sin Stability test, da han opdagede, at Der Kieler var blevet dræbt (det koster lidt point, som på lang sigt (ved tab af en del flere point) kan resultere i PTSD og lignende, hvis man ikke ‘healer’ den mentale skade). Siobhan er så effektiv til at bryde ind, at hun kunne trænge ind i Berends lejlighed uden at lave en test (og jeg vurderede lokationen som triviel, og ikke havde ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor der ikke blev udløst tests undervejs – vi har set Siobhan gøre dette, f.eks. sidste spilgang hvor hun trængte ind på Das Eckebüros kontor, hvilket understreger at hos Berend var en test ikke relevant).

Næste gang: Mødet med Arnfried.

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending