Vi kigger endnu gang tilbage på de år, hvor alle de seje børn spillede rollespil. Efter at have været en tur om 1992, som satte en masse i gang, er det tid at kigge på årene 1996-1997.
X-files kører på fjerde sæson, Millennium kører på første sæson og Kindred: The Embraced floppede flot i 1996. Venner er på 3.-4. sæson. Vi er kun lige gået i gang med forberedelserne til årtusinde-skiftet med en serie som Millenium og filmen Strange Days fra 1995.
Rollespil – 1996
- Wraith: The Oblivion
- Ars Magica 4th ed.
- Feng Shui
- Fading Suns
- Star Wars, 2nd rev. exp.
- d6 system
- Witchcraft
- Deadlands
Rollespil – 1997
- Delta Green
- In Nomine
- Changelig: The Dreaming
- Over the Edge 2nd ed
- Legend of Five Rings
- Werewolf: The Wild West
- Blue Planet
Rollespil – 1998
- Unknown Armies
- Call of Cthulhu 5,5 ed.
- Shadowrun 3rd ed.
- Kindred of the East
- Vampire: The Masquerade Revised ed.
- Star Trek: NG
D&D-spillene
!996 og 1997 er AD&D 2nd ed. sølvalder. TSR spænder viden om med sære settings, men økonomien har det ikke godt, og i 1997 bliver Wizards overtaget af Wizards (på det tidspunkt) of the Coast.
D&D-spillerne har sagt farvel til Spelljammer, og Dark Sun er i slutningen af sin 2nd ed.-periode, hvortil de sidste udgivelser kom i 1996. Ravenloft er i en mere speciel situation. Settingen er skiftet fra Gothic horror til Gothic Fantasy, hvilket medfører en serie dårlige scenarier, som kulminerer i denne periode, men settingen får et nyt skud kreativ energi fra The Kargatane, som samler The Great Ravenloft Netbook (netbooks af den art var hotte på nettet i de år) og får licens til at udgive Ravenloft-produkter. De begynder deres udgivelser i 1997.
Planescape var i ’96 virkelig going strong, masser af spændende produkter udkommer, og i både 97 og 98 undersøttes settingen, derefter dør den ud.
Birthright blev søsat i 1995. Man spillede regenter eller folk ved hoffet, der besad overnaturlige kræfter, som de havde arvet fra en mytisk fortid. Supplementerne væltede ud i ’95 og ’96, hvorefter kilden tørrede ind. Det skete sandsynligvis i forbindelse med, at i 1997 blev TSR købt af Wizards of the Coast,og i ’98 syntes det slut. I 2000 blev udgivet et par supplerende produkter som pdf’er. Muligvis levn fra 97-98? I 1998 udkom settingen Jakandor – Islands of War, som blev opgivet samme år. I 2000 udkom D&D 3rd edtion, og med den fulgte d20-bølgen.
Knights of the Dinner Table
Serien, der har sine rødder tilbage i 1990, begyndte at udkomme både i Dragon Magazine i 1996, hvor den kørte frem til 2000, og med sit eget blad i 1996. Bladet udkommer fortsat månedligt den dag i dag.
Rollespil hjemme: Fønix
Der var 19 conner i ’96 og i i ’97 var der 15 conner. Man kunne med andre ord komme på con mindst en gang om måneden! (Tallene er hentet fra Alexandria, og nogle af de angivne conner ligner live-arrangementer, men selv med tallene renset for lives, var der omtrent en con om måneden).
I ’96’-’97 udkommer Fønix nr. 12-20, men det gik ikke helt perfekt med udgivelserne i ’96, og der er således et halvt år mellem nr. 12 og 13. I ’97 modtog Fønix æresottoen og samme år udgav Fønix sin plakat Den grædende ork. Ronni-kulten havde sin storhedstid, og der er snak om oprettelse af en fanklub. Jack Chicks pamflet ‘Dark Dungeons’, som udkom i midten af 1980’erne, er takket være nettet begyndt at cirkulere i bredere rollespilskredse, og Fønix begynder at referere til den.
I 1996 havde New York Coppers: Gaden uden nåde premiere på Fastaval, og det blev samme år udgivet i en systemløs udgave som julebonus af Fønix. 1997 var året Arken havde premiere på Fastaval.
I december nummeret af Fønix 1996 (nr. 14) er der en top ti over rollespil. Den er som følger. Prøv at sammenlign den med ovenstående liste:
- Call of Cthulhu
- Vampire: The Masquerade
- D&D (dvs. basis D&D)
- AD&D (dvs. 2nd ed)
- GURPS
- Warhammer Fantasy Roleplaying
- Castle Falkenstein
- Paranoia
- Kult
- Star Wars
[Redigeret – for jeg glemte at nævne]
Knudepunkt
Den første Knudepunkt afholdes dette år. Det nordiske samarbejde begynder, og det er fantastisk.
Fastavals spilledervejledninger
Der kommer en vejledning i 1996 og i 1997. Jeg har kort omtalt de to vejledninger for nogen tid siden: Fastaval 1996, Fastaval 1997.
Proto-indie
Det lille sære rollespil The Window offentliggøres. Det er en slags forsøg på at lave et system, der matcher den spilstil, der er i World of Darkness-spillene. The Window er med andre ord et meget tidligt indie-spil, der forsøger at ramme periodens spilstil.




Skriv, skriv, skriv