en blog om rollespil og historie

Her begynder eventyret om den mægtige Seersten, som forsvandt, da Arthedain faldt, og kong Arvedui flygtede med rigets skatte ud i ødemarken forfulgt af Angmars heksekonge.

Vi er i året 1360, cirka tyve år efter at Bilbo Sækker vendte hjem fra sit skandaløse eventyr, og vi spiller The One Ring 2nd edition.

Hobbitten Bilbo har i tykke bøger fundet omtaler af kongeriget Arnors historie, og han har inviteret to nysgerrige hobbitter og to dværge på besøg. De har tidligere leveret bøger til ham hentet i Bri, men efter et uheld ved broen over Brændevinsfloden – som vi ikke taler mere om – er et af værkerne blevet beskadiget og bogens sidste kapitler er gået tabt.  Imidlertid har Bilbo fået den idé at gå til kilderne for bogens tabte kapitel, og i nogle af hans værker, er der tekster som peger imod et tabt arkiv beliggende i en falden fæstning fra Arnor-rigets tid opført på ruinerne af en svunden dværgeby fra en ældre tidsalder.

Han beder derfor de fire om at rejse ud i ødemarken for hjembringe dokumenterne, og med dem låner han dem ponyen Will med en fuld oppakning.

(misæren ved broen og med den ødelagte bog er gruppens foregående eventyr – det er ikke et, vi har spillet, men blot et jeg som GM har introduceret, og spillerne er med til at referere til)

Rejsen begynder

Efter at have udspillet frokosten hos Hr Sækker, og hans snak om et spændende fund, som han ser frem til at dele med sine fire videbegærlige gæster, gælder det selve færden. Et sted ude i ødemarken nordvest for Herredet og øst for bjergkæden Ered Luin lidt nord for hvor floden Lune deler sig, og sidegrenen løber mod vest, har Bilbo identificeret en forpost for Arnor. Lokale rygter vil, at folk forsvinder i området, måske grundet stimænd, og der er et ruintårn fra hvis tinde ses et blåt lys. Ifølge Bilbos omfattende værker var det en fæstning, der var opført på en svunden dværgeby, og som under Arnors sidste dage blev belejret af Heksekongens styrker. Fæstningen faldt, da den blev forrådt af dværge, som ad skjulte veje ledte fjenden ind i fæstningen.

Spillerne sidder med kortet over egnen. Jeg har det som et stofkort, som er lagt ud på bordet. Derudover har de fået en rejsejournal, som er et af bilagene til The One Ring, hvor de tegner landskabet og deres planlagte rute ind. Det kan jeg efterfølgende matche op med mit GM kort for at se, hvor farlige områderne på kortet er.

Da ruten er lagt fordeles rejseopgaverne mellem karaktererne. Der er fire poster, og der fire karakterer, så det bliver en jævn fordeling. Gungnir tager sig af at føre ekspeditionen (travel test), Fenja håndterer jagt og fouragering (hunting test), Reginald står for at holde udkig (awareness test) og Tobold er gruppens spejder (explore test). Opgaverne er fordelt efter, hvad medlemmerne er bedst til – med den ulempe, at hobbitten Tobold hverken duer til at lede, spejde, jage eller holde udkig.

De første par dage følger vi vore rejsende, som de passerer gennem Herredet og op nord på på heden langs floden The Waters. Ude på heden er Fenja ved at lede gruppen på afveje, da hun søger efter en genvej over heden, og gruppen må cirkle rundt og fortsætte langs The Waters. Det leder et par dage senere til et møde med tre høje skikkelser, mennesker, måske rangers, som er på vej mod Herredet og de indvilliger i at overbringe deres hilsner til Bilbo. De to grupper udveksler forsyninger, inden de fortsætter færden, og rangerne udpeger et godt sted at krydse Ered Luin, hvor der er resterne af en mægtig bro.

Rejsen leder gruppen nord om heden og syd om bakkerne mod vest i retning af Ered Luin. Da floden og broen er i syne kæmper Tobold med sin selvtillid og han er splittet mellem hvilken rute, han som spejder skal udvælge for sin gruppe. Til sidst træffer han en beslutning, hvilket viser sig at være den rette. Snart er gruppen fremmed floden, de krydser den og fortsætter ind i skovene på den modsatte side, hvor de snart kan se ruintårnet knejse over træerne. Skarpøjede Reginald øjner også en vag røgsøjle.

Rejsesystemet

En central del af Ringenes herre er rejsen, og The One Ring har et system til at afspejle dette. Rejser er en ting, som moderne medier har svært ved at håndtere (sammenlign funktionen af rejser i Star Trek: Original Series og Next Generation versus Star Trek: Discovery eller Ringenes herre versus Rings of Power og The War of the Rohirrim, eller Star Wars trilogien kontra Star Wars: Acolyte, for blot et par eksempler på, hvordan de nye fortællinger eksisterer i fast travel universer), og i rollespil rummer rejser deres egen udfordringer, da det er svært at opstille situationer med meningsfyldte valg, og det er vanskeligt at rollespille udmattelsen ved at vandre i dagevis. Heldigvis gør The One Ring noget rigtig interessant og brugbart på dette område.

Rejser i The One Ring foregår i antal ‘runder, hvor hver runde indledes med en Travel test for at se, hvor mange dage/hvor langt man kommer, inden der er en hændelse.

Hændelserne rulles frem på en tabel, og en anden tabel afgør hvilken post, der er involveret, og derfor skal rulle en test. Udfaldet skaber en lille scene, som beskrives eller rollespilles, hvorefter gruppen optjener et antal Fatigue point.

Det er et ret fint system. Vi fik på kort tid udspillet en tolv dage lang færd, hvor de mødte nogle venligsindede rangers, hvor de var ved at gå vild på heden, og hvor de kom stærkt i tvivl om den rette rute til ruinbroen, hvor de kunne krydse Lune. De optjente i alt 4 Fatigue point.

Styrkerne ved systemet er, at det går ret stærkt, kræver ikke forberedelse fra spilleder, det handler ikke om at holde hus med antallet af dagsrationer, og fejlede tests handler ikke om at gå vild i ødemarken og spendere tid på at komme på rette vej igen. Sidste to punkter er meget klassisk i D&D hex crawls og ofte uinteressant at spille (selv som GM finder jeg det uinteressant at spille at gruppen er gået vild igen, da primære konsekvens er, at vi ikke kommer til det spændende).

For D&D er næste ‘problem’ ved rejser at de fleste GMs er flasket op med at ‘møder’ er ‘træfninger’, og de forvandler rejser gennem ødemarken til en lang sekvens af kampe (se hvordan folk spiller færden gennem junglen i Tomb of Annihilation), samtidig med at systemet er sat op til at karaktererne resetter deres ressourcer hver morgen (AD&D har dog ikke dette problem, da ressourcer genvindes langsommere). The One Ring har generelt færre møder og endnu mindre en forventning om at de skal munde ud i kampe. Ydermere har The One Ring sine Fatigue Point, som er udmattelse, som akkumuleres under rejsen, og påvirker karakterernes formåen, når de når deres mål og udforsker det (load + fatigue giver en værdi, som medfører, at karakteren bliver udmattet, idet øjeblik endurance er lavere, og hver gang man kommer til skade, mister man endurance). For spillerne er målet at komme så godt frem som muligt, da det afgør hvor mange strabadser karaktererne kan tåle, førend de bliver udmattede, og bliver man udmattet er det værd at overveje en retræte (udmattelse er nemt at komme sig over, men det kræver en nats hvile i en sikker havn, hvad mange adventure sites ikke er).

Kløften og ruintårnet

Det lille selskab har nået sit mål, omtrent, og vi skifter fra ‘rejsestruktur’ til et mere frit, eksplorativt spil.

Gruppen har øjnet en svag, bleg røgsøjle, som befinder sig et sted mellem dem og tårnet. De sender Reginald ud for at spejde. Han finder snart ud af, at tårnet og ruinbyen omkring tårnet befinder sig på den anden side af en dybt kløft i vis bund en elv fosser buldrende af sted. Til at begynde med er der ingen synlig overgang.

Reginald fortsætter med at spejde. Han opdager, at der er et stykke nede af kløftens side er en stenbro. Den er ikke længere intakt, men nogen har efterfølgende repareret den nødtørftigt. Der er ikke en direkte vej ned til broen. I stedet er der en åbning i skrænten, der fører ind i klippen. På den modsatte side er en tilsvarende indgang i klippevæggens side.

På toppen af skrænten, på samme side som Reginald, og over stenbroen, øjnes en lejr med fire lurvede og skummelt udseende folk. Lejren er placeret ved en indgang til en passage som fører nedad. På et tidspunkt kommer en femte person ud åbningen. De andre adresserer vedkommende som Sabian, og han tysser på dem og beder dem om at være rolige, da ‘hun er urolig i aften’. De andre reagerer og til trods for det før løsslupne humør, får de lagt en dæmper på sig selv.

Reginald deler sine observationer med resten af gruppen, og der snakkes frem og tilbage en rum tid, inden man beslutter sig for en plan. I stedet for at konfrontere de skumle landevejsrøveres lejr, bliver planen at klatre ned og langs skrænten hen til stenbroen. Med reb og sindrige planer om at lade Tobold kurre ned ad rebet til broen, hvor en af de andre står klar til at gribe ham.

Overordnet går det godt. De første tests er succesfulde, men Fenja kommer galt af sted. Hendes hånd får grebet galt fat på klippen og hun skærer sig fælt trækkende et blodspor hen over klippen (rent praktisk fejles testen ret slemt, og jeg vælger en fail forward løsning, hvor udfaldet er ‘succes med tab af ressourcer’ frem for en pass/fail modus, hvor fejlet resultat betyder at man styrter i afgrunden. Rent konkret koster det 5 endurance point; jeg skal lige vende mig til skadesomfanget for The One Ring, men fem point kan mærkes). Tobold kommer også lidt til skade undervejs.

Gruppen er nu nede på broen. På deres side er en åbning i klippen til en passage, som synes at føre opad til lejren på skræntens top. Den modsatte side af broen fører tilsvarende ind i skræntens side og videre ind under tårnet. Broens midte er en midlertidig konstruktion, da centeret er styrtet sammen.

Næste gang krydses broen og en indgang til kældrene under ruintårnet venter.

Bemærkninger

Vi har fået benyttet systemet til skill tests og til rejser, og resten venter forude. Et par enkelte Hope point er blevet spenderet for at tilkøbe en bonusterning, og det blev et sted til to bonusterninger, da handlingen blev baseret på en karakters distinctive feature. I forbindelse med nogle tests har der været en bonusterning fra at benytte særligt udstyr. Ofte ruller spillerne 1d12 plus 2/3/4d6 mod sværhedsgrad 13 – 18. Med d12 og 3d6 er gennemsnittet ofte nok til en regulær succes.

Karaktererne har 4 load points fra deres rejse, og effekten bliver synlig, når de begynder at miste helbredspoint, mens de har en bunke udstyr på sig.

Alt i alt kan jeg rigtig godt lide systemet, og jeg nyder, at der er helte og overnaturlige elementer uden at ramme moderne D&Ds ‘heroiske fantasy’.

Næste gang begynder udforskningen for alvor, og vi får måske også set kampreglerne i brug.