For at styrke scenarieskrivningstraditionen på connerne afholdes der i august en hyttetur til Skåne for scenarieskrivere. Er du i gang med at skrive et scenarie til en con, håber vi at se dig i ScenarieHuset. Vores intention er at hjælpe alle connerne til at kunne arrangere scenarieskrivningsworkshops for deres forfattere uanset om connen for 50 mennesker eller for 500. På nuværende tidspunkt er Fastaval en af de få conner, der arrangerer workshops for forfatterne, og vi håber på at kunne supplere den indsats ved at stille workshops til rådighed for alle conner rundt om i landet.

Vi begynder med ScenarieHuset. Læs nedenfor hvad ScenarieHuset er, og hvorfor du skal med.

ScenarieHuset

Det er en hyttetur, hvor vi fragter alle deltagerne til Sverige for at de kan arbejde seriøst og i godt selskab med deres scenarier. På hytteturen vil der være tre spor: Et workshopspor, et skrivespor og et socialt spor. Den enkelte deltager veksler frit mellem de tre spor. Der vil således være mulighed for at lære andre forfattere at kende, at få lært den vanskelige kunst at skrive det gode scenarie og at få skrevet selve scenariet. Læs mere om ScenarieHuset her.

Det Praktiske

Dato: 26.-28. august, Gillastugan i Sverige.

Pris: 500.- at deltage, som dækker bespisning, transport, workshops og hytten.

Billetter kan købes via Billetto.

Transport: Vi transporterer deltagerne med bus fra Bifrosts lokaler til hytten fredag eftermiddag og hjem igen søndag eftermiddag.

Red.: 

Afgang fra Bifrost gamle lokaler mellem 16.15 og 16.30 om fredagen.
Det forventes, vi er hjemme ca. kl 17.30 Søndag.

 

ScenarieHuset er et ConUnion-projekt i samarbejde mellem Landsforeningen Bifrost, Avalon og Viking-Con.

9 svar til “[ConUnion] ScenarieHuset”

  1. Fedt initiativ, skidt dato.
    Regner med i deler ud af jeres oplevelser når i kommer hjem 🙂

    Like

  2. Det skal vi nok gøre.
    Havde ellers håbet på at du kunne komme med 🙂

    Like

  3. […] med til Sverige og arbejder løs med deres scenarier. Du kan også komme med til Sverige: Læs mere her og tilmeld dig her – eller til […]

    Like

  4. Nogen præcis tid på bussens afgang om fredagen andet end “om eftermiddagen”? 🙂

    Like

  5. Hej Morten,

    Det har vi. Der kommer snart et nyhedsbrev fra os med alle detaljerne, men jeg kan afsløre, at vi samles til afgang kl. 16.00 ved Bifrosts gamle lokaler på Vibevej.

    Like

  6. Lidt yderligere informationer:

    På hytteturen skal du huske
    – Lommepenge (til drikkevarer)
    – Lagen
    – Sovepose eller dyne+pude+betræk (der vil være madrasser deroppe)
    – Toiletgrej, håndklæde
    – Bærbar eller andet skrivegrej

    Valgfrit:
    – Brætspil
    – Indesko

    Like

  7. Spørgsmål 2: Skal nævnte lommepenge være danske eller svenske kroner? 😛

    Like

  8. Hæ, vi tager danske skejser.

    Like

  9. […] til at få kigget på et synopsis, og jeg vil gerne forsøge at komme med. I weekenden var jeg i Scenariehuset, og det var en fantastisk produktiv og inspirerende oplevelse. Projektet bliver gentaget, jeg tror […]

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending