Hinterlandet er en ødemark, hvor en storslået civilisation i hine dage lå. Nu er landskabet vokset ind over bygningerne, og tiden er gået sin gang. Tusind år er passeret, og de fleste spor er forsvundet fra jordens overflade eller er skjult bag træet og buskads.
I mit forgående HelCon-indlæg viste jeg en række malerier af ruiner i landskabet, som gengiver foregående århundreders billeder af Rom liggende i ruiner efter sin imperiale storhed omkring 1000-1400 år tidligere.
Her er nogle andre motiver, som jeg gerne vil vise. Det er levn fra oldtiden, som stadig findes, og jeg forestiller mig, at der i et hjørne af Hinterlandet stadig kan ses disse ruiner, og følger man sporene efter dem, finder man beboede ruiner, der kan udforskes.
De ældste akvædukter er omkring 2300 år gamle, og nogle af dem har været i brug frem til tidlig moderne tid, og de har restaureret f.eks. i 1500-tallet. Nogle af dem leverede vand til millionbyen Rom, da de blev bygget, men byen svandt ind til sølle 30000 indbyggere, hvilket gav et vidt rum for ruiner (jf. foregående HelCon-indlæg) og overskydende akvædukter, som siden prægede landskabet. Andre er akvædukter fra f.eks. Spanien og Sydfrankrig.
En af disse akvædukter fører stadig vand fra fjerne bjerge til Hinterlandet, men de cisterne, som skulle opsamle vandet, og de tusinder af borgere, der skulle bruge vandet er borte. I stedet er opstået en kunstig marsk beboet af frøfolket, som har et tempel, hvor de ærer deres afskyelige frøgud.