Velkommen til De rejsende, en podcast, hvor vi spiller rollespil, og her begynder Call of Cthulhu kampagnen.
Call of Cthulhu, sæson 1
Josh Winscott er ikke mere, og han har efterladt sin niece et mystisk brev og en sær stenblok med inskriptioner af ukendt ophav. Her begynder historien, som vi følger Erna Flemmingway og George Rudolphüs på vej ud til ægyptologen Henry Smith Junior for svar på mysteriet. Det er sommer, og året er 1926.
Man kan læse mere om, hvordan jeg griber forberedelsen an i Call of Cthulhu: Guide til forberedelse og spilledelse, del 1 og del 2.
Kampagnen er den åndelige efterfølger til Han Duo rollespiller Call of Cthulhu, som er en afsluttet kampagne på en god håndfuld sæsoner. Vi fortsætter i samme univers et par år senere. Kendskab til den tidligere kampagne er ikke nødvendigt.
Efter at kampagnen var afsluttet, var der snak om at starte en ny op. En mulig kampagne var Horror on the Orient Express, som jeg da havde læst en smule op på for at se, om det var noget. Den har dog et omfang, som kræver flere sæsoner i streng.
I stedet har jeg til De rejsende lavet en syntese af forskelligt materiale, som kommer til at forme den nuværende og kommende sæsoner, men her sat op til at have rum for sæsoner med andre rollespil ind i mellem.
Mere skal ikke afsløres her, men hvilket materiale, vi spiller i sæson 1, afsløres nedenfor.
Find alle episoder af De rejsende podcasten her.
Call of Cthulhu, sæson 1, episode 1
Spoilers!
I det nedenstående er der spoilers.
For neden afsløres titlen på scenariet, der spilles, og der afsløres dele af handlingen.
Så med andre ord: spoilers!
Sig ikke, at du ikke var advaret.
For de nysgerrige, som gerne vil vide, hvad det er, vi spiller, så er sæson 1 bestående af to scenarier flettet sammen.
Det første scenarie er A Lonely Thread fra bogen No Time to Scream (udgivet 2024), og derefter er det scenariet The Darkness beneath the Hill fra bogen Doors to Darkness (udgivet 2016). Begge scenarier er korte scenarier, særligt det første, som er tænkt til blive spillet på en times tid. Det andet er også et relativt hurtigt scenarie, som synes intenderet spillet på få timer, men det er også et, som har nogle sekvenser, som synes uintenderet at kunne trække ud

De to scenarier er let omskrevet, så de kan bindes sammen, og de er også let omskrevet til at passe til den måde, vi spiller dem på.
Rent praktisk har spillerne, inden de laver karaktererne fået oplægget – brevet fra onkel Josh – og det på et tidspunkt, hvor det ikke er blevet etableret, hvem arvingen er. Relationerne etableres i takt med at karaktererne skabes, og jeg udpeger, hvem jeg gerne vil have til at spille arvingen.
Den alternative start handler om, at jeg gerne vil have karaktererne bedre integreret i scenariets start. Det er en udbredt stereotyp for Call of Cthulhu at begynde med at arve efter en onkel (bare det at arve efter en tante vil være et markant brud), og der er derfor mange opfordringer i scenarierne til at etablere en god relation til onklen, så arven fra denne ikke kommer helt ud af det blå. Derfor har jeg tilstræbt at få integreret onklen i større omfang.
Sekundært besluttede jeg mig også for at lade forløbet af episode 1 være åbent, og jeg havde derfor ingen idé om, hvordan episode 2 ville begynde. Det måtte alt sammen være afhængig af terningerne.
Sidst men ikke mindst ville jeg gerne en ting mere med episode 1. Jeg ville gerne udstille dødeligheden i Call of Cthulhu, men det er upraktisk at gøre midt inde i et scenarie, og det kan give en lidt mærkelig slutning, hvis det sker for en kampagne. Derfor var det mere praktisk med det blodige anslag i begyndelsen af kampagnen. Sekundært giver det en intro a la X-Files, Supernatural eller Buffy, hvor vi ser monstrenes farlighed udstillet uden at det koster seriens hovedpersoner livet. Jeg planlagde at køre med en åben slutning, så hvis terningerne var faldet anderledes havde vi haft en helt anden slutning og overgang til episode 2. Til gengæld kommer vi til at vende tilbage til episode 1 senere, da der stadig er et mysterium at udforske. Praksissen med at slå det første hold karakterer ihjel og lade det andet hold efterforske deres død, benyttes ikke ofte, men det er en teknik med rødder tilbage til 90’ernes (danske) rollespilsscene.
Jeg kommer nok til at dedikere et separat indlæg TPK og karakterdødsfald senere.

Hovedforløbet i sæsonen bygger på scenariet The Darkness beneath the Hill, og det er strukturerelt et interessant scenarie. Det følger meget formen fra visse af Lovecrafts historier, som feks At the Mountains of Madness og Rats in the Walls, og som også benyttes af andre weird fiction forfattere. Det er en ikke en gyser i traditionel forstand, men mere en sær rejse med en slags kosmisk horror i erkendelsen af den virkelighed, som afsløres. På skrift virker den type historier godt, men i rollespil er det sværere at bygge en historie op over, at spillernes karakterer går fra A til B til C til D, og undervejs kigger de på ting, men med meget lidt interaktion fra spillernes side. Dertil synes det også at være et scenarie for en noget større spilgruppe eller en spilgruppe langt mere klar til kamp – for et par af de monstre, jeg klippede ud, ville nemt have medført et dødsfald eller to blandt karaktererne. De blev klippet ud af samme grund. Et segment med svampe blev fjernet, da scenen er kedelig (primært bestående af ‘rør ingenting og gå gennem området’) og en anden blev omskrevet, da oplægget var kreativt men ikke en, som gav meget mening.
Med de ændringer in mente, var det en vigtig ting at få skabt et forløb, som ikke føltes, som et dungeon crawl, men som samtidig var en nedstigning i dybet og i fortiden.
Konsekvenserne af begge scenarier kommer vi til at se mere til, når næste Call of Cthulhu sæson udkommer.
Husk, du kan følge De rejsende på Instagram under titlen De rejsende podcast.





Skriv, skriv, skriv