Efter en tur i arkiverne har jeg fået opstøvet en kopi af spilpersonsarket til en af de tidlige versioner af Elefanter & Eventyrere. For de nysgerrige kan det downloades herfra (E&E karakterark røde ringe).
Og nu et par spørgsmål til læserne. Et E&E-ark er traditionelt udfyldt i hånden, og det er muligt at finde en eller anden skrifttype, som minder om noget, der er håndskrevet (for at lave en serie håndskrevne ark eller rode med en scanner er ikke, hvad jeg ivrer mest efter).
- Skal jeg udfylde arket med en “håndskrift”-font?
- Skal jeg bede spillederne selv udfylde arkene (frit efter deres egne ideer, da der ikke er regler for, hvad der skal være i felterne) før spilstart?
- Skal man sætte spillerne ved spilstart til selv at udfylde arket (igen frit efter deres egne eller fælles ideer)?
I praksis er der kun ganske få obligatoriske ting, der skal skrives i felterne (nemlig karakternavn, spiller, spilleder og gilde samt profession og Stufe, da de skal passe med scenarieoplægget). Resten har ikke en spilmekanisk værdi, det har derimod de røde ringe på arket, som spillerne krydser af, når de inddrager de felter, der er omkring ringen til at opnå indflydelse på spillet.
Kom glad med kommentarer, holdninger og andet godt.




Skriv, skriv, skriv