I dag er de to første episoder af Han Duo rollespiller Call of Cthulhu, sæson 5 blevet udgivet. Du finder dem i din foretrukne podcast app samme sted, som du finder de andre sæsoner af Han Duo rollespiller.
Vi følger vores fire efterforskere fra de fire foregående sæsoner. De er gået meget igennem, og det har sat sine spor. De er præget af deres møder med det ukendte, og det ubegribelige, og vi kommer nu til en afgørende konfrontation. I sæsonen trækkes tråde tilbage til de fire foregående, og det er ikke et sted for nye lyttere at begynde. Scenariet vi spiller, skal jeg ikke afsløre her – det venter jeg med til, at vi er gennem episoden.
Lette spoilers om scenarieformen
Hvis du allerede er gennem episode 1 og episode 2, kan du genkende noget af formen i indledningen fra blandt andet Han Duo rollespiller Aliens. Inden for den danske rollespilsscene som udtrykt gennem rollespilsconner som Viking-Con, Con2 og Fastaval (se Alexandria for en oversigt over conner og scenarier – der er tonsvis af ting, du kan downloade og spille) er leg med formen og handlingsforløbet almindeligt og stærkt inspireret af andre mediers lignende brug af krydsklip, flash forwards, flash backs osv.
Det sjove er, at spillerne ikke ved, hvad der skal ske. De er lige så uforberedte på hvilke scener, der skal spilles, som lytterne er det. Jeg har en oversigt over, hvilke scener der skal spilles, og hvilken rækkefølge de skal spilles i, men jeg korrigerer løbende i forhold til det, som scenen kommer til at rumme, for det ved jeg heller ikke. Jeg kender anslaget til scenen, men ikke dens forløb eller indhold, for det skabes sammen med spilleren i nuet.
Det er elementer, som disse som gør rollespil til mere end et (bræt)spil og til sit eget medie, og det er det, der gør rollespil så spændende at spille. Ingen af os kender historien, førend den er spillet.
Sammenlignet med andre medier giver det selvfølgelig også nogle benspænd. Jeg kan ikke gå tilbage og rette elementer til tidligere i fortællingen. I modsætning til en forfatter, en tegneserieskaber eller en instruktør arbejdes der kun i en retning med fortællingen. Det er muligt at aftale retcons og lignende med spilgruppen, men hvis jeg vil forvarsle noget eller etablere et tema, kan jeg ikke gå bagud i historien og skabe det, i modsætning til en forfatter, der kan gå tilbage og skrive kapitel 1 om, så det bedre matcher slutningen. Således har hvert medie sine styrker og svagheder. For rollespil er det, at der ingen vej er tilbage, når først snakken går og terningerne kastes.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 