I denne sæson tager De rejsende til den gamle verden, besøger byen Nuln og spiller det klassiske scenarie The Oldenhaller Contract. Vi har gang i Warhammer Fantasy RPG, spillerne er Elias Eliot, Maria Månson og Silja Okking, undertegnede er spilleder, og grafikken er skabt af Allan Tonning.
Podcasten De rejsende er en rollespilspodcast, hvor vi veksler mellem forskellige rollespil. Nogle vender vi tilbage til, som Dungeons & Dragons og Call of Cthulhu, mens andre er one-shots, som vores tur til Warhammer universet. Scenariet vi spiller er fra first edition af Warhammer Fantasy grundbogen (1986), og reglerne er et miks af first edition og fourth edition (2018).
Du finder sæsonen på Spotify og via din podcast app, og her kan du også finde vores andre rollespil.
Du kan følge os på Instagram, hvor vi også annoncerer vores live-optrædener.
Lidt om vores Warhammer Fantasy rollespil
Warhammer er for nogen bedst kendt som et figurkrigsspil, hvor store skarer af malede figurer marcherer hen over spisebordet. For andre er det bedst kendt som computerspil. Men Warhammer Fantasy har siden 1986 også været et rollespil, og nok et af de største ikke-D&D-baserede fantasy rollespil i Danmark sammen med Drager og dæmoner.
Reglerne i rollespillet er en slags overbygning på reglerne fra figurkrigsspillet, så det er muligt at overføre karakterer fra det ene spil til det andet. Systemet er et procent-baseret skill system, hvor man forbedrer både færdigheder og evnetal, og hvor man har talenter – særlige evner som enten giver bonusser til evnetal eller færdigheder eller som giver mulighed for at foretage særlige ting – og systemet benytter ikke levels som Dungeons & Dragons, men i stedet har man karrierer (som tolder, rottefænger, bonde, troldmandslærling etc.), som man avancerer inden for eller skifter i mellem, men de giver ikke flere hit points osv som D&D, hvorved systemet selv for erfarne karakterer forbliver dødeligt. Warhammer Fantasy deler en god del af dødeligheden med systemer Call of Cthulhu og RuneQuest.
Reglerne baserer spillet på, trækker på 1st og 4th edition. Karaktererne er bygget op over 4th edition, men der bliver spillet ud fra 1st edition, og det er dels fordi jeg ikke har 2nd eller 3rd edition, og det er fordi et par af de moderniseringer, der er i 4th edition er ikke implementeret godt – her tænkes på succes levels, som er praktisk på mange måder, men som kræver en del træning med systemet, og det egner sig ikke godt til en one-shot, hvor planen er ikke at bruge megen tid på reglerne.
Scenariet er et intro-scenarie tænkt til at udstille en række af forskellene mellem Warhammer Fantasy RPG som fantasy rollespil og Dungeons & Dragons som fantasy rollespil. Det er udtrykt gennem reglerne men også gennem verdenen, som er en parallel til renaissance Europa dømt til undergang inden for nærmeste fremtid. Det er en tabt verden tæt på at gå under. Vi ser således, hvordan alt er lidt usselt, ulækkert og ufedt, men stadig sjovt at spille i.





Skriv, skriv, skriv