Det sker, at når man gennemgår gamle samlinger af rollespil, at man finder et eller flere ringbind mellem rollespilsbøger, box sets, stakke landkort fra diverse supplementer og charteks med bilag fra diverse rollespilssupplementer, der længe siden forvildede sig væk fra deres ophav. Det fascinerende i samlingerne er ringbindene.
Ringbindene er et indblik ind i en datidens GMs kampagne. Det er ofte noter skrevet på løsblade og samlet med fotokopier af regelbøger og artikler. Det er fra en tid, før end notetagning blev digital, og de forefindes ofte i samlinger af brugt rollespil med rødder tilbage i 80’erne og 90’erne.
Ringbindsrollespil er det artefakt, som opstår gennem måneder og års rollespil. Det er en sum af verdensbeskrivelser, scenarier, dungeon-kort, verdenskort, kampnoter med monstre og karakterers hit points nedfældet, og det er husregler, variantregler og tolkninger af regler. Artefaktet bag ringbindsrollespil er et ‘levende rollespilsdokument‘ fanget i flyttekassens harpiks og stivnet til denne rå, upolerede ravklump af af et ringsbindsrollespil.
Rollespilsdokumenter er i denne optik i to stadier. Det er i sin pæne, polerede form i form af regelbøgerne tilpasset ingen udover den oprindelige designer, og det er i et levende rollespilsdokument, som er den løbende opbygning af verdenen, korttegningen af landskabet, justeringen af reglerne og tilføjelsen af nye regler eller særlige tolkninger af reglerne.
Ringbindsrollespil fortæller os om brugen og forståelsen af, hvad regler er i rollespil. De er ikke helt, hvad mange ville antage, at de er – for hvad nu hvis reglerne slet ikke er regler? – og ringbindsrollespillet er det arkæologiske kildemateriale udgravet af flyttekasser i kælderrum og loftskamre.
I min optik er regelsystemer til rollespil ikke regelsystemer, men værktøjer til at interagere med fiktionen, og de har i deres udformning ligheder med reglerne i andre spil som brætspil. En vigtig forskel er den måde, som regler kan vokse og udbygges på. Det er ikke noget, som står i selve regelbøgerne, men noget som opstår, når man begynder at spille, og der akkumulerer sig en masse praksis, som bliver nedfældet og kodificeret for netop den gruppe. Hændelser i fiktionen afføder et behov for at reflektere dem i spilsystemet, og det sker i form af nye regler eller nye tolkninger, f.eks. har min nuværende Fading Suns kampagne Translatio Sancti affødt stadig flere tweaks og omtolkninger. Vi har redefineret dele af grundreglerne og et par perks, føjet nye perks og nye okkulte kræfter til. Det er vores levende Fading Suns program, vores ringbindsrollespil.
Det spændende er, at hver spilgruppe udvikler sit eget ringbindsrollespil over tid, og selvom det ofte ikke er videre spændende at læse de specifikke ringbinds indhold, så er selve eksistensen af ringbindene fascinerende. De er et blik ind i, hvordan der er et skifte fra, at man har en rollespilsregelbog til at man har et dokument, som transformeres og udvikler sig, og hvor der opstår en praksis omkring regelbogen, som udvikler sig til sit helt eget spil. En tradition, som har dybe rødder, og som strækker sig ikke kun tilbage til det allerførste D&D fra 1974, men også til den praksis, som var ved spillebordet, mens at D&D var under udvikling i årene op til januar 1974.
Du har også et ringbindsrollespil. Har du tænkt over, hvordan dit eget ringbind, digitalt eller analogt, rummer regler, regeltolkninger, spilvarianter, verdensbygning, nedfældede initiativtal og hit points for slagne orker?
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv