Fragtmanden ankom med en pakke fra Fria Liga. Via kickstarter modtager jeg pakker fra dem et par gange om året, og denne gang er det rollespillet Drakar och Demoner i sin engelske udgave, DragonBane, som er ankommet, og det er meget praktisk taget i betragtning, at jeg er gået i gang med at spille det (Læs episode 0 og episode 1 her).
Senere på året eller til næste år udkommer ifølge Fria Ligan Drakar och demoner på flere andre sprog blandt andet på fransk, tysk, norsk og dansk. Med andre ord, klassikeren Drager og dæmoner vender tilbage!
I æsken er et sæt terninger, der er regelbogen (softcover) og kampagnebogen (softcover) samt de reference- og initiativkort, man er kommet til at forvente fra Free League foruden kort over de lokationer, som optræder i kampagnen, foruden papfigurer til at repræsentere eventyrere og monstre. Det er alt sammen illustreret af Johan Egerkrans (hvis værker rollespillet Vaesen fra Free League er baseret på), som giver bøgerne en særlig stemning – og visuel lækkerhed er et Fria Ligans store kendetegn.

Alt i alt glæder jeg mig til at komme i gang med at spille med det faktiske remedier frem for par hastigt printede kort og en pdf. Vi er netop begyndt på kampagnen fra æsken, men som det hør og bør, så bliver der gjort diverse ændringer til materialet for at give det et lidt mere personligt præg, og kampagnen kræver i sig selv, at man som spilleder foretager nogle beslutninger, så justeringer skal foretages.
Det bliver med andre ord sjovt at sætte DragonBane på bordet, og det er et sæt enkle og nemt tilgængelige regler. Og også et sæt regler, som det bliver nemt at modde og hacke, og det kommer vi nok også til at gøre i takt med at vi tager systemet i brug.
Den engelske og svenske udgave er meget snart på markedet, og den danske er måske ude omkring vinteren 2023-24.





Skriv, skriv, skriv