en blog om rollespil og historie

Så er det min tur til at fortælle om min Fastaval. Den blev noget anderledes, end jeg forestillede mig. Et er når man skal ud på en ny skole, og alle de forventninger til lokaler og soveforhold, man efter tre år på en skole er blevet vant til, sættes ud af funktion, et andet er den måde, som Fastaval er blevet omstruktureret på på godt og ondt.

En terning og et kompendium

Vi drog af sted med københavnerbussen traditionen tro, og i år fik vi en bonusrundtur rundt på en obskur mængde af bittesmå landeveje, som en vildfaren GPS sendte den retningsløse buschauffør ud på. Frem nåede vi, og kunne glæde os over, at sovesalen kun lå få meter fra skolen. Det er absolut en rigtig rar ting. Endelig er det ikke nødvendigt at planlægge dagens oppakning inden man drager fra sovesalen til Fastaval.

Ved tjek-ind fik jeg udleveret Spillerkompendiet, Spillederkompendiet (kommer snart på en blog nær jer), en Fastaval-keyhanger og en Fastavalterning, samt mit arrangørskilt og en nydelig pingvinguide, samt en t-shirt med logoet broderet i guld. Rigtig liret og rigtig blæret med alt gøglet. (Jeg savner egentlig bare en con-termokop – som den VC havde til sit 25 års jubilæum). Senere fik jeg også samlet Workshopheftet om workshops op. Også rigtig nais.

Blogændringerne medførte, at jeg skulle spille … And Good Riddance! allerede om onsdagen og det fra kl. 22.00. Jeg er noget ambivalent over spilstartstidspunktet, da man stadig er i gang med at hilse på alle de mennesker, som man ikke har set siden sidste år, og når man først sidder med en øl i hånden i cafeen, kan der pludselig være langt til spillokalet. Jeg fik spillet scenariet om tre ensomme mennesker sammen med Olle og Troels, og en tredje spiller, hvis navn jeg har glemt. Det blev til en god, solid oplevelse, men ikke den allerstørste oplevelse.

Gode og mindre gode spiloplevelser

Torsdag fortsatte det tæt pakkede program, da der ventede en runde med En brist i troen med blandt andet  Ivaljo som spilleder, og Wøldiche (tillykke med ottoen!), der i rollen, som en ung teenagetøs demonstrerede et hysterisk anfald, der af en medspiller blev betegnet som live-rollespil (og så er vi tilbage ved den obskure diskussion om, hvornår noget er live og hvornår det er ord-rollespil – tilsyneladende er det for ordrollespillerne live, hvis man rejser sig op og agerer, mens det for liverne først er live, når man har kostumer, grej og en lokation, og så lader vi den diskussion dø, da den er noget så ligegyldig). Jaegers scenarie havde et spændende oplæg, og det lød altsammen som noget hentet fra Heroes (før den serie kørte af sporet). Der var også anbragt en djævel for enden af scenariet (se min diskussion om det emne her), men primed spillerne til valget ved allerede i karakteroplægget at gøre opmærksom på, at man til sidst skal træffe et valg. Det gjorde det meget let at spille med på den basalt set linære stuktur, men vi fik aldrig spillet til at fungere, og det lykkedes os på mystisk vis at få karaktererne  slået ihjel i et systemløst spil et stykke før slutningen, og vi måtte nøjes med at få genfortalt slutningen. En utilfredsstillende oplevelse, som jeg senere på dagen havde muligheden for at få snakket med Morten Jaeger om ved ottodommernes møde med forfatterne, som fandt sted senere på dagen.

Om aftenen skulle jeg spille Dyst og til den fornemme æske blev der suppleret med fine trykte kort, poser med sten og så videre, og jeg fik en supergruppe bestående af Louise, Tina, Jonathan, Kristoffer og Anders (Anders havde jeg også som spiller på Auto de fe for to år siden), og vi fik skabt en smuk og rørende kærlighedshistorie, hvor den unge adelsdatter fik sin elskede, røverridderen Konrad, og grevens søster fik sin korsridder, da først barriererne, som holdt deres kærlighed i ave, blev brudt ned. Noget af det interessante ved Dyst er den måde, som en række af de historiske elementer i historien former scenariets plot (Konrads opvækst og forhistorie, forholdene omkring Blanches og Eloïses ægteskaber, Laurents arverænker osv.), som nødvendiggør den historiske ramme for scenariet, og så er det spændende at følge turneringerne, da udfaldet af dem er vedkommende for alle spillerne (sålænge at spillerne forsøger at vinde, og ikke planlægger sin ridders nederlag, hvilket skete i testspillet på Kon2Con).

Og så lige flade ud med alle de andre

Fredag kunne der endeligt slappes af, da jeg ikke havde nogen planer fredag dag, og ganske vist skulle have spillet om aftenen, men jeg tabte tiden undervejs og kom for sent frem. Det kom lidt bag på os, at der skulle indleveres banketplaner allerede om fredagen, men med den ændrede fastaval-struktur gav det sig selv. Til gengæld savnede jeg et ordentligt centrum på skolen, da butikker, brætspilsudlån og andet gøgl lå perifært på skolen, og jeg var langt fra den eneste som overså dem på connen. Selvom jeg fandt brætspilscafeen, så er det min første Fasatval uden et eneste brætspil. Til gengæld er cafeen hyggelig, mere lys end tidligere, oig der hjalp de gode vejr naturligvis til. Jeg fik hilst på en masse mennesker, og oplevet diverse tiltag, blandt andet fik jeg set en del af en tryllekunstners show, og siden fik jeg set Mads Brynnum optræde – jeg mødte også nogle spillere, der havde oplevet en spilleder trylle med Brynnums Skygger over Danmark og fået det fire timer lange scenarie til at vare ti timer. Hvordan kan jeg ikke gennemskue, men jeg forstod på spillerne, at det involverede store mængder af kedsomhed.

Johs’ projekt, Imperiet, løb godt af stabelen, og alle snakkede lystigt om Smørtyven. Hvis det scenarie er blevet spillet lige så meget, som jeg hørte folk rose det, så er det nok det mest spillede scenarie i antologien. De præcise tal har jeg ikke, men måske Johs har dem? Mit eget bidrag, Ostland, om fire ridderes færd ind i den mørke skov, blev heldigvis pænt modtaget. Jeg var lidt bekynmret, da det er den længste tekst, og da det er udformet som et Story Game, noget der ikke er den store erfaring med på conner endnu. Troels’ Tortur blev også godt rost, og det var der en hel del andre scenarier, som også gjorde.

Mus og banket

Lørdag var det tid til Mouse Guard, hvor Peter havde arrangeret scenariet Vinger over Rustleaf. Vi skulle være i de samme lokaler, som Uffes Nangijala blev spillet i, og fraværet af en buffer mellem de forskellige spilblokke gjorde sig bemærket. Til gengæld fungerede det rigtig fint med den nye spilstartsmodel, som er hentet fra VC, men der var også en Fastaval-fact findding mission af sted for et par år siden. Vi kom utroligt hurtigt i gang, og man sad ikke rundt om i lokaler og ventede på, at en spiller skulle dukke op osv. Hold fast i opstartsmodellen. Nangijala var for resten helt klart en del af årets temaer: Enten kommer det i en æske, eller også skal man spise noget, som en del af spillet (“Du vil gerne have din rokokopude, ikke?”). Jeg havde tre glade spillere (beklager, jeg kan ikke huske jeres navne)  til Mouse Guard, som slet ikke var bange for at prøve nye systemer af, og kaste med terninger. Generelt tror jeg, at MG blev taget meget godt imod taget den store mængde hård mekanik til trods.

Om aftenen var det bankettid, men inden da var nogle af os blevet underholdt af kortfilm i cafeen, hvilket involverede et fast krav fra publikum om, at se den med kyllingen og elefanten. Selve banketten var noget anderledes end normalt. Først og fremmest fordi bedst at som jeg var ved at undersøge bordplanerne, konstaterede jeg, at jeg var blevet nomineret til en Æresotto (Yay!), og dels fordi at første del af banketten foregik stående. Uddelingen af ottoerne stående generede mig ikke, men det betød, at da Frederik læste navnene på scenarierne og forfatterne højt, havde man ingen ide om, hvem forfatterne var, da alle stod op (men man kunne måske vise dem frem på lærredet til næste år?), men slagsmålet om de lækre små forretter (jeg gider ikke stave til kanapeer) og balanceøvelsen  med forretten og besværet med drikkevarer tog fokus fra både hvor lækker maden var og nydelsen af den. Under de efterfølgende retter fik vi slet ikke tid til at hyggesnakke med vores James’, som virkede meget travle og uden det ellers gode overskud, de normalt fremviser. En masse mennesker vandt en masse ottoer (tillykke til jer alle), og jeg fik lov at uddele den pris, der for tiden interesserer mig mest, nemlig special effects-prisen, som her de sidste par år er blevet en drilsk størrelse : Nogle scenarier er virkemidler, andre har virkemidler, og nogen gange synes kategorien at være en rodekasse for alle de ting, som ikke er dækket af de andre priser. Det vil være spændende at få taget den pris op til diskussion – bare for at se, hvad der sker.

Mini-knudepunkt

Søndag startede sent, og det var godt. Der var stadig ikke noget varmt vand i bruserne, men i det mindste var vandet lørdag og søndag skiftet fratorsdagens og fredagens  isnende koldt til særdeles køligt. Absolut en klar fremgang, omend ikke tilfredsstillende. Brunchen var derimod et godt tiltag, og de mange foredrag senere rigtig gode, selvom jeg missede ud på et par stykker. Den første fordi, da klokken slog 12, var jeg den eneste der endnu var dukket op, og ingen vidste hvor foredragesholderen var. Han dukkede op noget senere, men da havde jeg fundet vej til cafeen og dens mange underholdende tiltag. Jeg gik derved glip af den internationale diskussion om “friform/freeform”, hvor hvert land viste sig at besidde sin absolut egen forståelse af begrebet. Til gengæld fik jeg overværet overrækkelsen af Æresottoen, samt overrækkelsen af Lady – en forgyldt hund – til vinderen af scenarieskrivningskonkurrencen, et hemmeligt arrangement, som kun var for de mest nysgerrige, og hvis jeg forstod Frederik ret, så var det intentionen, men som publikum tog det noget af værdien af ved overrækkelsen, da man ikke rigtig vidste noget om vinderens scenarie. Nogle konkurrencer senere var det tid til den store internationale diskussion om rollespil, og den var meget spændende og meget fascinerende. Man fik helt det indtryk, at der hvor det virkeligt sker er herhjemme, og at vi egentlig bare skal komme til vore egne conner, så kommer de, der vil noget nyt til os for at bidrage. Jeg savnede i den sammenhæng en norsk gæst til at give os et billede af situationen i Norge. Til gengæld var der nogle særdeles frugtbare diskussioner efterfølgende, inden jeg gik til Valravn-koncerten, som var en særdeles god måde at runde Fastaval af på.

Oprydning og hjemfærd

Vidundermandag stod på rengøring, inden bussen bragte os hjemad, uden at chaufføren blev ledt på kreative omveje af sin GPS. Jeg har siden hørt om trælse tirsdag, så helt let gik det vist ikke med den afsluttende del af rengøringen.

Et par ord mere om Fastaval ’09

Det nye program på Fastaval giver et helt andet tempo på connen, og spilstart onsdag er ikke helt optimal. Lørdag dag fungerede rollespilsmæssigt fint, og så længe den blok ikke ender som opvarmning til banketten, er der stadig en righoldig mulighed for at få spillet en masse. Søndag virkede endelig som en langt mere interessant dag end tidligere, da den i mange år har været oprydning før festen-dag, hvor der ikke sker så meget seriøst. Så Fastaval blev en dag længere i denne ende, og jeg kan godt lide ideen om at gøre dagen til en slags mini-Knudepunkt. Næste år vil jeg nok forsøge at få sat kompendierne op til noget diskussion på den dag, og måske man kunne lave en paneldebat om årets  mest diskuterede scenarier?

På baggrund af samtaler med folk fra en hel del forskellige scenarier, skal der til næste års kompendier, skrives artiklen Spillenes råd til spillederne, da det vil være interessant at få spillernes oplevelse af spillederne i fokus. En del af de beklagelser, jeg hørte i år, gik på spilledere, der ikke kunne få fremført scenariet på en tilfredsstillende måde over for spillerne. Et andet projekt er Imperiet 40k, hvor vi kører videre med Johs’ koncept. Man bliver desuden fyldt med store mængder kreativ energi på en sådan dag, så en stribe scenarie-ideer og gøgl er ved at blive planlagt af planB. Vi har blandt andet Mod Nulpunktet, som er begyndt at røre på sig igen. Mange andre er også fyldt med kreativ energi. Louisa har f.eks. sat sig for at oversætte årets vinderscenarier. Følg og støt projektet på Gnavpotveksler.