Vi spiller TORG Eternity, og dette er anden halvdel af episode 2. Episoden Er sat til to spilgange, men sådan skulle det ikke gå, da en spiller pludselig ændrede forløbet.
Dagens spilgang
Vi begyndte med en opsummering af seneste spilgang, da det er noget tid siden sidst. Dernæst blev kampagnens temasang sat på, og efterfølgende begyndte vi at spille.
Vi er på den underjordiske metrostation, hvor dampdrevne metrotoge kommer buldrende ind. Der er et myldrer af passagerer, der er den kejserlige garde, som leder efter os, og der er spionen fra Pan Pacifica, hvis ærinde er ukendt (og muligvis en konsekvens af, at vi spillere sidste gang introducerede ‘Mistaken Identity’). Målet er lige nu at komme uset ned på den ‘lukkede’ perron.
Heldigvis er der et voldsomt bulder og brag, da et damp-metrotog dukker op (som konsekvens af et Cosm kort spillet af en spiller). Vi benytter larmen til at nå ned på den usete perron og snige os forbi skiltningen, der lader os forstå at stedet er under ombygning.
Nede på perronen fortsætter vi ned på sporet og vandrer af sted i retning af den mystiske grav. På et hvis tidspunkt ændrer tunnellen sig. Murværket ændrer sig fra murstensvægge til sandstensmonumentale vægge. Vi er på vej fra jordens Nildelta kosm og ind i et rent Nildelta kosm, hvor de lokale naturlove følger kosm-reglerne endnu kraftigere.
Her finder vi en port, der er brudt op, og som leder ind i et kæmpemæssigt sandstenstempel, hvilket ikke passer med omgivelsernes geografi. Det er en mere rendyrket virkelighed, som overtager her. På vej gennem templet finder vi liget af en kejserlig garde, som er blevet dræbt, da han udløste en fælde. Et spyd har gennemboret ham. På udkig efter fælder fortsætter vi, og vi undgår at blive ramt af yderligere fælder.
Dernæst leder passagen til en stor, bred kløft, som krydses af en hængebro. Luften er diset og fugtig. Forsigtigt krydses broen, og vi ankommer til det sidste kammer: faraoens grav.
Foreløbigt har handlingen primært været beskrevet og håndteret via dialog mellem spilleder og spillere, og enkelte steder er der rullet simple skill tests. Om lidt skifter handlingen til et turbaseret skill challenge format.
Inde i gravkammeret er en sarkofag, og på den hviler en forunderlig skarabæ. I kammeret er krukker med korn og vin, og der er kanopekrukker med dyrehoveder. Vel vidende at ting vil gå galt, når først sarkofag og skarabæ røres, begynder en varsom undersøgelse af resten af kammeret. Da der flyttes på en krukke, brager en tung stendør ned, og lyden af rindende vand i en cisterne høres. Snart begynder vand at fosse ind ad små åbninger, og samtidig vågner skarabæen til live og forsøger at stikke af.
Vi går nu på dramatisk tid, og ting foregår i runder ligesom kamp. Først vendes et initiativkort om. På kortet er angivet hvilke trin i skill challenge, der kan forsøges (a, b, c og/eller d). Opgaverne skal løses i den rette orden, og man kan ikke springe trin over. Det betyder, at der er runder, hvor man ikke kan tage det næste trin i udfordringen, fordi det foregående trin enddu ikke er håndteret. Udfordringen varer fem runder, og der skal klares fire overordnede tests, og et par mindre tests for at bygge op til de afgørende tests.
Skarabæen vågner op og piler af sted, og den skal fanges. Dette er udfordring A, og der er heldigvis et A på denne rundes initiativkort. Vi har en succes på testen. Skarabæen når ikke langt, førend den bliver trængt op i en krog og fanget.
Vand fosser ned fra åbninger i loftet, og de bliver forsøgt stoppet til. Imens får presset fra vandet dele af murværket ved døren til at falde ned og blotlægge mekanismen, der styrer døren. Mekanismen bliver forsøgt manipuleret, imens andre prøver med råstyrke at tvinge døren op. Lukningen af huller og styrkeprøven er en slags hjælpe-actions, som når de er succesfulde, udløser dramakort, som giver os ekstra ressourcer. Manipulationen af mekanismen er udfordring B, og der er heldigvis et B på rundens initiativkort. Testen er succesfuld, og vi har gennemført de to første trin.
Vandet bliver ved med at stige, og døren gør modstand. Gruppen er fanget i det lille rum, og de forsøger at træde vande og finde løsninger. I denne runde er der ikke noget C på initiativkortet, og vi kan derfor ikke forsøge os med trin C. I stedet bliver der forsøgt forskellige støttehandlinger, som udløser dramakort, når de er succesfulde.
Pludselig går døren op, og karaktererne er lige ved at skylle ud. Udenfor står en voldsom vandsøjle ned, og den har ødelagt hængebroen. I det fjerne ses det, at stedets virkelighed synes usikker: det, som opretholdt det rene Nilimperium kosm, var skarabæen. Stedet er ved at kollapse, mens det er ved at blive oversvømmet. I det fjerne øjnes en udgang oppe under loftet, og ved at benytte en geyser, kan man blive løftet op til loftet. På initiativkortet er trin C, og vi flytter derfor handlingen ud af kammeret og hen næste udfordring: at finde en vej ud. Den test er en succes, og nu venter der blot trin D. Vi er dertil i runde 4, og vi har kun næste runde til at gennemføre trin D, forudsat at D er på initiativkortet (og hvis man mangler trin, kan man foretage en desperat sidste chance handling, hvor man må forsøge at gennemføre samtlige trin, men så skal de også gennemføres på den ene runde).
Karaktererne har fået øje på en udgang, og det er synligt, hvordan man kan blive løftet ud i sikkerhed af den rette geyser. Snart bærer den kraftige strøm karaktererne op og ud i et bassin, hvor de øjnes af de lokale, som skaber opmærksomhed. Uheldigvis bringer det Arkæotekten og hans håndlangere hen til bassinet. Her tager de karaktererne til fange, konfiskerer skarabæen og indespærrer karaktererne i et personalerum i den midlertidigt lukkede metrostation, som fungerer som midlertidigt hovedkvarter. Initiativkortet i femte runde rummer et D, og der er mulighed for at gennemføre hele udfordringen. I scenarieteksten leder det karaktererne op til overfladen via en geyser, og her render de på fjenden og dennes folk, og egentlig er der en flugt-action, som afgør hvordan og hvorledes scenariet ender: enten slipper karaktererne op og væk, eller også venter der en jagtscene, som scenariets klimaks. I stedet for det sidste trin sker der nu det, at karaktererne bliver bliver taget til fange og bliver indespærret, og de får frataget skarabæen og åbenlyse våben af deres fjender. I stedet for en jagtscene til at runde scenariet af med, står vi over for et nyt kapitel: undslippe fangenskabet, finde skarabæen og generobre den. Scenariet er blevet forlænget med en ekstra spilgang eller 50%, og det skyldes et spillerindført benspænd, idet jeg valgte at benytte mit særlige cosm-kort: “gruppen tages til fange og føres til fjendens hovedkvarter.”
Her ender dagens forløb.
Afsluttende bemærkninger
Vi er stadig i gang med at danne os et overblik over, hvor meget karaktererne kan og ikke kan. Vi er udstyret med en endelig ressource i form af Possibility point, men der er forskellige måder at benytte dem på. Nogle karakterer har brugt deres pulje op den første spilgang for at aktivere deres særlige evner, mens andre har erhvervet ekstra Possibility point, idet de kun bruges til at booste terningkast og absorbere skade, og det har endnu ikke været relevant.
Kortene har en sjov indflydelse på spillet. Nogle er “småting”, som at forvandle en skurk til en arvefjende, andre er at ændre på hele scenariet ved at lade gruppen blive taget til fange. Der er en balance i at give spilleder det nødvendige oplæg at arbejde med når man benytter kortene (feks ved at aktivere dem nær spilgangens slutning, så der kan forberedes til næste gang eller ved at ikke blot at bringe oplægget i spil men også definere indholdet, så GM har noget at arbejde med).
Til gengæld er det sjovt at påvirke spillet, og det giver også nogle interessante ressourcer til tests undervejs (feks kunne vi ikke rigtig have fejlet den dramatiske skill sekvens ved ved slutningen, da vi havde adgang til så mange dramakort, at kun en ren 1’er (og helst to af dem ) på en test med en d20 ville have rummet en chance for at vi fejlede). Om det er en god eller sær ting ved jeg ikke endnu. Noget af det sjove er at det stimulerer sjov brug af kortene og samarbejde mellem spillerne om at koordinere deres brug, og det opvejer nok for at visse situationer ophører med at rumme en risiko for at fejle.
Næste gang: et bonus afsnit




Skriv, skriv, skriv