en blog om rollespil og historie

Jorden er blevet invaderet. Dag 90. Året er 2026, datoen er den 10. september. Forskellige virkeligheder fra parallelle universer har etableret et brohoved i forskellige regioner og transformeret virkeligheden, som den er underlagt andre naturlove, anden logik og anden genrekonvention. Fra Delfi Koncilets hovedkvarter i Budapest organiseres modstandskampen.

Vi spiller TORG Eternity, og dette er første episode. TORG blev omtalt i dette indlæg, og denne gang skal det omhandle vores første spilgang og introduktion til både verden og system. Kampagnen udspiller sig omkring 40 år efter vores Monster of the Week kampagne: er det mon en tilfældighed?

Vores første episode er et scenario på en akt. TORG Eternity har en akt- og scenestruktur, som er forbundet til mængden af Cosm-kort og Possibility-Points, man har adgang til. Scenariet er desuden et intro-scenarie, som skal præsentere os for skill tests, extended skill tests og combat.

Dagens forløb

Vores karakterer er agenter for Delfi-koncilet, som har hovedkvarter i Budapest (Earth Cosm), og for nylig er kommet en besked fra agent Zobel i Cairo: Der er brug for hjælp for agentens kontakter forsvinder spontant på mystisk vis. Cairo er en del af Nilimperiets kosm (Nile Empire Cosm, som er et pulp adventure med weird science beslægtet med Indiana Jones-genren), som er en del af den gale videnskabsmand Doktor Möbius’ domæne. Koncilets forbindelser til Cairo er begrænsede og ved at hjælpe agent Zobel vil det styrke forbindelserne ind i Cairo og modstandskampen mod Dr. Möbius.

Vi begynder med at få tildelt Skæbnekort. Normalt uddeles tre, men Nilimperiets kosm er mere dramapræget, så der uddeles et ekstra. Dernæst tildeles et Nile Empire Cosm Card, som er et særligt tematisk kort (og en af de ting, som adskiller TORG og TORG Eternity: man har revideret kortene og understøttet spillet med flere kort og typer af kort). Vi får desuden vores tre Possibility Points (markeret med jetoner, så de er nemmere at holde styr på, da de kommer og går hele tiden; min karakter har desuden et perk, som giver et ekstra point).

Vores storm riddere flyver til Cairo i en af karakterernes lille fly. Landingen klares med en test.

Der rulles Dex+Piloting + resultatet af et terningkast mod sværhedsgrad 10. Det første terning terningkast er en 6’er, og på tabellen giver det -2. Det samlede resultat er 8. For at undgå at fejle, bliver et possibility point spenderet. Der rulles endnu en d20, og resultatet føjes til den tidligere rullede 6’er. Summen giver 14, og det er +2. Det samlede resultat bliver derfor 12 (i stedet for dex+piloting-2 er det dex+piloting+2).

• At bruge Possibility Points til at forbedre skill tests er beskrevet i regelbogen under Possibilities (p.110). I afsnittet Soaking Damage (p.117), som er i sektionen om Damage, beskrives hvordan man kan spendere Possibility på at foretage en test for at absorbere skade. Bogen har ikke et samlet afsnit om brugen af Possibility Points, men har i stedet spredt det ud i forskellige afsnit uden entydige titler. Det er gennemgående problem for regelbogen, at der unødigt besværligt at slå ting op i bogen. En ting, som man desværre kan genkende fra forlagets andre regelbøger, som f.eks. deres Fading Suns regelbog.

Stormridderne er ankommet til Cairo. Der er et mylder af folk, og stemningen er meget som i en Indiana Jones-film, Nilimperiets kosm har transformeret stedet, selvom det er september 2026, ligner det i stedet noget fra 1930erne. Målet er at finde agent Zobel ud fra begrænsede oplysninger uden at komme i konflikt med de lokale myndigheder, som kontrolleres af Dr. Möbius’ håndlanger, Wu Han.

Vi tager en Extended Test (kaldet Dramatic Skill Resolution) i brug. Det er en lidt speciel proces. Man har typisk 5 runder til at gennemføre en Extended Test, og for hver trin i en test, skal man klare en relevant skill test. Vi skal altså klare fem skill tests på fem runder, men det er muligt at forsøge sig med mere end en test i runden. Ekstra tests har dog en straf på -2 eller mere efter antallet af ekstra tests. Benspændet kommer i form af Dramakortet, som er den tredje type kort i TORG Eternity.

Dramakort har en stemningstitel og håndterer initiativ. Kortet angiver, om heltene eller skurkene har initiativet, og om der er en bonusterning til dem, der har initiativet. Ydermere angiver kortet, om der er en særlig handling, som understøttes (hvis man udfører handlingen, får man et nyt dramakort, så det kan opfordre spillerne til at manøvrere, bluffe, true eller noget fjerde i en kamprunde for at opnå bonus frem for blot at angribe runde efter runde). Sidst angiver kortet – når anvendt ved Extended Conflicts – hvilke trin i processen, man må forsøge sig med. Det vil sige, at hver extended conflict har fem trin, som skal tages i rækkefølge, men man må ikke nødvendigvis forsøge sig med det trin, man er nået til, hvis det ikke er på dramakortet, f.eks. kan agenterne i runde 1 have klaret trin A, men for runde 2 vendes et dramakort, som kun har trin D og trin E. Agenterne kan derfor ikke i runde 2 forsøge sig med trin B (og ej heller C, hvis de ville lave flere handlinger i samme runde). I stedet må de positionere sig og gøre klar til næste runde og håbe på, at trin B er på næste dramakort. Det er en mekanik til på en lidt abstrakt måde at introducere benspænd, der hindrer agenterne midlertidigt i deres forehavende og derved skruer op for presset, da de nu har en runde mindre til at nå deres mål, og de derfor bliver nødt til at udføre flere handlinger i samme runde.

Første dramakort har trin A-D. Vi kan derfor forsøge os med flere trin i første runde. Målet for trin A er at finde en måde at komme i kontakt med agent Zobel. Jeg benytter først mit skæbnekort Connection til at skabe en forbindelse, som kan hjælpe os til at finde agent Zobel. Jeg introducerer fransk-algeriske Aziz, som er en fixer i Cairo, der har et udstrakt tante-netværk, som holder ham orienteret om alskens ting. Han er til at opstøve i Mamouds kaffesalon. Etableringen af en kendt forbindelse giver en +2 bonus til Streetwise testen, som vi benytter for at komme i snak med Aziz og få brugbare oplysninger. Testen bliver foretaget som en assisteret test, hvor to karakterer går sammen om at bruge deres streetwise. Det er en succes, og trin A er gennemført.

Mødet med Aziz leder os videre til det store klædemarked, men her ser vi, at de lokale myndigheders stormtropper er aktive. For at undgå at blive opdaget, skal vi foretage en Stealth test. Min karakter benytter sit Skæbnekort Adrenalin til at få en bonus til testen, og ved at samle et sammenrullet gulvtæppe op og bære det af sted på skuldrene, er karakterernes ansigter lige præcis ude af syne, da tropperne kigger i vores retning. Testen er en succes, og trin B er gennemført.

Sikkert gennem markedet ankommer vi til det kvarter, hvor agent Zobel skulle befinde sig. Der er flere sortklædte personer, som hver især godt kunne være agent Zobel. Der foretages en observationstest for at se, om vi kan identificere kontakten, og det bemærkes, at der er en kvinde, som bærer afsted på et bur med en zobel. Testen er en succes, og trin C er gennemført.

Alle fire karakterer har nu haft foretaget en handling (da vi ikke medregner brugen af Skæbnekort), og runden er derfor slut. Der vendes et nyt Dramakort, og vi er heldige igen. Det rummer den rette kombination af bogstaver, og vi kan derfor forsøge at gennemføre resten af den udvidede test og opnå både trin D og E.

De to næste trin bliver udført med at få kontakt til agent Zobel uden at skræmme hende, og dernæst undgå de forfølgere, som er dukket op. Igen er handlingerne succesfulde, og vores Extended Conflict er gennemført succesfuldt. Det er en lidt firkantet måde at spille på, men det skyldes til dels, at vi spiller et tutorial-scenarie, som skal lære os reglerne at kende, og til dels at vi ikke har så meget erfaring med dem endnu, og så bliver spillet altid lidt mere stift. Systemet har dog også en anden fordel. Man kan køre en længere, mere kompliceret konflikt nærmest som en montage sekvens, der leder hen til de scener, man vil spille i større detaljegrad.

Det bringer os til næste scene i spillet. Der trækkes Skæbnekort, så hver spiller har en fuld hånd (og der er mulighed for at kassere kort, man ikke forvente at kunne få noget ud af).

Vi befinder os nede ved havnen med udsigt over floden i agent Zobels varehus. En mole leder ud i floden, hvor både kan ligge til og blive lastet. Agent Zobel begynder at forklare, at hendes kontakter på det seneste er begyndt at forsvinde spontant på mystisk og uforklarlig vis. Det er nærmest , som om de bare forsvinder. Pludselig kommer tåge rullende ind i varehuset, og frem af tågen kommer en person, som rækker ud af agent Zobel. Straks slår vi til, og spillet skifter til kampmodus.

I action- eller kampsekvenser kommer Dramakortene i spil igen. Denne gang ikke for deres Extended Conflict-trin, men for deres angivelse af initiativ, favoriserede handlinger og særlige omstændigheder.

Første dramakort understøtter, at man foretager Maneuvers og Tricks. Udfører man de handlinger, får man tildelt nye Skæbnekort. Initiativet er hos karaktererne. Min karakter springer ind og griber ud efter agent Zobel og den fremmede skikkelse for at bringe den fremmede skikkelse ud af balance, Det er en manøvre-test. Den er succesfuld og resultatet bruges til at ‘stymie’ modstanderen, som får sværere ved at modangribe. Næste karakter foretager en Trick test, som er succesfuld, og modstanderen, bliver nu gjort ‘vulnerable’, og derved nemmere at angribe. Vi bringer desuden Skæbnekort i spil – men der er en væsentlig forskel. Hvor man frit spiller dem i rollespilssekvenserne og under skill tests og Extended tests, så spiller man dem i slutningen af sin runde ved, at man her må ligge et kort ned åbent. Ideen er, at man skal forvarsle sine kort mindst en runde i forvejen. Når først kortene er nede, kan de bruges ret frit.

Den mystiske skikkelse bliver forslået på de næste to karakterers tur, og hun afslører sig, som en af de mange maskerede helte (med mystiske kræfter), der er en del af Nilimperiets kosms pulp-tematik (jf. genrens karakterer a la Fantomet, Crimson Avenger m.fl.).

Actionsekvensen kunne man nu forestille sig er overstået, da der ikke er ved at finde en kidnapning af agent Zobel sted. I stedet er kvinden dukket op for at redde agent Zobel fra en værre skæbne.

Imidlertid vender GM i stedet endnu et dramakort. På dette har skurkene initiativet. Ude i floden dukker en ubåd op, og frem af den kommer ninja-frømænd. En kravler op på ubådens dæk og bemander en harpunkanon. Andre kravler op på molen og trækker deres klinger, og de akkompagneres en skikkelse i en tung, pansret dykkerdragt, hvis hjelm er udformet som et krokodillehoved. De angriber og beskyder stormagenterne.

Kampen varer et par runder, inden stormridderne er succesfulde og får besejret ninja-frømændene og deres dykkerleder. Ubåden forsvinder ned i flodens dyb igen med dykkerlederen, og vi efterlades med et mysterium om, hvem der stod bag angrebet.

Undervejs i kampen blev storm ridderne let sårede. De tog nogle point i shock skade (heler 1 point i minuttet uden for kamp; vi har generelt 5-10 point hver), og noget skade ville have været væsentligt mere alvorligt, hvis ikke, der var blevet spenderet Possibility på at ‘soake’ skaden. Der blev spenderet adskillige Skæbnekort til at opnå ekstra actions, bonusser til tests, omslag og lignende. Mest centralt var dog, at det lykkedes at aktivere et Glory-kort. Aktiveringen kræver, at man opnår 60+ på et rul med en d20. Det lykkedes lige præcis med den rette brug af perks, possibility og exploding dice (ved rul på 10 og 20, ruller man igen, og bliver ved med det, så længe, man ruller 10 eller 20). Glory-kortet bader hele området i Possibility (alle karakterer får possibility point og skæbnekort), mens alle biroller også bades i possibility, og det kan teoretisk ændret hele områdes skæbne. Kortet blev aktiveret, som noget af det sidste i kampen, og det rundede nærmest kampen af med, at dykkeren med den mærkelige hjelm blev slået ud i floden.

Her runder vi dagens episode af, og alle karaktererne opnår 5 XP.

Afsluttende bemærkninger

Dagens forløb var ret teknisk, og det skyldes scenariets tutorial format. Til gengæld fik vi set centrale mekanismer i brug, og bortset fra at det at rulle en d20 og aflæse resultatet på en tabel, og den relativt frie brug af kort var det relativt nemt at gøre brug af reglerne. Det er lidt svært at have en fornemmelse for skade både mod fjender og mod karaktererne, da vi nåede at se meget lidt til det. Navnløse fjender kan ofte håndteres med et enkelt succesfuldt angreb, mens betydelige fjender kræver mere – men hvor meget nåede vi ikke at få en fornemmelse for, da han blev ramt af det angreb, som aktiverede vores Glory-kort. Fjendernes angreb blev negeret med possibility points, og vi fik derfor ikke set egentlige wounds i spil.

Extended Conflicts var ret fint. Det bliver interessant at se formatet udvikle sig, når vi får set mere af det i spil. Det bliver interessant at se, om det udvikler sig i retning af noget, som vi rollespiller henover, eller om det bliver noget, som mere får en montage-lignende opbygning.

Kampe synes at gå ret stærkt. Heltene kan håndtere flere håndlangere af gangen, og ressourcerne fra perks, possibility og diverse kort (foruden exploding dice) giver spillerne et mangfoldigt sæt af ressourcer, der muligvis gør det svært at sætte sværhedsgraden, da spillerne har en udstrakt grad af kontrol med fiktionen.

Konsekvenserne af at se udstyr og evner på tværs af cosms har vi endnu til gode, og det er en side af TORG systemet, der bliver interessant at opleve.

Regelbogen er besværlig at slå op i, fordi regler er spredt ud over forskellige afsnit, og der er ikke entydige titler på afsnittene. Det synes desværre at være en feature ved forlaget Ulisses’ udgivelser.

Dramakort, Skæbnekort og Cosmkort (som vi dog ikke fik i brug i denne omgang) er alle sjove mekanismer, og helt klart noget, som er med til at gøre TORG til en interessant størrelse at spille. Kortene er generelt ikke hemmelige, men det er kun spillerne, som har kort på hånden. Vi valgte at holde dem småhemmelige for GM, ikke for at kunne skyde scenariet i sænk, men for at kunne manifestere ressourcer som et overraskende modspil til skurkene, så scenerne bliver et overraskende spil for spilleder som for spillerne.