en blog om rollespil og historie

Hinsides Måneporten ligger et eventyrligt land. Trolde, hekse og dødninge og andre fæle væsner truer de små landsbyer i kongeriget Iltstein.

Dragens hvisken er en podcast hos HuliGennem, hvor tre børn kommer af sted på eventyr i hver sæson. Alt det finder du her.

Det her er en guide til at komme i gang derhjemme baseret på det, som kan høres i podcasten.

En guide til rollespil hinsides Måneporten

Reglerne og karaktererne til Dragens hvisken, som vi benytter i podcasten, kan du downloade her:

I det nedenstående følger en række tanker og tommelfingerregler om rollespil, da en god del af rollespil, også handler om hvordan man begår rollespil. Det antages, at du har lyttet til mindst en sæson af Dragens hvisken hos HuliGennem, og at du nu gerne vil skabe dit eget.

Regler i rollespil

Reglerne er et værktøj, vi bruger til at skabe udfordringer, der skal løses eller overvindes. De er et værktøj til at interagere med den fiktion, vi skaber med vores ord, armbevægelser og blikke. De er ikke strenge retningslinjer, som i brætspil, hvor de sikrer et rum at dyste med de andre spillere, og derfor bliver de omformuleret, tolket og ændret løbende. Det vigtige er, at reglerne tjener til vores fælles fornøjelse. Reglerne til Dragens hvisken, der er gengivet i PDF’en, skal ses i den ånd: De er et værktøj til at skabe benspænd, der skal inspirere til kreative løsninger, de skal via terningerne skabe uforudsigelighed, så ingen af os ved, hvor historien ender henne, og de skal hjælpe os med at interagere med den verden vi fremmaner for vores indre blikke.

Hvornår rulles der terninger?

Tommelfingerreglen er følgende

• Når der er noget på spil
• Når der er en konsekvens ved at fejle
• Hellere et terningkast for lidt

Mange spilledere kan godt lide at bede om terningkast, når der ikke er noget på spil, og når det ikke betyder noget, om resultatet er en succes eller ej. Selv stræber jeg efter det terningkast, hvor ting kommer i spil, og hvor der er en konsekvens ved at fejle. Særligt når det leder handlingen i retninger, hvor jeg som spilleder heller ikke ved, hvad der kommer til at ske. Der bliver improviseret en god del over oplægget hver gang, så handlingen afspejler det, vi skaber sammen, hvilket inkluderer at jeg fjerner mine darlings undervejs og føjer spillernes til.

Action

Hvis handlingen synes ufokuseret eller begynder at halte, er det altid værd at indsætte en actionsekvens, og det er typisk en kamp med nogle skurke.

Enkle udfordringer uden løsninger

En lukket dør, en kløft, en skakt og des lige kan være en sjov udfordring i sin enkelthed. Som spilleder har jeg introduceret udfordringen uden at kere mig om en løsning. Jeg har ikke udtænkt nogen måde at løse problemet på, men i stedet har spillerne ved starten af spillet udvalgt et sæt vilkårlige ressourcer (folk, klasse, udstyr, trolddom etc), som de kan benytte til at skabe en løsning (foruden hvad de kan finde undervejs).

Heldpoint

Held er en særlig størrelse. Det er en måde for spillerne at manipulere med chancerne for succes, og det er en måde at markere, at nu er der mere på spil. Held er spilmekanisk også knyttet til samarbejde mellem spillerne. Flere måder at bruge held på er knyttet til en idé om at samarbejde, og man bruger dem til at hjælpe hinanden med. Som spilleder skal være åben for kreativ brug af held, når det knytter sig til fælles resultater eller til at understøtte andre spillere.

Heldpoint benyttes også som en magisk ressource til at interagere med omgivelserne, som f.eks. at åbne fortryllede porte og des lige.

Åbent for tolkninger

Karakterernes evner og trylleformularer er bevidst beskrevet meget åbent. Det er intentionen, at der er rum for tolkning og for at udvikle egne tolkninger hjemme ved spillebordet.

Praktiske

For teenagere og voksne at spille flere timer i streg er ikke ualmindeligt, men med børn kan det være praktisk at spille 30-45 minutter og derefter holder en pause. Med pauser regelmæssigt kan man spille 1-4 timer.

Bemærkning til regelsystemet versus podcasten

Regelsystemet er ikke tænkt som et, hvor karaktererne udvikler sig fra eventyr til eventyr. Der er derfor ikke et system for Experience Points, levels og des lignende.

Bemærk, at regelsystemet ændrede sig også mellem de første omkring fire sæsoner. Typisk mindre justeringer baseret på de observationer, jeg gjorde, mens vi spillede. Særligt skovpræsten ændrede sig undervejs. Det var en balancegang mellem reglernes kompleksitet, og hvad der kan håndteres med kun en kort introduktion. En tommelfingerregel var at fjerne de evner, som ikke så nogen anvendelse i spillet. Hvis de ikke kom i spil, er de enten ikke interessante, brugbare nok eller forstået korrekt.

Systemet udvikler sig også en smule i forhold til hændelser i de forskellige sæsoner, så listen med trylleformularer ændrer sig i takt med at karaktererne finder nye formularer eller hændelser i sæsonerne kræver ændringer.