Terningmanipulation før og efter terningkast, fra D&D til Thorgal

Terningmanipulation er, når spillerne før og efter terningkast, kan påvirke eller ændre betydningen af terningkastet. Nogle metoder fungerer bedre end andre, og de er med til at skabe færre sekvenser, hvor intet sker.

Med udgangspunkt i Dungeons & Dragons 4th edition, Fading Suns og Thorgal the Roleplaying Game er et blik på, hvordan terningkast bliver sjove, og hvordan det er kilden til fede øjeblikke.

Dungeons & Dragons 4th edition

I denne version af D&D har alle spillernes karakterer et katalog af sjove evner. Karaktererne er alle udstyret med et sæt evner, som er velegnede til kamp uanset klasse, og de evner er fordelt på at will, encounter og daily powers. At will kan benyttes hver runde, encounters hver gang en ny træfning begynder og daily kan kun benyttes en gang pr long rest. Ofte ligger man ud med at aktivere sine encounter powers og sine daily powers, mens at will powers bruges, når der er en runde, hvor man ikke gør noget, som er meget mere sejt.

Typisk indleder man med at erklære hvilken evne, man gerne vil bruge (“jeg benytter min ‘stab of eternal pain’ evne og angriber”), hvorefter man ruller sin terning. Hvis det er en succes, udføres effekten, og hvis angrebet fejler, så er evnen spildt, turen er spildt, og man sætter sig til rette og venter på at have tur igen. Fejlede angreb i D&D 4th er mere skuffende end i andre spil, da så meget er spildt. Hvis en daily fejler, risikerer man at skulle vente en eller flere spilgange, inden man får chancen igen (hvis GM opererer med to-fire encounters per dag, og man når en-to encounters pr spilgang, kan der være lang tid til en full rest og genopfyldning af daily powers).

D&D 4th har ikke mange løsninger til at omgå problemet (enkelte karakterer mister ikke dailies ved fejlede angreb, andre opnår en beskeden effekt ved fejlet angreb), og problemet hænger sammen med, at man først vælger sin evne og derefter tester om den aktiveres, og manipulation af terningkast er hovedsageligt før man angriber, ikke efter at terningen kastes. Sekundært har man ingen ressourcer til at forbedre udfaldet efter at terningen er kastet.

Fading Suns

Fading Suns har i sin nyeste version et på overfladen simpelt system, men et som vokser, når man først begynder at lege med det.

I nuværende version af Fading Suns ruller man under evne + færdighed med 1t20 men mindst lige på eller over sværhedsgrad.

Feks et forsøg på at svindle kan være Wits + Knavery. Hvis Wits 6 og Knavery 6 mod sværhedsgrad grad 4, så skal der rulles mindst 4 på terningen, men højst 12. Rulles der for højt, fejler testen, men for lavt, er der ikke momentum nok til succes.

Det, der er systemets trick, er, at man har en pulje af point på forhånd. De point kan bruges før terningkastet til at hæve chancen for succes og efter terningkastet til nå den nødvendige momentum. Spilleren må spendere point på begge dele.

Feks ved forsøget på at svindle, hæves chancen med fire point fra 12 til 16. Hvis terningkastet ender på feks 2, kan to point spenderes til at nå sværhedsgraden på 4.

Ruller man højere end sværhedsgraden, og ikke over evne + færdighed, opnår man ekstra point. De kan bruges til at forbedre effekten af ens handling eller gemmes til kommende terningkast (dog med et maks på hvor mange point, der kan gemmes).

En række særlige evner kan bruges til at udløse ekstra point, veksle pointene til andre effekter og des lige. De aktiveres enten før eller efter, at udfaldet af terningkastet er kendt.

Følgen af dette system er lidt mere administration og håndtering af ressourcer, som gør, at det ikke er et hurtigt regelsystem (men det er D&D 4th heller ikke, da man omhyggeligt skal holde øje med spillets mange situationelle bonusser og minusser), og i modsætning til D&D 4th edition forsøger man ikke at aktivere en bestemt evne gennem terningkastet, men aktiverer evner før og efter til at manipulere udfaldet eller effekten. Det giver spillerne langt flere valg omkring terningkast, der er et større gamble, og man kan ofte opnå succes, så der er mindre risiko for ‘whiff’.

Fading Suns er godt, hvis man vil lege med hvert terningkast, og der er generelt kun få modifiers til tests at holde styr på, da det i stedet kommer til udtryk ved hævet sværhedsgrad og ved brug af advantage/disadvantage. En del evner kommer i spil, når udfaldet er kendt, og det giver en bedre mulighed for at lave sjove ting med dem.

Thorgal the Roleplaying Game

Thorgal er et d20 system, og det føles som en variant af D&D, men det er et system, hvor der er en del manipulation af terningkast.

Man ruller til hver 2d20 i hver sin farve og benytter altid en bestemt af dem. Man føjer sin evne og færdighed til udfaldet og ser, om det er nok. Typisk sværhedsgrad er 15, og for hver 5 point derudover, kan der opnås en ekstra grad af succes.

Ruller man par, må man føje sin færdighedsbonus en gang mere til resultatet. Ruller man dårligt på den primære terning, kan man spendere en skæbneressource for at benytte den anden terning i stedet for (man ruller på sin vis altid med potentiel advantage, hvor man så betaler for at aktivere den potentielle advantage). Ruller man lidt for lavt, så kan man spendere et ‘shift’ på at få en bonus til terningkastet, så det nu er en succes. Nogle af karaktererne har evner, som giver omslag på terningkast, andre har evner, som giver bonus til udfaldet.

Effekten er, at spillerne efter terningkastet ser på muligheden for at vende en fejlet test til en succes og på at hæve en succes til en større grad af succes eller til en critical succes. Det reducerer mængden af fejlede tests, og det medfører en bedre mulighed for at bruge evner.

Andre systemer

Andre systemer som Gumshoe (Night’s Black Agents, Trail of Cthulhu mfl) benytter også terningmanipulation, hvor spillerne brænder point fra færdighedspuljer, når de laver tests, og hver test er et kontrolleret gamble med, hvor mange point, man vil bruge. Også her har spillerne et overblik over, hvor godt de har styr på situationen. Det er med til at gøre hvert terningkast mere spændende.

Cypher System har en model, hvor spilleder sætter sværhedsgrad, og spillerne spenderer point fra deres færdighedspuljer for at reducere sværhedsgraden, indtil de når en værdi, de ønsker at rulle imod.

Unknown Armies leger også i beskeden grad med terninger. Det er et %-baseret system, hvor der blandt andet er mulighed for at bytte rundt på de to ti-sidede terninger (feks 71 flippes til 17). Call of Cthulhu 7th edition har luck points, som benyttes til at opnå succes på et fejlet rul, ved at betale differencen i luck point.

D&D vs FS vs Thorgal

Jeg er stor tilhænger af, hvordan Fading Suns og Thorgal the Roleplaying Game tillader spillerne at manipulere udfaldet. Spillerne kan ofte vende fejlede tests til succes, eller de kan øge odds for succes betydeligt, men det sker for en pris. Ressourcer bliver spenderet (eller hændelser bliver bragt i spil som med Thorgals ‘gudernes mishag’), og det gør at spillerne på et oplyst grundlag kan vurdere deres situation. I D&D 4th bliver det et gamble at benytte en evne, men ikke et interessant gamble, men noget som mere vilkårligt afgør, om der sker noget sejt, eller om ressourcer er spenderet uden effekt på måder, som på sigt kan forskubbe kampen til et uinteressant nederlag.

Ved 4th edition ender det hele med terningkastet, mens at terningkastet sætter en proces i gang hos Thorgal og Fading Suns. Det har paralleller til de brætspil, hvor terningen ikke er afgørende for, om noget lykkes, men udstikker rammen for handlingsrummet: hvilke træk kan jeg vælge i mellem, hvis jeg har rullet lavt eller højt (feks Castles of Burgundy, Alien Frontiers)? Forskellen er her, at i rollespillene skelnes der stadig mellem at rulle højt og lavt.